Er der en læge til stede?

tine1985 skriver:

Hej piger!

Håber at der er en medicinstuderende eller lignende som lige kan give mig et spark i røven og sige at jeg skal tage mig sammen 

 

Min datter på 21 mdr. har de sidste 3 uger haft mange petekkier spredt udover hele kroppen.

Først kom der et mærkeligt viruslignende udslæt som dagen efter var blevet skiftet ud med ca. 100 bitte små petekkier. Jeg tog til lægen med hende, men da hun ikke havde nogen tegn på meningitis sendte hun os hjem og bad os ringe igen hvis der var den mindste forværring. Det blev der heldigvis ikke og de forsvandt over en uges tid.

Da de var ved at være helt blege begyndte der så at poppe en masse skoldkopper frem i stedet, og dagen efter havde hun så pludselig en 50 petekkier igen! Vi tog så til vagtlægen, som bedømte at petekkierne måtte stamme fra et virus hun måtte have i kroppen udover skoldkopperne, da han ikke før har set dem i forbindelse med skoldkopper.

Hun har nu fået endnu en frisk omgang på ca. 50 stykker i går og i dag (+ plus at der stadig et nogle stykker som aldrig er forsvundet fra første og anden omgang).

Jeg har den sidste uges tid været lidt nervøs omkring det, da hun også i hele denne periode har været meget humørsvingende og har sovet ekstremt dårligt (til trods for at hun ikke har haft problemer med kløe overhovedet). I den forbindelse er jeg kommet til at google lidt, og der dukker på en hel masse op med leukæmi.

Da jeg læser om de andre symptomer bider jeg mærke i to: Nattesved. Hun har den sidste uges til været badet i sved (mest omkring hovede og hals) så hendes hår og pude er driv vådt ca 2 timer efter vi putter hende. Når jeg tjekker hende en par timer senere er hun tør og kold. Så var der ledsmerter. Hun har de sidste par uger været vildt sur/ ked af det når jeg løfter hendes ben under bleskift, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke at det måske gør ondt 

 

Men når jeg tænkerne mig godt om ved jeg jo godt at det er yderst sjældent, at børn har leukæmi og at hendes symtomer garenteret kan skyldes 10000 andre ting.

Tror bare jeg er lidt farvet af at jeg er ved at miste min far til kræft og min mor har kæmpet med brystkræft og metastaser de sidste 10 år. Så når jeg får bare en lille anelse af at min lille guldklump måske også kunne være alvorligt syg, går der bare en klap ned og jeg kan sleet ikke slippe det igen!? 

Men mon ikke lægen eller vagtlægen havde gjort noget, hvis der var nogen jordisk chance for at det var noget alvorligt... 

 

Beklager den lange smørre, men skulle lige have lettet hjertet lidt!

Synes også du skal søge læge igen, bed om at få taget blodprøve, bl.a bed om at få taget trombocyt tallet, hvis man har lave trombocytter (blodplader), så kan man godt få petekkier. Jeg har selv noget det hedder trombocytopeni, hvilket betyder at man nemt får små blødninger og blodet har svært ved at størkne. Og nu skal du ikke blive bange når du googler det, for det henviser også til leukæmi, men det betyder ikke være det, jeg har ikke leukæmi, blot lave trombocytter, det er da faktisk en del der har.. 

tine1985 skriver:

Hej piger!

Håber at der er en medicinstuderende eller lignende som lige kan give mig et spark i røven og sige at jeg skal tage mig sammen 

 

Min datter på 21 mdr. har de sidste 3 uger haft mange petekkier spredt udover hele kroppen.

Først kom der et mærkeligt viruslignende udslæt som dagen efter var blevet skiftet ud med ca. 100 bitte små petekkier. Jeg tog til lægen med hende, men da hun ikke havde nogen tegn på meningitis sendte hun os hjem og bad os ringe igen hvis der var den mindste forværring. Det blev der heldigvis ikke og de forsvandt over en uges tid.

Da de var ved at være helt blege begyndte der så at poppe en masse skoldkopper frem i stedet, og dagen efter havde hun så pludselig en 50 petekkier igen! Vi tog så til vagtlægen, som bedømte at petekkierne måtte stamme fra et virus hun måtte have i kroppen udover skoldkopperne, da han ikke før har set dem i forbindelse med skoldkopper.

Hun har nu fået endnu en frisk omgang på ca. 50 stykker i går og i dag (+ plus at der stadig et nogle stykker som aldrig er forsvundet fra første og anden omgang).

Jeg har den sidste uges tid været lidt nervøs omkring det, da hun også i hele denne periode har været meget humørsvingende og har sovet ekstremt dårligt (til trods for at hun ikke har haft problemer med kløe overhovedet). I den forbindelse er jeg kommet til at google lidt, og der dukker på en hel masse op med leukæmi.

Da jeg læser om de andre symptomer bider jeg mærke i to: Nattesved. Hun har den sidste uges til været badet i sved (mest omkring hovede og hals) så hendes hår og pude er driv vådt ca 2 timer efter vi putter hende. Når jeg tjekker hende en par timer senere er hun tør og kold. Så var der ledsmerter. Hun har de sidste par uger været vildt sur/ ked af det når jeg løfter hendes ben under bleskift, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke at det måske gør ondt 

 

Men når jeg tænkerne mig godt om ved jeg jo godt at det er yderst sjældent, at børn har leukæmi og at hendes symtomer garenteret kan skyldes 10000 andre ting.

Tror bare jeg er lidt farvet af at jeg er ved at miste min far til kræft og min mor har kæmpet med brystkræft og metastaser de sidste 10 år. Så når jeg får bare en lille anelse af at min lille guldklump måske også kunne være alvorligt syg, går der bare en klap ned og jeg kan sleet ikke slippe det igen!? 

Men mon ikke lægen eller vagtlægen havde gjort noget, hvis der var nogen jordisk chance for at det var noget alvorligt... 

 

Beklager den lange smørre, men skulle lige have lettet hjertet lidt!

Lige en ting til, min søn har igså lige haft røde mærker over hele kroppen, det så helt sygt ud, og det var bare VIRUS...  

Jeg ville være bekymret, hvis jeg var dig. Kendte en pige, som havde kræft. Hun havde det længe, før de fandt ud af det, for hendes læge var ikke grundig nok - og de slog alle tegn hen med undskyldninger. Hun var meget, meget træt? Jamen hun havde været på ferie, så det var nok jetlag. Hun svedte om natten? Jamen det var også sommer. Hun havde influenza igen og igen og igen? Jamen hun var også uheldig, og hun var jo en pige i 4. klasse der ikke gad at gå i skole, så kan man jo også overdrive lidt for at blive mere hjemme.

Først efter lidt over et halvt år fik hun en bule på størrelse med et æg på halsen, og så gik det op for dem, at den var gal.

Det er ikke for at afskrække dig - men jeg ville tage mine bekymringer alvorligt og få det tjekket med det samme.

Og så vil jeg tilføje, at selvom kræften i hendes tilfælde var i værste stadie, så blev hun rask og det gør børn oftere end voksne, de er SÅ stærke!

tine1985 skriver:

Må jeg egentlig lige spørge om du også selv ville være bange for at det var noget alvorligt hvis det var dit barn?

Føler virkelig ikke at jeg kan bedømme om det er helt naturligt, at jeg er nervøs for at det måske kunne være noget farligt, eller om jeg bare er ved at udvikle en eller anden irrationel angstlignende "lidelse" fordi kræften simpelthen fylder SÅ meget i mit liv.

Og synes ærlig talt at det er lidt ubehafeligt ikke at vide om det man føler er ok eller lidt halv skørt 

Der er virkelig ikke noget at sige til, at du bliver nevøs, når der er så meget cancer i din familie, og det er klart at det fylder meget!

Google er ikke altid ens bedste ven, når man søger på symptomer! For der kan komme mange skrækscenarier op, som man slet ikke havde tænkt på!

Det er svært at sige, om jeg ville være nervøs for, at det er noget alvorligt, men jeg tænker lidt, at hvis hun ellers ikke er voldsomt påvirket i forhold til, når hun ellers er syg, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville tro, det var mere! Men når det er sagt, så skal man tro på sin intuition og få ro i sindet! Og den eneste der kan give dig ro, er at få lægen til at lave en grundig undersøgelse!

Jeg håber du har en god læge, der lytter til dig, og tager de nødvendige tests, så du kan få ro!

Og så synes jeg faktisk, at du skal fortælle om dine bekymringer, især i forhold til, at du har så mange i familien der har cancer, så det ikke vokser sig kæmpe stort og helt uoverskueligt, for det kan give dig rigtig mange andre problemer, som bestemt ikke er gavnlige!

Du skal passe på dig selv og din datter og det skal lægen hjælpe med!

tine1985 skriver:

Hej piger!

Håber at der er en medicinstuderende eller lignende som lige kan give mig et spark i røven og sige at jeg skal tage mig sammen 

 

Min datter på 21 mdr. har de sidste 3 uger haft mange petekkier spredt udover hele kroppen.

Først kom der et mærkeligt viruslignende udslæt som dagen efter var blevet skiftet ud med ca. 100 bitte små petekkier. Jeg tog til lægen med hende, men da hun ikke havde nogen tegn på meningitis sendte hun os hjem og bad os ringe igen hvis der var den mindste forværring. Det blev der heldigvis ikke og de forsvandt over en uges tid.

Da de var ved at være helt blege begyndte der så at poppe en masse skoldkopper frem i stedet, og dagen efter havde hun så pludselig en 50 petekkier igen! Vi tog så til vagtlægen, som bedømte at petekkierne måtte stamme fra et virus hun måtte have i kroppen udover skoldkopperne, da han ikke før har set dem i forbindelse med skoldkopper.

Hun har nu fået endnu en frisk omgang på ca. 50 stykker i går og i dag (+ plus at der stadig et nogle stykker som aldrig er forsvundet fra første og anden omgang).

Jeg har den sidste uges tid været lidt nervøs omkring det, da hun også i hele denne periode har været meget humørsvingende og har sovet ekstremt dårligt (til trods for at hun ikke har haft problemer med kløe overhovedet). I den forbindelse er jeg kommet til at google lidt, og der dukker på en hel masse op med leukæmi.

Da jeg læser om de andre symptomer bider jeg mærke i to: Nattesved. Hun har den sidste uges til været badet i sved (mest omkring hovede og hals) så hendes hår og pude er driv vådt ca 2 timer efter vi putter hende. Når jeg tjekker hende en par timer senere er hun tør og kold. Så var der ledsmerter. Hun har de sidste par uger været vildt sur/ ked af det når jeg løfter hendes ben under bleskift, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke at det måske gør ondt 

 

Men når jeg tænkerne mig godt om ved jeg jo godt at det er yderst sjældent, at børn har leukæmi og at hendes symtomer garenteret kan skyldes 10000 andre ting.

Tror bare jeg er lidt farvet af at jeg er ved at miste min far til kræft og min mor har kæmpet med brystkræft og metastaser de sidste 10 år. Så når jeg får bare en lille anelse af at min lille guldklump måske også kunne være alvorligt syg, går der bare en klap ned og jeg kan sleet ikke slippe det igen!? 

Men mon ikke lægen eller vagtlægen havde gjort noget, hvis der var nogen jordisk chance for at det var noget alvorligt... 

 

Beklager den lange smørre, men skulle lige have lettet hjertet lidt!

Tag til lægen..

Og så kunne jeg tænke mig at vide, hvordan lægen kunne konstatere, at det ikke var meningitis? Jeg ved, at der er meget standardiserede metoder til at tjekke dette (feber, nakkestivhed), men jeg ved også, at hvert år reddes masser af børn med meningokokinfektion ALENE af deres mødres såkaldte hysteri. For man kan sagtens have disse bakterier i udbrud UDEN at blive nakkestiv. (Har ligget på stue med 3! børn med sådanne forløb under indlæggelser med eget barn, som i øvrigt har fejlet noget helt andet).

Og gør så lægen helt konkret opmærksom på, at du er bekymret for kræft. Sig, at du gerne vil have din bekymring noteret i journalen. Er den formuleret, så fanger bordet den dag, lægen - forhåbentlig ikke! - tager fejl, og det kan altså være med til at aktivere noget ekstra  interesse for sagen...

Undskyld, jeg har praktiserende-læge-lede. Har haft SÅ mange dårlige oplevelser, og har også skiftet, og det er blevet lidt bedre. Desværrre må jeg sige, at selv på sygehuset møder vi inkompetente læger en mas. Med deres skemaer og forudindtagethed. Heldigvis kender jeg nu mit barn og hendes symptomer så godt, at jeg ofte kan fortælle lægerne, hvad hun fejler, når jeg kommer med hende. Det hjælper noget.. Eller jeg kan guide dem i retning af at stille en diagnose med sætninger som "Jeg tror, du skal bestille en blodprøve nu." og "Hvad med lige at måle saturationen igen". Jesus... Suk... Og bøvs...

Håber, I finder ud af noget. Om ikke andet kunne det da være rart lige at definere, hvad det er for en virus, der er tale om....

Og du er sikker på, det er petekkier og ikke blot "knopper/udslæt"? For førstnævnte er altså ikke normalt ved virus,- siger ikke, at det ikke kan finde sted, men normalt er det sgutte!

Hvad sagde lægen ???

Åh, jamen altså. Hun sov faktisk rigtig godt i nat, og det så ud til at mange af petekkierne var ved at blegne så jeg fandt jahatten frem, og fik overbevist mig selv om at det endelig var ved at være slut, og at det bare havde været et virus, som varede lidt længe. Men desværre så jeg så, da jeg gjorde hende natklar tidlige at de igen er begyndt at dukke op!

Så nu har jeg aftalt med manden at vi ringer til lægen som det første i morgen og forlanger en blodprøve, da han også er begyndt at undres lidt. 

Jeg har dog fået hysset mig selv lidt ned og åbnet for den mulighed at det sagtens kan være noget ganske ufarligt. Men hvad end det er skal det undersøges nærmere da det ikke ser ud til at forsvinde af sig selv.

Men tak fordi du tænkte på os

TrineMine86 skriver:

Lige en ting til, min søn har igså lige haft røde mærker over hele kroppen, det så helt sygt ud, og det var bare VIRUS...  

Tusind tak for dine beskeder. Det er rart med nogle fredelige eksempler på hvad det kan være Hvor lang tid varede din søns virusudslæt?

merethe skriver:

Hvad sagde lægen ???

Glemte lige at citere dig

Da min dreng var lidt under et år fik han skoldkopper og i den forbindelse også petekier.

Lang historie.....

Men de endte ud med at han fik dem pga skoldkopper, og et par gange efter episoden har han fået dem igen i forbindelse med forskellige virus. F.eks. influenza.

Så hos ham har det været helt harmløs.

Mht at svede om natten er vejret blevet en lille smule varmere... måske det har en betydning.