Hvad ville du gøre? :/

StineW79 skriver:

Jeg ville være totalt stik tosset, og nok også bede ham om bare at blive væk! Bare ik ok! Vh stine

khaleesi skriver:

OOkOka

Nej, jeg ville ikke engang have en dialog med ham. Han fortjener ikke et sekund at ens tid Han må forstå en hentydning. 

 

Okay, det kræver at være stærk tror jeg, altså at kunne smække døren i hovedet på ham og bede ham gå
mem det er vel nødvendigt hvis ikke han bare skal tro at det er iorden...

modesty skriver:

Du bliver nødt til at komme med mange flere informationer hvis jeg skal tage stilling til det.

Hvad handlede skænderiet om? Hvad var der gået forud? Var det en planlagt graviditet ønsket af begge? Hvordan er mandens generelle personlighed og mentale balance?

1.
Vi havde en aftale omkring noget familie besøg, og i sidste ende blev det lavede om , fordi han hellere ville noget andet pludselig, det blev jeg selvfølgelig ked af, og det blev til en dis. om at jeg da heller aldrig tænkte på ham og hans behov hvilket gør mig rasende, fordi jeg ikke føler jeg gør andet, føler derimod at det er omvendt!

2.Hm han mener ikke det var planlagt, MEN han VIDSTE jeg ikke var beskyttet og han VIDSTE hvor meget jeg ønskede et barn, og vi havde også snakket om det, så da jeg fortæller ham at jeg er gravid, efter vi har haft ubeskyttet sex i 3 måneder, bliver han helt mærkelig, og troede ikke det ville gå så hurtigt (ret mærkeligt)

3.Efter alt dette, er han nærmest blev kold! og har nu ikke hørt fra ham i en uge!

Anonym skriver:

Og hvis han så pludselig dukkede op?

så ville jeg have udskiftet låsene og sagt at det var hans valg at udeblive fra familien...

Men det er også svært da det aldrig ville ske herhjemme... kan kun sige det udfra at jeg tænker at skænderiet har været banalt og det er en alt for kraftig reaktion at tage afsted uden at give lyd fra sig...

Ville acceptere hvis manden tog sig en køretur på et par timer for at køle ned hvis det har været intenst diskussion så vi begge kan køle ned og komme tilbage til at tænke rationelt om det vi diskuterede fremfor at køre derud af indtil man tilsidst siger ting man ikke mener fordi man er bange for at "tabe" diskussionen og så er det bedre at såre hinanden lige i det øjeblik fordi man føler man vinder ved at se den anden krympe...

Har selv haft temperament før og haft problemer med meget hidsige reaktioner på meget banale ting så kan sige fra egen erfaring at man godt kan gå fuldkommen bananas over dumme småting hvis man ikke sørger for at give hinanden plads til forskellige meninger om forskellige emner og prøver at finde en mellemvej begge parter kan være enige om er den vej man går...

(kan nævne at en tidligere kæreste blev udsat for at få en kop smidt efter sig fordi jeg tabte et kortspil.. ikke mit stolteste øjeblik kan jeg sige men jeg bad efterfølgende om hjælp og fik det og kan idag blive arrig men højest så jeg hæver stemmen og efter så "lukker" hjernen ned og enten begynder jeg at græde eller også får jeg blackout i et par sekunder så hjernen ligesom resetter sig tilbage til "normal mode"...)

Anonym skriver:

Hvis faren til jeres kommende barn under et skænderi valgte at blive væk i en uge - måske mere uden at give lyd, hvorefter han så kom tilbage..hvordan ville du så reagere, og hvad ville du sige?

Havde højst sandsynligt pakket hans ting og sat dem på trappen.

Wampires skriver:

så ville jeg have udskiftet låsene og sagt at det var hans valg at udeblive fra familien...

Men det er også svært da det aldrig ville ske herhjemme... kan kun sige det udfra at jeg tænker at skænderiet har været banalt og det er en alt for kraftig reaktion at tage afsted uden at give lyd fra sig...

Ville acceptere hvis manden tog sig en køretur på et par timer for at køle ned hvis det har været intenst diskussion så vi begge kan køle ned og komme tilbage til at tænke rationelt om det vi diskuterede fremfor at køre derud af indtil man tilsidst siger ting man ikke mener fordi man er bange for at "tabe" diskussionen og så er det bedre at såre hinanden lige i det øjeblik fordi man føler man vinder ved at se den anden krympe...

Har selv haft temperament før og haft problemer med meget hidsige reaktioner på meget banale ting så kan sige fra egen erfaring at man godt kan gå fuldkommen bananas over dumme småting hvis man ikke sørger for at give hinanden plads til forskellige meninger om forskellige emner og prøver at finde en mellemvej begge parter kan være enige om er den vej man går...

(kan nævne at en tidligere kæreste blev udsat for at få en kop smidt efter sig fordi jeg tabte et kortspil.. ikke mit stolteste øjeblik kan jeg sige men jeg bad efterfølgende om hjælp og fik det og kan idag blive arrig men højest så jeg hæver stemmen og efter så "lukker" hjernen ned og enten begynder jeg at græde eller også får jeg blackout i et par sekunder så hjernen ligesom resetter sig tilbage til "normal mode"...)

Jeg vil skifte nummer, som der bliver skrevet længere oppe, det kan være første hentydning til at jeg ikke finder mig i at han vælger at blive væk SÅ længe, for nogle timer kunne jeg også sagtens acceptere hvis det var fordi han havde brug for luft så det ikke udviklede sig til noget dumt, som du også nævner..At han så ikke kan kontakte mig via mobilen (hvis han overhovedet havde tænkt sig det) gør jo så at han bliver nød til at stille op, og der må jeg så sige at døren hermed er lukket vil gøre alt hvad jeg kan..
-At jeg måske kommer til at græder lidt for mig selv når han så smutter, ser han vel ikke

bøllen skriver:

Havde højst sandsynligt pakket hans ting og sat dem på trappen.

!
-Flytter snart i egen lejlighed, og han ved ikke præcis hvor det er, så med et nyt nummer, en deaktiveret facebook og hans søn i maven, bliver det måske lidt svært at komme i kontakt med mig . men han har jo valgt selv...
Han ved hvornår jeg flytter i denne måned

Anonym skriver:

Jeg vil skifte nummer, som der bliver skrevet længere oppe, det kan være første hentydning til at jeg ikke finder mig i at han vælger at blive væk SÅ længe, for nogle timer kunne jeg også sagtens acceptere hvis det var fordi han havde brug for luft så det ikke udviklede sig til noget dumt, som du også nævner..At han så ikke kan kontakte mig via mobilen (hvis han overhovedet havde tænkt sig det) gør jo så at han bliver nød til at stille op, og der må jeg så sige at døren hermed er lukket vil gøre alt hvad jeg kan..
-At jeg måske kommer til at græder lidt for mig selv når han så smutter, ser han vel ikke

tænker skriv en sidste sms og skriv at dette er sidste kontaktforsøg...

skriv at det ikke er acceptabelt hvis han ønsker at være en del af familien...

Du ved med sikkerhed vel at det ikke er fordi der er sket noget alvorligt så han ikke kan svare?... kommer min hjerne lige til at tænke over....

Anonym skriver:

1.
Vi havde en aftale omkring noget familie besøg, og i sidste ende blev det lavede om , fordi han hellere ville noget andet pludselig, det blev jeg selvfølgelig ked af, og det blev til en dis. om at jeg da heller aldrig tænkte på ham og hans behov hvilket gør mig rasende, fordi jeg ikke føler jeg gør andet, føler derimod at det er omvendt!

2.Hm han mener ikke det var planlagt, MEN han VIDSTE jeg ikke var beskyttet og han VIDSTE hvor meget jeg ønskede et barn, og vi havde også snakket om det, så da jeg fortæller ham at jeg er gravid, efter vi har haft ubeskyttet sex i 3 måneder, bliver han helt mærkelig, og troede ikke det ville gå så hurtigt (ret mærkeligt)

3.Efter alt dette, er han nærmest blev kold! og har nu ikke hørt fra ham i en uge!

Okay... Det lyder helt klart som en reaktion på at han ikke er klar til at blive far.

Det er selvfølgelig enormt uansvarligt (og uintelligent) af ham at have ubeskyttet sex når han ikke er klar til at blive far. Men jeg synes egentlig også at det er lidt uansvarligt af dig ikke at tage snakken med ham om han rent faktisk ønsker at blive far, inden du går hen og bliver gravid. Jeg synes det er meget vigtigt at den slags er helt på det rene inden man smider beskyttelsen. Også selvom det måske burde give sig selv.

Men det lyder som om at du har valgt at beholde barnet velvidende at der er en risiko for at han vil gå fra dig?

Jeg kunne forestille mig at han sikkert bærer rundt på en masse vrede på dig fordi du har valgt at beholde barnet. Og derfor skrider han - for at komme væk fra det hele, afreagere og være alene med sine tanker. Det er en svær situation. Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at snakke med ham om hans følelser og hvad der foregår inde i ham.

Hvis I skal komme igennem den her krise, er det nok nødvendigt at I begge spiller med 100% åbne kort og snakker om hvordan I har det. Og om I overhovedet er interesserede i at give forholdet en chance.

Pøj pøj med det hele. 

Wampires skriver:

tænker skriv en sidste sms og skriv at dette er sidste kontaktforsøg...

skriv at det ikke er acceptabelt hvis han ønsker at være en del af familien...

Du ved med sikkerhed vel at det ikke er fordi der er sket noget alvorligt så han ikke kan svare?... kommer min hjerne lige til at tænke over....

Hm det tror jeg ikke, så tror jeg nu nok hans familie ville kontakte mig . han sidder da og nyder sin ungdom som han altid sagde dengang, venner og en masse bajere ! bliver så sur kan jeg mærke...