Vil i høre en crazy historie?

Kathepige skriver:

Som nogen af jer ved, var jeg indlagt i sidste uge med hvad de troede var blindtarmsbetændelse.

Det er jo aldrig let at få diagnostiseret helt præcist, så jeg blev sendt til operation.

Indtil da er der sådan set intet at komme efter, men så fik jeg ellers en på opleveren;

1 - Jeg kommer på opvågning og vågner omkring kl. 7-8.00 om morgenen. En sygeplejerske siger til mig, at min hals har krampet under operationen, så de har måtte intubere mig - derfor jeg nok har lidt ondt i halsen. No shit.

2. Jeg bliver kørt på P4 - Kirugisk afdeling til videre indlæggelse.  Hele dagen går. Jeg taler ikke med en læge. En sygeplejerske kommer og skifter plastre på mine sår på maven. Jeg er helt forvirret - i en blanding af narkoserester og morfin. Jeg falder i søvn konstant, nærmest som søvnapnø - de tjekker ikke om jeg tager pillerne, de stiller dem bare og går. Selvom de har set, hvordan jeg helt umotiveret kan falde i søvn.

3. De vil have mig op og gå hurtigst muligt. Det er fint nok. Jeg kan dog bare ikke komme op pga. smerter. Jeg må ikke bruge hjælpehåndtaget over sengen, fordi jeg ikke må bruge mine mavemuskler. Når sengen er på sit laveste kan jeg ikke nå jorden. Er pænt lav.

4. Dagen går, og jeg får ikke talt med en læge. På det her tidspunkt går jeg stadig og tror, at jeg er blevet en blindtarm fattigere. Om aftenen kommer der en sygeplejerske og siger i en sidebemærkning, at det jo ikke var blindtarmen, de fjernede..

De havde fundet store cyster på begge æggestokke...

5. Lettere forvirret falder jeg i søvn og vågner næste morgen ved stuegang. Der kommer en læge, som jeg ikke aner hvem er, og fortæller, at det er cyster, de har fjernet. Til spørgsmålet om, hvor alvorligt, det var, hvor mange, og hvilken betydning det har haft og kan have fremadrettet kommer dette svar:

Ja, alt det fertilitet er jo blevet så flot og fancy. Det ved jeg ikke så meget om.

6. Tilbydes ikke en samtale med en fra gynækologisk afdeling som kan give mig nogle svar.

7. Jeg blev ikke lagt på P6, som egentlig er gynækologisk afdeling, og hvor jeg burde ligge efter operationen, som jo så omhandlede systemet 'down there'.

Ingen kunne svare på noget, og jeg anede ikke mine fulde fem. Jeg var på det tidspunkt stadig medicineret med morfin for at holde smerterne væk.

Men de "opbevarede jo ikke folk", som sygeplejersken så sødt fik det udtrykt. Der følte jeg mig helt bogstaveligt som en ko på vej til slagtning.

Med 6 morfinpiller i bagagen kunne jeg tage hjem, selvom jeg udtrykkeligt sagde, at jeg var meget utryg ved at skulle hjem. Primært fordi, jeg havde svært ved at gå, holde balancen, bukke mig ned, gå på toilet, gå i bad. Alting. Men hjem blev jeg da sendt, selvom sygeplejersken dog var lidt nervøs for, om de da skulle betale en transport til mig. Jeg forsikrede hende dog om, at jeg da vist nok kendte et par stykker med en bil.

Total smadret oplevelse. Og ps. jeg har stadig ingen svar fået.

Fertilitetslægen holder påskeferie...

Pyha, det synes jeg godt nok er under al kritik fra sygehusets side af ..  for det ikke har indvirkning på fertiliteten.

Sikke nogle flabede lægesvar kram til dig

Kathepige skriver:

Som nogen af jer ved, var jeg indlagt i sidste uge med hvad de troede var blindtarmsbetændelse.

Det er jo aldrig let at få diagnostiseret helt præcist, så jeg blev sendt til operation.

Indtil da er der sådan set intet at komme efter, men så fik jeg ellers en på opleveren;

1 - Jeg kommer på opvågning og vågner omkring kl. 7-8.00 om morgenen. En sygeplejerske siger til mig, at min hals har krampet under operationen, så de har måtte intubere mig - derfor jeg nok har lidt ondt i halsen. No shit.

2. Jeg bliver kørt på P4 - Kirugisk afdeling til videre indlæggelse.  Hele dagen går. Jeg taler ikke med en læge. En sygeplejerske kommer og skifter plastre på mine sår på maven. Jeg er helt forvirret - i en blanding af narkoserester og morfin. Jeg falder i søvn konstant, nærmest som søvnapnø - de tjekker ikke om jeg tager pillerne, de stiller dem bare og går. Selvom de har set, hvordan jeg helt umotiveret kan falde i søvn.

3. De vil have mig op og gå hurtigst muligt. Det er fint nok. Jeg kan dog bare ikke komme op pga. smerter. Jeg må ikke bruge hjælpehåndtaget over sengen, fordi jeg ikke må bruge mine mavemuskler. Når sengen er på sit laveste kan jeg ikke nå jorden. Er pænt lav.

4. Dagen går, og jeg får ikke talt med en læge. På det her tidspunkt går jeg stadig og tror, at jeg er blevet en blindtarm fattigere. Om aftenen kommer der en sygeplejerske og siger i en sidebemærkning, at det jo ikke var blindtarmen, de fjernede..

De havde fundet store cyster på begge æggestokke...

5. Lettere forvirret falder jeg i søvn og vågner næste morgen ved stuegang. Der kommer en læge, som jeg ikke aner hvem er, og fortæller, at det er cyster, de har fjernet. Til spørgsmålet om, hvor alvorligt, det var, hvor mange, og hvilken betydning det har haft og kan have fremadrettet kommer dette svar:

Ja, alt det fertilitet er jo blevet så flot og fancy. Det ved jeg ikke så meget om.

6. Tilbydes ikke en samtale med en fra gynækologisk afdeling som kan give mig nogle svar.

7. Jeg blev ikke lagt på P6, som egentlig er gynækologisk afdeling, og hvor jeg burde ligge efter operationen, som jo så omhandlede systemet 'down there'.

Ingen kunne svare på noget, og jeg anede ikke mine fulde fem. Jeg var på det tidspunkt stadig medicineret med morfin for at holde smerterne væk.

Men de "opbevarede jo ikke folk", som sygeplejersken så sødt fik det udtrykt. Der følte jeg mig helt bogstaveligt som en ko på vej til slagtning.

Med 6 morfinpiller i bagagen kunne jeg tage hjem, selvom jeg udtrykkeligt sagde, at jeg var meget utryg ved at skulle hjem. Primært fordi, jeg havde svært ved at gå, holde balancen, bukke mig ned, gå på toilet, gå i bad. Alting. Men hjem blev jeg da sendt, selvom sygeplejersken dog var lidt nervøs for, om de da skulle betale en transport til mig. Jeg forsikrede hende dog om, at jeg da vist nok kendte et par stykker med en bil.

Total smadret oplevelse. Og ps. jeg har stadig ingen svar fået.

Fertilitetslægen holder påskeferie...

Er total chokeret!! Håber du snart har det bedre og får nogle svar!!  

Som nogen af jer ved, var jeg indlagt i sidste uge med hvad de troede var blindtarmsbetændelse.

Det er jo aldrig let at få diagnostiseret helt præcist, så jeg blev sendt til operation.

Indtil da er der sådan set intet at komme efter, men så fik jeg ellers en på opleveren;

1 - Jeg kommer på opvågning og vågner omkring kl. 7-8.00 om morgenen. En sygeplejerske siger til mig, at min hals har krampet under operationen, så de har måtte intubere mig - derfor jeg nok har lidt ondt i halsen. No shit.

2. Jeg bliver kørt på P4 - Kirugisk afdeling til videre indlæggelse.  Hele dagen går. Jeg taler ikke med en læge. En sygeplejerske kommer og skifter plastre på mine sår på maven. Jeg er helt forvirret - i en blanding af narkoserester og morfin. Jeg falder i søvn konstant, nærmest som søvnapnø - de tjekker ikke om jeg tager pillerne, de stiller dem bare og går. Selvom de har set, hvordan jeg helt umotiveret kan falde i søvn.

3. De vil have mig op og gå hurtigst muligt. Det er fint nok. Jeg kan dog bare ikke komme op pga. smerter. Jeg må ikke bruge hjælpehåndtaget over sengen, fordi jeg ikke må bruge mine mavemuskler. Når sengen er på sit laveste kan jeg ikke nå jorden. Er pænt lav.

4. Dagen går, og jeg får ikke talt med en læge. På det her tidspunkt går jeg stadig og tror, at jeg er blevet en blindtarm fattigere. Om aftenen kommer der en sygeplejerske og siger i en sidebemærkning, at det jo ikke var blindtarmen, de fjernede..

De havde fundet store cyster på begge æggestokke...

5. Lettere forvirret falder jeg i søvn og vågner næste morgen ved stuegang. Der kommer en læge, som jeg ikke aner hvem er, og fortæller, at det er cyster, de har fjernet. Til spørgsmålet om, hvor alvorligt, det var, hvor mange, og hvilken betydning det har haft og kan have fremadrettet kommer dette svar:

Ja, alt det fertilitet er jo blevet så flot og fancy. Det ved jeg ikke så meget om.

6. Tilbydes ikke en samtale med en fra gynækologisk afdeling som kan give mig nogle svar.

7. Jeg blev ikke lagt på P6, som egentlig er gynækologisk afdeling, og hvor jeg burde ligge efter operationen, som jo så omhandlede systemet 'down there'.

Ingen kunne svare på noget, og jeg anede ikke mine fulde fem. Jeg var på det tidspunkt stadig medicineret med morfin for at holde smerterne væk.

Men de "opbevarede jo ikke folk", som sygeplejersken så sødt fik det udtrykt. Der følte jeg mig helt bogstaveligt som en ko på vej til slagtning.

Med 6 morfinpiller i bagagen kunne jeg tage hjem, selvom jeg udtrykkeligt sagde, at jeg var meget utryg ved at skulle hjem. Primært fordi, jeg havde svært ved at gå, holde balancen, bukke mig ned, gå på toilet, gå i bad. Alting. Men hjem blev jeg da sendt, selvom sygeplejersken dog var lidt nervøs for, om de da skulle betale en transport til mig. Jeg forsikrede hende dog om, at jeg da vist nok kendte et par stykker med en bil.

Total smadret oplevelse. Og ps. jeg har stadig ingen svar fået.

Fertilitetslægen holder påskeferie...

Hejsa,

sikke en omgang. Vi ved jo alle at der er pres på sygehusvæsenet og at de kører på pumperne, men derfor skal de altså tale ordentligt til folk og sørge for at informere om hvad de nu ved, selvom de ikke har styr på alt. Øv. 

Jeg vil gerne prøve at svare lidt på nogle af dine spørgsmål, men hav in mente at jeg ikke er fagperson, så nogle af mine svar er muligvis ikke helt korrekte (jeg har selv fået fjernet en æggeleder ved kikkertoperation og har efterfølgende været igennem IVF, så jeg ved lidt om sagen, men nok ikke alt):

Det er meget normalt at man intuberer under operation fordi patientens luftrør kan trække sig sammen. Det blev jeg også.

At hun ikke kan komme op i din livmoder ved en almindelig GU behøver ikke at betyde det store (ved du hvilket instrument hun brugte?). Nogle kvinder har meget smalle livmoderhalse (mig f.eks) hvilket godt kan gøre det smertefuld at trænge op gennem den, men sædceller er så små at det ikke har nogen effekt på dem.

M.h.t. cysterne: Det er forholdsvis normalt at kvinder får vandholdige cyster rundt omkring i kroppen. Nogle kan få dem inde i selve livmoderen og nogle kan få dem på æggestokkene, som du beskriver. Det man typisk vil gøre, er at monitorere dig ved scanninger og når cysterne så kommer, vil man tømme dem. Hvis man bare lader dem være, kan de bremse udviklingen af æggene eller forhindre æggene i at forlade æggestokken. Så det kan meget vel være årsagen til at du ikke er blevet gravid endnu.

Håber at du kan bruge min forklaring til noget.

modesty skriver:

Hejsa,

sikke en omgang. Vi ved jo alle at der er pres på sygehusvæsenet og at de kører på pumperne, men derfor skal de altså tale ordentligt til folk og sørge for at informere om hvad de nu ved, selvom de ikke har styr på alt. Øv. 

Jeg vil gerne prøve at svare lidt på nogle af dine spørgsmål, men hav in mente at jeg ikke er fagperson, så nogle af mine svar er muligvis ikke helt korrekte (jeg har selv fået fjernet en æggeleder ved kikkertoperation og har efterfølgende været igennem IVF, så jeg ved lidt om sagen, men nok ikke alt):

Det er meget normalt at man intuberer under operation fordi patientens luftrør kan trække sig sammen. Det blev jeg også.

At hun ikke kan komme op i din livmoder ved en almindelig GU behøver ikke at betyde det store (ved du hvilket instrument hun brugte?). Nogle kvinder har meget smalle livmoderhalse (mig f.eks) hvilket godt kan gøre det smertefuld at trænge op gennem den, men sædceller er så små at det ikke har nogen effekt på dem.

M.h.t. cysterne: Det er forholdsvis normalt at kvinder får vandholdige cyster rundt omkring i kroppen. Nogle kan få dem inde i selve livmoderen og nogle kan få dem på æggestokkene, som du beskriver. Det man typisk vil gøre, er at monitorere dig ved scanninger og når cysterne så kommer, vil man tømme dem. Hvis man bare lader dem være, kan de bremse udviklingen af æggene eller forhindre æggene i at forlade æggestokken. Så det kan meget vel være årsagen til at du ikke er blevet gravid endnu.

Håber at du kan bruge min forklaring til noget.

Hejsa.

Tusind tak for dit svar.

Hun brugte sådan et metal-næb. Jeg har dog aldrig tidligere haft besvær med, at en GU ikke kunne gennemføres. Det er første gang, jeg har haft de her cyster - hvad jeg ved af, og derfor er jeg selvfølgelig ekstra på mærkerne. Især, når jeg ikke ved, hvad det har og kan have af betydning.

Jeg tænker at ringe til min fertilitetslæge imorgen og få et snak om forløbet.

Og tusind tak til jer andre for jeres søde beskeder.

Ja, det var sgu lidt af en omgang, jeg var igennem, men heldigvis er jeg ved at komme ovenpå igen efter et par hårde dage hjemme på sofaen.

Tanken er også at sende en klage, men jeg bliver lige nødt til at få det hele samlet i hovedet.

Normalt er det ikke et problem for mig at formulere mig fornuftigt, men i det her tilfælde følte jeg virkelig, at jeg blev chokeret over behandlingen. Det chok skal jeg vist lige komme mig over, så jeg ikke kommer til at skrive noget, jeg ville fortryde.

God 2. påskedag til jer alle

Det er under al kritik, at du ikke er blevet informeret efterfølgende, af en læge, om hvordan operationen er gået, og at det ikke var din blindtarm det omhandlede. Mange ting er faktisk under al kritik i det forløb du beskriver her. Jeg håber du skriver en klage til patientklagenævnet, sådan en behandling er ikke, hverken etisk eller menneskelig!

Kathepige skriver:

Som nogen af jer ved, var jeg indlagt i sidste uge med hvad de troede var blindtarmsbetændelse.

Det er jo aldrig let at få diagnostiseret helt præcist, så jeg blev sendt til operation.

Indtil da er der sådan set intet at komme efter, men så fik jeg ellers en på opleveren;

1 - Jeg kommer på opvågning og vågner omkring kl. 7-8.00 om morgenen. En sygeplejerske siger til mig, at min hals har krampet under operationen, så de har måtte intubere mig - derfor jeg nok har lidt ondt i halsen. No shit.

2. Jeg bliver kørt på P4 - Kirugisk afdeling til videre indlæggelse.  Hele dagen går. Jeg taler ikke med en læge. En sygeplejerske kommer og skifter plastre på mine sår på maven. Jeg er helt forvirret - i en blanding af narkoserester og morfin. Jeg falder i søvn konstant, nærmest som søvnapnø - de tjekker ikke om jeg tager pillerne, de stiller dem bare og går. Selvom de har set, hvordan jeg helt umotiveret kan falde i søvn.

3. De vil have mig op og gå hurtigst muligt. Det er fint nok. Jeg kan dog bare ikke komme op pga. smerter. Jeg må ikke bruge hjælpehåndtaget over sengen, fordi jeg ikke må bruge mine mavemuskler. Når sengen er på sit laveste kan jeg ikke nå jorden. Er pænt lav.

4. Dagen går, og jeg får ikke talt med en læge. På det her tidspunkt går jeg stadig og tror, at jeg er blevet en blindtarm fattigere. Om aftenen kommer der en sygeplejerske og siger i en sidebemærkning, at det jo ikke var blindtarmen, de fjernede..

De havde fundet store cyster på begge æggestokke...

5. Lettere forvirret falder jeg i søvn og vågner næste morgen ved stuegang. Der kommer en læge, som jeg ikke aner hvem er, og fortæller, at det er cyster, de har fjernet. Til spørgsmålet om, hvor alvorligt, det var, hvor mange, og hvilken betydning det har haft og kan have fremadrettet kommer dette svar:

Ja, alt det fertilitet er jo blevet så flot og fancy. Det ved jeg ikke så meget om.

6. Tilbydes ikke en samtale med en fra gynækologisk afdeling som kan give mig nogle svar.

7. Jeg blev ikke lagt på P6, som egentlig er gynækologisk afdeling, og hvor jeg burde ligge efter operationen, som jo så omhandlede systemet 'down there'.

Ingen kunne svare på noget, og jeg anede ikke mine fulde fem. Jeg var på det tidspunkt stadig medicineret med morfin for at holde smerterne væk.

Men de "opbevarede jo ikke folk", som sygeplejersken så sødt fik det udtrykt. Der følte jeg mig helt bogstaveligt som en ko på vej til slagtning.

Med 6 morfinpiller i bagagen kunne jeg tage hjem, selvom jeg udtrykkeligt sagde, at jeg var meget utryg ved at skulle hjem. Primært fordi, jeg havde svært ved at gå, holde balancen, bukke mig ned, gå på toilet, gå i bad. Alting. Men hjem blev jeg da sendt, selvom sygeplejersken dog var lidt nervøs for, om de da skulle betale en transport til mig. Jeg forsikrede hende dog om, at jeg da vist nok kendte et par stykker med en bil.

Total smadret oplevelse. Og ps. jeg har stadig ingen svar fået.

Fertilitetslægen holder påskeferie...

Ej hold da op en oplevelse.

Håber du har det bedre. Rigtig god bedring og held og lykke med baby projektet.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

personlige collager på lærred, invitationer og wallstickers.

Jeg arbejder inde for sundhedssektoren! Du har fået en RIGTIG rådden behandling. Det er IKKE ok. Du MÅ og SKAL sende en KLAGE!!

Kram til diiiiigh!

Jeg er enig med de andre i at du skal klage, men jeg må så også sige at min familie i øjeblikket er hele klagecirkusset igennem, og de fremstår altså ikke mere professionelle end den behandling du har fået. 

Hvis der er noget, kan jeg anbefale patientkontoret for region Midt. jeg tror det er i Viborg, jeg går ud fra det er i Region Midt de har behandlet dig sådan?