jeg troede han var en ven!

Det er selvfølgelig rigtig træls, at du føler du har mistet en ven, men når det så er sagt, så ville jeg heller ikke bryde mig om, hvis min mand brugte så meget tid på en anden kvinde, veninde eller ej, man er nødt til at finde en balance og en grænse, så man ikke såre den man har valgt at leve livet med. 

Ville du have det godt med at din mand, var sammen med en anden enere flere gange i ugen og sms'er hver dag?

Det har jeg aldrig gjort med nogen udover mine kærester, da jeg var teenager. 

Jeg ville nu heller ikke bryde mig om at min mand havde en veninde, som han skulle have kontakt med flere gange om dagen. Så meget har jeg ikke engang selv tid til at have kontakt med mine veninder. Så jeg ville nok føle at der gik for meget tid og opmærksomhed fra familien (mig!) ved det. Og at han havde noget fortrolighed med hende, som han burde have med mig i stedet.

Konens reaktion kan man diskutere. I samme situation ville jeg nok have taget en snak med min mand om at det gjorde mig ked af det. Og så ville min mand have gjort nøjagtig som din ven - skåret ned på kontakten, fordi han ikke ønsker at såre mig. 

Jeg synes du skal respektere at han måske ikke har tid/lyst til at snakke eller skrive flere gange om dagen, men lade det finde et mere naturligt leje. Derfor kan man godt være gode venner. 

Anonym skriver:

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

som kone, så havde jeg også sat foden i døren....

men men men.......... du ved jo ikke om han har givet konen en grund til at være jaloux.

Jeg har opgivet mande-venner for jeg er dybt naiv og tro vi bare er venner, også pludselig...så tror de at vi er MEGETmere end det...også selv om de har koner.

Anonym skriver:

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Ville selv blive ked af det og forvirret hvis en anden kvinde skrev flere gange om dagen hver eneste dag.
Men synes du skal opsøge konen og fortælle hvordan du har det og at der ikke er andet end venskab og så finde hinanden på midten. Kunne være, at i to vil få er rigtig godt venskab hvor jalousien forsvinder helt.

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Jeg forstår slet ikke den form for jalousi. To af mine allerbedste venner er mænd, en af min mands allerbedste venner er kvinde. En kæreste er en kæreste og en ven er en ven. Som jeg ser det, bunder det i usikkerhed og lavt selvværd hos den jaloux part at man ikke kan tolerere at ens kæreste har en ven af det andet køn. Og det er selvfølgelig synd, men det skal ikke retfærdiggøres. Jeg synes ikke at det er retfærdigt at gode venskaber skal lide døden på grund af meningsløs jalousi.

Når det så er sagt, er jeg enig med de andre i at sms'er mange gange om dagen hver dag måske er lige i overkanten. Jeg synes dog at det er helt hul i hovedet at han ikke kan give dig en krammer når hun er til stede. Stakkels mand.

Du må nok indse at han har valgt at føje sin kone og at jeres venskab nok aldrig bliver det samme igen. 

modesty skriver:

Jeg forstår slet ikke den form for jalousi. To af mine allerbedste venner er mænd, en af min mands allerbedste venner er kvinde. En kæreste er en kæreste og en ven er en ven. Som jeg ser det, bunder det i usikkerhed og lavt selvværd hos den jaloux part at man ikke kan tolerere at ens kæreste har en ven af det andet køn. Og det er selvfølgelig synd, men det skal ikke retfærdiggøres. Jeg synes ikke at det er retfærdigt at gode venskaber skal lide døden på grund af meningsløs jalousi.

Når det så er sagt, er jeg enig med de andre i at sms'er mange gange om dagen hver dag måske er lige i overkanten. Jeg synes dog at det er helt hul i hovedet at han ikke kan give dig en krammer når hun er til stede. Stakkels mand.

Du må nok indse at han har valgt at føje sin kone og at jeres venskab nok aldrig bliver det samme igen. 

hans kone har rigtig lavt selværd og bliver jaloux på alt og alle...

vi ses ikke flere gange om ugen med nærmere 2 gange om måneden, det synes jeg da ikke er forkert for venner

jeg har snakket med hans kone op til flere gange og forsikret hende om at det er ren og skær venskab... hun vil have at jeg får et ligeså godt venskab til hende, men hun er bare ikke min kop the.. og fordi jeg har et venskab med hendes mand behøver jeg jo ikke at have et lige så tæt venskab med hende...

tak fordi du er så forstående

Michael healer skriver:

P.S

men 2 gange om ugen er vel bedre end slet ingen lyd frem ham ikke ?

Så nyd at du trods alt høre fra ham de 2 gange om ugen og kan have denne kontakt, frem for ingen kontakt, ved godt det måske lyder nemmere sagt end gjort, men prøv alligevel at være glad for at du trods alt stadigvæk høre fra ham 2 gange om ugen

sikke et dejligt positivt perspektiv du kan sætte tingene i

du har helt ret, lidt kontakt er bedre end ingen

har snakket med hans kone om det, men hun er bare sygelig...

tro mig, han elsker sin kone og vil kun være sammen med hende, men venner har han ganske få af de hun skræmmer dem væk..

tak for din mening, den kunne jeg bestemt bruge

FrkHamilton skriver:

Hvis i er venner så burde du vel respektere han ikke gider kramme og skrive konstant? Han elsker nok sin kone og føler at du er lidt for meget, derfor tar han afstand til dig. Hvis en af mine kammerater ville kramme og skrive konstant ville jeg også trække mig, jeg HAR jo en partner jeg gør den slags med.

du lyder til at være den jaloux type selv

vi krammer ikke hele tiden, men når vi ser hinanden og siger farvel, hvilket jeg mener er ret normalt mellem venner....

jeg synes ikke der er noget at forsvare, så vil slutte her.

Det hele var meget nemmere da man bare kunne ringe på vennernes dør og spørge om de ikke ville med ud og lege  

sådan er det jo desværre tit, at venskaber må dø, for at forholdet skal fungere... Min mand har sagt permanent farvel til tre rigtig nære venner, to veninder (de var jaloux over at han brugte så meget tid sammen med mig og vores første barn) de kørte hate på mig, og de gav ham et ultimatum, os, eller dem.. 

Og en god kammerat, fordi at han er røget ind i et misbrug som ikke passer i vores liv nu der er børn .. 

Du ved jo ikke om hun har en grund til at være jaloux.. Har selv droppet hele 5 mandlige venner Fordi at de pludselig troede vi var mere end venner.. 

Slå koldt vand i blodet  

det løser sig nok, og lidt kontakt er da bedre end ingenting 

Anonym skriver:

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Du har jo ikke mistet ham. Han skriver jo stadigvæk bare ikke hver eneste dag. Man behøver altså ikke at snakke sammen hver eneste dag.
Forstår godt at konen synes det bliver for meget. Og hvis i ikke ses mindre end i plejer, kan jeg ikke se problemet. Er det vigtigt for dig at snakke med ham hver dag? Tror det handler mere om dit behov.. du siger at han skal kontakte dig, det er faktisk barnligt, for han har jo ikke gjort noget forkert.
Han har taget en beslutning og hvis du er hans ven, respektere du det. Ellers kan du virkelig miste ham..