Er der en læge til stede?

Hej piger!

Håber at der er en medicinstuderende eller lignende som lige kan give mig et spark i røven og sige at jeg skal tage mig sammen 

 

Min datter på 21 mdr. har de sidste 3 uger haft mange petekkier spredt udover hele kroppen.

Først kom der et mærkeligt viruslignende udslæt som dagen efter var blevet skiftet ud med ca. 100 bitte små petekkier. Jeg tog til lægen med hende, men da hun ikke havde nogen tegn på meningitis sendte hun os hjem og bad os ringe igen hvis der var den mindste forværring. Det blev der heldigvis ikke og de forsvandt over en uges tid.

Da de var ved at være helt blege begyndte der så at poppe en masse skoldkopper frem i stedet, og dagen efter havde hun så pludselig en 50 petekkier igen! Vi tog så til vagtlægen, som bedømte at petekkierne måtte stamme fra et virus hun måtte have i kroppen udover skoldkopperne, da han ikke før har set dem i forbindelse med skoldkopper.

Hun har nu fået endnu en frisk omgang på ca. 50 stykker i går og i dag (+ plus at der stadig et nogle stykker som aldrig er forsvundet fra første og anden omgang).

Jeg har den sidste uges tid været lidt nervøs omkring det, da hun også i hele denne periode har været meget humørsvingende og har sovet ekstremt dårligt (til trods for at hun ikke har haft problemer med kløe overhovedet). I den forbindelse er jeg kommet til at google lidt, og der dukker på en hel masse op med leukæmi.

Da jeg læser om de andre symptomer bider jeg mærke i to: Nattesved. Hun har den sidste uges til været badet i sved (mest omkring hovede og hals) så hendes hår og pude er driv vådt ca 2 timer efter vi putter hende. Når jeg tjekker hende en par timer senere er hun tør og kold. Så var der ledsmerter. Hun har de sidste par uger været vildt sur/ ked af det når jeg løfter hendes ben under bleskift, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke at det måske gør ondt 

 

Men når jeg tænkerne mig godt om ved jeg jo godt at det er yderst sjældent, at børn har leukæmi og at hendes symtomer garenteret kan skyldes 10000 andre ting.

Tror bare jeg er lidt farvet af at jeg er ved at miste min far til kræft og min mor har kæmpet med brystkræft og metastaser de sidste 10 år. Så når jeg får bare en lille anelse af at min lille guldklump måske også kunne være alvorligt syg, går der bare en klap ned og jeg kan sleet ikke slippe det igen!? 

Men mon ikke lægen eller vagtlægen havde gjort noget, hvis der var nogen jordisk chance for at det var noget alvorligt... 

 

Beklager den lange smørre, men skulle lige have lettet hjertet lidt!

Helt ærlig så synes jeg du skal prøve at kontakte din egen læge igen i morgen, og sige at du er virkelig urolig og at det bliver ved med at komme!

Hvis skoldkopperne er væk, må de kunne tjekke hendes infektionstal og se, om de er forhøjet?

Jeg hverken læge eller lignende og ikke mor endnu, men hvis du har det skidt med at de knopper eller hvad det er bliver ved med at komme og ligesom ikke vil gå i sig selv, så skal du tage en snak med lægen! Fortæl også at hun bliver ked af det ved bleskift og hvis hun ellers virker utilpas!

Jeg er ikke stor tilhænger af, at man skal rende unødigt til lægen, men man skal altså tage afsted, hvis noget bliver ved med at komme og man er utryg, så er det jo det lægen er til for!

God bedring med hende

Jeg er ikke læge, men jeg synes du skal kontakte din læge igen og få ham til at tjekke hende igennem igen og evt tage nogle blodprøver. Eller få en henvisning til børneafdelingen for undersøgelse. Jeg synes det er lang tid hun har været syg. God bedring med hende

tarkoflen skriver:

Helt ærlig så synes jeg du skal prøve at kontakte din egen læge igen i morgen, og sige at du er virkelig urolig og at det bliver ved med at komme!

Hvis skoldkopperne er væk, må de kunne tjekke hendes infektionstal og se, om de er forhøjet?

Jeg hverken læge eller lignende og ikke mor endnu, men hvis du har det skidt med at de knopper eller hvad det er bliver ved med at komme og ligesom ikke vil gå i sig selv, så skal du tage en snak med lægen! Fortæl også at hun bliver ked af det ved bleskift og hvis hun ellers virker utilpas!

Jeg er ikke stor tilhænger af, at man skal rende unødigt til lægen, men man skal altså tage afsted, hvis noget bliver ved med at komme og man er utryg, så er det jo det lægen er til for!

God bedring med hende

Tusind tak for dit svar!

Jeg har også flere gange overvejet at kontakte lægen igen, men hader også bare at komme rendende hele tiden. Føler mig som en eller anden besat tosse  Desuden vil jeg også have det vildt dårligt med at hun skal til lægen IGEN og måske endda stikkes i, når hun allerede har lægeskræk pga en masse øreproblemer. Og hvis så det hele bare er væk 3 dage efter, kommer jeg bare til at sidde tilbage og have dårlig samvittighed over at min kræft-skræk skal gå ud over hende 

merethe skriver:

Jeg er ikke læge, men jeg synes du skal kontakte din læge igen og få ham til at tjekke hende igennem igen og evt tage nogle blodprøver. Eller få en henvisning til børneafdelingen for undersøgelse. Jeg synes det er lang tid hun har været syg. God bedring med hende

Tak for svaret.

Det kan godt være at der ikke er andet for end endnu et lægebesøg. Hader bare tanken om at hun skal slæbes igennem en helt masse fordi hendes mor er lidt langt ude. Men ok, det nytter heller ikke noget, hvis jeg går og kører mig selv så meget op at hun til sidst kan mærke det på mig 

Jeg ringer til lægen i morgen og lader hende afgøre om der skal undersøges nærmere eller om jeg skal blokere google 

tine1985 skriver:

Tusind tak for dit svar!

Jeg har også flere gange overvejet at kontakte lægen igen, men hader også bare at komme rendende hele tiden. Føler mig som en eller anden besat tosse  Desuden vil jeg også have det vildt dårligt med at hun skal til lægen IGEN og måske endda stikkes i, når hun allerede har lægeskræk pga en masse øreproblemer. Og hvis så det hele bare er væk 3 dage efter, kommer jeg bare til at sidde tilbage og have dårlig samvittighed over at min kræft-skræk skal gå ud over hende 

Man skal heller ikke rende til lægen i tide og utide, men det er længe dit lille pus har været utilpas og så er det altså ok at tage til læge!

tarkoflen skriver:

Helt ærlig så synes jeg du skal prøve at kontakte din egen læge igen i morgen, og sige at du er virkelig urolig og at det bliver ved med at komme!

Hvis skoldkopperne er væk, må de kunne tjekke hendes infektionstal og se, om de er forhøjet?

Jeg hverken læge eller lignende og ikke mor endnu, men hvis du har det skidt med at de knopper eller hvad det er bliver ved med at komme og ligesom ikke vil gå i sig selv, så skal du tage en snak med lægen! Fortæl også at hun bliver ked af det ved bleskift og hvis hun ellers virker utilpas!

Jeg er ikke stor tilhænger af, at man skal rende unødigt til lægen, men man skal altså tage afsted, hvis noget bliver ved med at komme og man er utryg, så er det jo det lægen er til for!

God bedring med hende

Må jeg egentlig lige spørge om du også selv ville være bange for at det var noget alvorligt hvis det var dit barn?

Føler virkelig ikke at jeg kan bedømme om det er helt naturligt, at jeg er nervøs for at det måske kunne være noget farligt, eller om jeg bare er ved at udvikle en eller anden irrationel angstlignende "lidelse" fordi kræften simpelthen fylder SÅ meget i mit liv.

Og synes ærlig talt at det er lidt ubehafeligt ikke at vide om det man føler er ok eller lidt halv skørt 

tine1985 skriver:

Hej piger!

Håber at der er en medicinstuderende eller lignende som lige kan give mig et spark i røven og sige at jeg skal tage mig sammen 

 

Min datter på 21 mdr. har de sidste 3 uger haft mange petekkier spredt udover hele kroppen.

Først kom der et mærkeligt viruslignende udslæt som dagen efter var blevet skiftet ud med ca. 100 bitte små petekkier. Jeg tog til lægen med hende, men da hun ikke havde nogen tegn på meningitis sendte hun os hjem og bad os ringe igen hvis der var den mindste forværring. Det blev der heldigvis ikke og de forsvandt over en uges tid.

Da de var ved at være helt blege begyndte der så at poppe en masse skoldkopper frem i stedet, og dagen efter havde hun så pludselig en 50 petekkier igen! Vi tog så til vagtlægen, som bedømte at petekkierne måtte stamme fra et virus hun måtte have i kroppen udover skoldkopperne, da han ikke før har set dem i forbindelse med skoldkopper.

Hun har nu fået endnu en frisk omgang på ca. 50 stykker i går og i dag (+ plus at der stadig et nogle stykker som aldrig er forsvundet fra første og anden omgang).

Jeg har den sidste uges tid været lidt nervøs omkring det, da hun også i hele denne periode har været meget humørsvingende og har sovet ekstremt dårligt (til trods for at hun ikke har haft problemer med kløe overhovedet). I den forbindelse er jeg kommet til at google lidt, og der dukker på en hel masse op med leukæmi.

Da jeg læser om de andre symptomer bider jeg mærke i to: Nattesved. Hun har den sidste uges til været badet i sved (mest omkring hovede og hals) så hendes hår og pude er driv vådt ca 2 timer efter vi putter hende. Når jeg tjekker hende en par timer senere er hun tør og kold. Så var der ledsmerter. Hun har de sidste par uger været vildt sur/ ked af det når jeg løfter hendes ben under bleskift, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke at det måske gør ondt 

 

Men når jeg tænkerne mig godt om ved jeg jo godt at det er yderst sjældent, at børn har leukæmi og at hendes symtomer garenteret kan skyldes 10000 andre ting.

Tror bare jeg er lidt farvet af at jeg er ved at miste min far til kræft og min mor har kæmpet med brystkræft og metastaser de sidste 10 år. Så når jeg får bare en lille anelse af at min lille guldklump måske også kunne være alvorligt syg, går der bare en klap ned og jeg kan sleet ikke slippe det igen!? 

Men mon ikke lægen eller vagtlægen havde gjort noget, hvis der var nogen jordisk chance for at det var noget alvorligt... 

 

Beklager den lange smørre, men skulle lige have lettet hjertet lidt!

Puha kender det alt for godt hvordan du har det lige nu :/ 

Min dreng var også meget syg på et tidspunkt ikke det samme som din prinsesse, men noget andet og der kom jeg også på den tanke om hvis nu det er kræft, så ringede til lægen dagen efter og fik sagt hvordan jeg havde det og hvad der gjrode at jeg tænkte det kunne være det og der var min læge så flink han tjekkede min søn samme dag osv og vi fik en snak om tingene og der sagde han til mig at han godt kunne forstå mig..

Heldigvis var det en virus min søn havde (:

Så synes da du skal kontakte din læge..

Rikkemor89 skriver:

Puha kender det alt for godt hvordan du har det lige nu :/ 

Min dreng var også meget syg på et tidspunkt ikke det samme som din prinsesse, men noget andet og der kom jeg også på den tanke om hvis nu det er kræft, så ringede til lægen dagen efter og fik sagt hvordan jeg havde det og hvad der gjrode at jeg tænkte det kunne være det og der var min læge så flink han tjekkede min søn samme dag osv og vi fik en snak om tingene og der sagde han til mig at han godt kunne forstå mig..

Heldigvis var det en virus min søn havde (:

Så synes da du skal kontakte din læge..

Godt det ikke var noget!

Kan godt forestille mig hvor frygtelig lang ventetiden har været på prøvesvar, hvis din læge havde sagt at han godt forstod, hvorfor du frygtede kræft. Får helt kuldegysning bare ved tanken.

Håber virkelig bare at min læge siger at jeg er fjollet og at det slet ikke er muligt uden en masse andre symptomer oven i hatten! 

Men ja, det kræver nok en snak med lægen under alle omstændigheder, hvis jeg skal have ro.

tine1985 skriver:

Godt det ikke var noget!

Kan godt forestille mig hvor frygtelig lang ventetiden har været på prøvesvar, hvis din læge havde sagt at han godt forstod, hvorfor du frygtede kræft. Får helt kuldegysning bare ved tanken.

Håber virkelig bare at min læge siger at jeg er fjollet og at det slet ikke er muligt uden en masse andre symptomer oven i hatten! 

Men ja, det kræver nok en snak med lægen under alle omstændigheder, hvis jeg skal have ro.

Synes du skal kontakte lægen (: