jeg troede han var en ven!

sne190810 skriver:

Jeg syntes måske også det er lidt overdrevet at skrive sammen flere gange om dagen!  Jeg ville nok ikke reagere ligesom hans kæreste, men jo, ja, jeg ville nok også syntes det ville være lige lidt i overkanten med en veninde, min mand var i kontakt 24-7 og krammede med i skjul 

Hørt!

baby012 skriver:

Det hele var meget nemmere da man bare kunne ringe på vennernes dør og spørge om de ikke ville med ud og lege  

sådan er det jo desværre tit, at venskaber må dø, for at forholdet skal fungere... Min mand har sagt permanent farvel til tre rigtig nære venner, to veninder (de var jaloux over at han brugte så meget tid sammen med mig og vores første barn) de kørte hate på mig, og de gav ham et ultimatum, os, eller dem.. 

Og en god kammerat, fordi at han er røget ind i et misbrug som ikke passer i vores liv nu der er børn .. 

Du ved jo ikke om hun har en grund til at være jaloux.. Har selv droppet hele 5 mandlige venner Fordi at de pludselig troede vi var mere end venner.. 

Slå koldt vand i blodet  

det løser sig nok, og lidt kontakt er da bedre end ingenting 

Det hele var bare meget nemmere da man var barn

jeg har slået koldt vand i blodet, og han har også skrevet til mig idag...

vi skal ses imorgen, da ungerne skal lege sammen

så tror det hele er godt igen.. det er nok bare mig der skal lade være med at tro det værste fordi jeg ikke hører fra ham nogle dage...

han betyder bare meget for mig.. og holder meget af ham...

min mand respekterer det fuldt ud, men han har også mødt ham og bliver inviteret med når vi skal ses... dog har min ven og min mand ikke ret meget til fælles...

Yurie skriver:

Du har jo ikke mistet ham. Han skriver jo stadigvæk bare ikke hver eneste dag. Man behøver altså ikke at snakke sammen hver eneste dag.
Forstår godt at konen synes det bliver for meget. Og hvis i ikke ses mindre end i plejer, kan jeg ikke se problemet. Er det vigtigt for dig at snakke med ham hver dag? Tror det handler mere om dit behov.. du siger at han skal kontakte dig, det er faktisk barnligt, for han har jo ikke gjort noget forkert.
Han har taget en beslutning og hvis du er hans ven, respektere du det. Ellers kan du virkelig miste ham..

det er så rigtigt det du skriver

det var barnligt af mig, og han har også kontaktet mig idag....

vi ses ikke mere sjældent end vi plejer...så det er jo fint nok...

jeg respekterer hans valg fulgt ud, og ja det var nok mine behov jeg tænkte på... fordi jeg keder mig enormt herhjemme, og ikke har så mange ting at gå op i i øjeblikket...

tak fordi du satte tingene i perspektiv

Anonym skriver:

det er så rigtigt det du skriver

det var barnligt af mig, og han har også kontaktet mig idag....

vi ses ikke mere sjældent end vi plejer...så det er jo fint nok...

jeg respekterer hans valg fulgt ud, og ja det var nok mine behov jeg tænkte på... fordi jeg keder mig enormt herhjemme, og ikke har så mange ting at gå op i i øjeblikket...

tak fordi du satte tingene i perspektiv

Selv tak. Glad for at jeg kunne hjælpe.

Anonym skriver:

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Øv fo noget! Det er da ikke rart, når en ven trækker sig. Men når det er sagt, så synes jeg da, at man - sådan generelt - kan være ganske godt tilfreds med en ven, man hører fra et par gange om ugen! Flere gange i døgnet leder mine tanker hen på sådan noget slyngvenindeagtigt i folkeskoen.. Tror, måske det er meget sundt, at jeres venskab finder et mere moderat niveau. Så har I også mere tid til at passe og pleje andre ting end lige hinanden.

Anonym skriver:

du lyder til at være den jaloux type selv

vi krammer ikke hele tiden, men når vi ser hinanden og siger farvel, hvilket jeg mener er ret normalt mellem venner....

jeg synes ikke der er noget at forsvare, så vil slutte her.

Nej jeg er ikke den jaloux type. Ikke fordi vi skal drøfte mit privatliv, men min mands arbejde ville ikke fungere hvis jeg var jaloux ;-) du lyder derimod lidt jaloux på hans kone og er nødt til at oprette indlæg om at din ven svigter dig fordi han prioritere sin kones følelser højere end dine. Du lagde jo selv dit indlæg ud til debat, så er det måske lidt dårlig stil du kun vil høre fra dem der stryger dig med hårende og giver alle andre et flabet svar om at de bare er såååå galt på den ;-)

FrkHamilton skriver:

Nej jeg er ikke den jaloux type. Ikke fordi vi skal drøfte mit privatliv, men min mands arbejde ville ikke fungere hvis jeg var jaloux ;-) du lyder derimod lidt jaloux på hans kone og er nødt til at oprette indlæg om at din ven svigter dig fordi han prioritere sin kones følelser højere end dine. Du lagde jo selv dit indlæg ud til debat, så er det måske lidt dårlig stil du kun vil høre fra dem der stryger dig med hårende og giver alle andre et flabet svar om at de bare er såååå galt på den ;-)

puha du går i forsvarsposition. og det bedste forsvar er vel angreb du er velkommen til at sige din mening, men konkluderer hurtigt alt muligt. 

jeg er ikke jaloux på hans kone, men var i tvivl om jeg selv skulle trække mig også. 

tak fordi du gav din mening. vi slutter den bare her

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Ej, hvor ærgeligt!

Jeg er nok lidt i en anden grøft - i min verden eksistere jalouxi slet ikke, min mand måtte hellere end gerne have kvindelige venner han ringede og sms'ede med - jeg tænker at hvis han vil lave noget udenom, så gør han det om jeg er jaloux eller ej, men så ved han også hvor døren  huset befinder sig.

Jeg kan slet ikke se problemet i det, men ja - der er desværre nogle der ikke ka at deres mænd har kvindelige bekendtskaber og det må man sommetider bare acceptere, selvom det er hårdt,

MEN det ville da være værre at ødelægge hans ægteskab over et venskab 

Jeg har også selv mange venner, og få veninder, dette vidste min mand inden vi blev kærester (han var jo selv en af "gutterne"), og det har han accepteret fra dag 1. og det samme har jeg, hvis det skulle gå den anden vej, mænd eller kvinder, what ever..

Anonym skriver:

puha du går i forsvarsposition. og det bedste forsvar er vel angreb du er velkommen til at sige din mening, men konkluderer hurtigt alt muligt. 

jeg er ikke jaloux på hans kone, men var i tvivl om jeg selv skulle trække mig også. 

tak fordi du gav din mening. vi slutter den bare her

Det er ikke mit indlæg men dit, jeg har intet at forsvare ;-) Du derimod forsvare jo konstant dig selv. Hvilket er fjollet for mine indlæg har aldrig været 'imod dig' bare svar som alle andre. Hvis du ikke kan klare andre meninger end dine egne uden at kalde det angreb skulle du måske arbejde lidt med det. Men pyt med det. Kan fornemme du ikke er så tryg ved at snakke om det, så jeg stopper med at følge opslaget. Det er ikke min intention at trænge dig op i en krog eller hvad det er du føler jeg gør.

Jeg bider mærke i at konen faktisk gerne vil have et tæt venskab til dig, men at du ikke er interesseret i et venskab med hende... Det kan jo også tænkes at hun er blevet såret over den afvisning og at det giver hende ekstra grund til at tro at der måske er noget imellem dig og hendes mand?

Jeg var også blevet ked af det hvis jeg havde rakt ud efter min mands kvindelige ven og var blevet afvist.