jeg troede han var en ven!

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Jeg syntes måske også det er lidt overdrevet at skrive sammen flere gange om dagen!  Jeg ville nok ikke reagere ligesom hans kæreste, men jo, ja, jeg ville nok også syntes det ville være lige lidt i overkanten med en veninde, min mand var i kontakt 24-7 og krammede med i skjul 

Altså konen er jo hans primære kærlighed og er hun ked af det, så må du respektere at det er sådan.

Hvis du ikke vil give slip på din ven, kan du jo opsøge hende og fortælle hende at du ikke har anden interesse. Men deri også chancen for at hun bliver meget gal.

Men du må tænke på at selvom hun måske ved at der kun er venskab i det, så føler hun måske at han betror sig til dig og ikke hende og hun vil måske gerne være hans betroede.

Jeg tror ikke det er så let at være ven med det modsatte køn, uanset hensigter. Der er jo ikke så langt fra en super god ven til lidt mere.

Jeg tænker også at hvis du er hans ven, så respekterer du det valg han har taget, nemlig at søge væk fra dig - for det har han jo, selvom han ikke vil frem med det. Det virker sådan ud fra hvad du siger

Anonym skriver:

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Puha sikke en træls situation at være i :-( .. Kan godt forstå at du syntes det er dybt uretfærdigt eller frustrende, og at du bliver ked af det, ville jeg selv være blevet, det altid rart at have en rigtig god ven.

Men når det så er sagt tror jeg altså også jeg ville blive rigitig jaloux, hvis min mand havde en SÅ god veninde, som han skrev med hver dag, og sås med SÅ tit. Jeg ville godt nok aldrig råbe op omkring det, men måske hun har følt sig lidt glemt? Jeg kan ikke sige det, det er bare et gæt. Men det lød som om i var meget tætte, og det kan altså gøre lidt ondt, at se den man elsker være så meget sammen med en anden. 

Jeg tror ikke hun har været bange for der foregik noget, men derfor kan det godt være svært alligevel.. Håber for dig det hele løser sig, det træls for jer alle tre på den her måde 

aarhusmor skriver:

Altså konen er jo hans primære kærlighed og er hun ked af det, så må du respektere at det er sådan.

Hvis du ikke vil give slip på din ven, kan du jo opsøge hende og fortælle hende at du ikke har anden interesse. Men deri også chancen for at hun bliver meget gal.

Men du må tænke på at selvom hun måske ved at der kun er venskab i det, så føler hun måske at han betror sig til dig og ikke hende og hun vil måske gerne være hans betroede.

Jeg tror ikke det er så let at være ven med det modsatte køn, uanset hensigter. Der er jo ikke så langt fra en super god ven til lidt mere.

Jeg tænker også at hvis du er hans ven, så respekterer du det valg han har taget, nemlig at søge væk fra dig - for det har han jo, selvom han ikke vil frem med det. Det virker sådan ud fra hvad du siger

vil lige fortælle at jeg selv har mand og børn ligesom min ven

han har før droppet venner pågrund af konens jalousi, og sagde at det måtte ikke ske igen lige meget hvad...

men ja, jeg respekterer hans valg, men er utrolig ked af at miste ham...

vi har ikke set hinanden ret meget uden hans kones tilstedeværelse eller min mand, men har brugt hinanden meget i forhold til problemer med ægteskab og børn, job o.s.v.

vi krammer ikke i skjul, men kun når vi siger hej og farvel og sådan...

tror du det bare er bedst at lade ham tage kontakten og bare være positiv når han endelig tager den

han bliver irriteret hvis jeg bebrejder ham, at han ikke svarer og aldrig skriver mere...suk

Hvis i er venner så burde du vel respektere han ikke gider kramme og skrive konstant? Han elsker nok sin kone og føler at du er lidt for meget, derfor tar han afstand til dig. Hvis en af mine kammerater ville kramme og skrive konstant ville jeg også trække mig, jeg HAR jo en partner jeg gør den slags med.

Anonym skriver:

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Du bliver nok nødtil at indse, at der ikke vil være så stor og daglig kontakt mellem jer, som der før har været

Grunden er jo at Konen skældte ham ud, og hvis han er bange for at miste konen, så har han set sig nødsaget til at tage det skridt, at droppe den store kontakt med dig, så han ikke for ballade med konen, hvilket jeg godt kan forstå han så har gjort.

Så syntes som sådan ikke i har gjort noget forkert, men når hans konen ikke vil have det, så bliver han jo lige som nødtil at indordne sig under dette.

Jeg kan godt forstå det er hårdt for dig, for du føler du har mistet en ven, og på en måde har du måske også dette, det vil tiden jo vise, for ingen kan jo forudse hvor tit i så fremover vil have kontakt med hinanden

P.S

men 2 gange om ugen er vel bedre end slet ingen lyd frem ham ikke ?

Så nyd at du trods alt høre fra ham de 2 gange om ugen og kan have denne kontakt, frem for ingen kontakt, ved godt det måske lyder nemmere sagt end gjort, men prøv alligevel at være glad for at du trods alt stadigvæk høre fra ham 2 gange om ugen

Anonym skriver:

jeg har igennem længere tid haft en rigtig god mandlig ven.. vi snakkede sammen dagligt og så hinanden fast.. vi har mødt hinandens familier og kunne bare snakke om alt...

jeg var og er rigtig glad for ham... men pludselig gik hans kone helt amok i jalousi og ringede til mig og råbte op og gik amok på ham

der var INTET at være jaloux over

han har hele tiden sagt at hun ikke skal ødelægge vores venskab, for han holder rigtig meget af mig...

men langsomt skriver han mindre og mindre til mig, ringer aldrig og svarer kun nogen gange på mine beskeder

når vi ses tager han afstand fra mig, og vil kun kramme mig hvis konen ikke er i nærheden..

skal jeg bare indse at jeg har mistet min ven???

har besluttet at lade ham kontakte mig hvis han vil noget, for jeg gider ikke række ud efter ham og blive afvist

har spurgt ham om der var noget galt og hvorfor han ikke svarer, men han siger bare at der intet er galt og at han har travlt... men han er gået fra at skrive hver dag flere gange om dagen, til måske 2 gange om ugen...

 

Jeg ville blive tosset hvis min mand brugte så meget tid på en anden kvinde.. Og jeg ved han ville have det på samme måde hvis rollerne var omvendt.. Tiden skal ligges i ægteskabet og er der problemer her er det her samtalerne og energien skal ligges..

 

Jeg er ked af at læse at du føler du er ved at miste din ven
Når det er sagt mener jeg også at deri foretog jer var ude på et sidespor. Min mand skulle ikke drøfte ægteskabsproblemer m. m. Med en veninde, men med mig.
Synes godt nok også det er helt hen i vejret at have en så intens kontakt og kan virkelig godt forstå konen om
Du har mand eller ej, ville jeg føle du overtrådte flere usynlige grænser.
Og jeg synes da at de ven har valgt rigtigt.
Jeg håber at Du kan forlige dig med mindre kontakt og i stadig ville kunne have et venskab.
Igen jeg forstår godt du er såret, men mener aldrig at i burde have været så tætte