Familiehemmeligheder unfolds!

Hvis folks fortid er fuld af dårlige minder der intet godt gør for dem at snakke om, så har du da ingen absolut ingen ret til at blande dig. Selv ens familie har ret til et privatliv. Du ved ikke hvad der er sket. Måske var der voldtægt og tvang, incest osv inde over og der for er det for smertefuldt at leve med. Folk har lov til at stille deres egne skeletter i skabet uden de bliver pakket ud fordi andre 'er nysgerrig og født til at snuse i hemmeligheder' :-S hvis de ikke vil snakke om det så lad det ligge. Privatliv er efterhånden en by i rusland.

FrkHamilton skriver:

Hvis folks fortid er fuld af dårlige minder der intet godt gør for dem at snakke om, så har du da ingen absolut ingen ret til at blande dig. Selv ens familie har ret til et privatliv. Du ved ikke hvad der er sket. Måske var der voldtægt og tvang, incest osv inde over og der for er det for smertefuldt at leve med. Folk har lov til at stille deres egne skeletter i skabet uden de bliver pakket ud fordi andre 'er nysgerrig og født til at snuse i hemmeligheder' :-S hvis de ikke vil snakke om det så lad det ligge. Privatliv er efterhånden en by i rusland.

Helt enig. Der er en grund til at de siger nej.

Jeg kommer sevl fra en familie, der der fyldt med mørke hemmeligheder, der efterhånden er kommet frem - og som har ødelagt familien, netop fordi der er blevet rodet rundt i ting, der vist aldrig skulle have set dagens lys! 

Det er for eksempel kommet frem at min mormor fik to børn i krigen med to forskellige tyske soldater. Begge børn blev bortadopteret - den ene dreng til min mormors bror og den anden dreng til en ny familie. 

Da min onkel (ham der blev bortadopteret til en ny familie) en dag for 20 år siden bankede på døren hos min mormor, væltede hele hendes og resten af familiens korthus, og jeg ved da at min mormor idag ville ønske at hendes hemmelighed ikke var kommet frem... Blandt andet fordi det sendte min mormor ud i et årelangt misbrug af piller.

Nu var min familie i forvejen socialt belastet og der er sidenhen kommet mange flere meget mørke hemmeligheder frem, men det var fremkomsten af den ene af mine ukendte onkler, der satte gang i det hele.

Med udgangspunt i min egen families historie er jeg derfor nødt til at give de andre, der har skrevet helt ret: Selvom du er nysgerrig og du har tænkt dig at holde hvad end du finder ud af, for dig selv, så synes jeg VIRKELIG du skal respektere din families ønske! Der kan intet godt komme ud af det. Jeg ville i hvertfld ønske at min familie stadig levede i uvished, fordi sandheden intet godt har bragt med sig! 

raca skriver:

hvor ca og i hvad årstal er det din mormor er født?

har du en ide om hvad fødesogn hun er fra?

 

hvor bode hun da hun var ung

 

kirkebøgerne ligger indskannet nogle steder helt frem til 1950erne  samt folketællingerne fra før 1930.
så med navn fødselsdato og år, og sted hvor du skal starte,

eller forældrenes navn, ca alder og føde sted på den du skal finde, kan du også komme et godt stykke vej.

kik på Akivalie onlin og DDD.dk.

Det er rigtigt gode sider til slægtsforskning, vil dog lige rettte: Arkivalieronline hedder siden.. smiler..

Jeg har selv brugt den og DDD megte til og slægtsforske i min egen familie. Jeg er nemligt selv fra en familie med mange hemmeligheder og tys-tys. Der er bare ikke nogen der har forbudt mig og finde frem til min familie historie, så derfor har jeg selv søgt. Det var også på mine forældres ønske jeg skulle søge for de ville gerne vide mere om familien.

Anonym skriver:

.. der har hermetisk lukkede familier, hvor man bliver ved med at finde ud af at der er hemmeligheder som tiden går? 

Jeg har netop i aften fundet ud af at min mormor har et barn mere udover min mor og hendes bror. En storebror. Jeg ringede straks til min onkel for at høre ad og han fortalte mig at den historie skulle jeg glemme alt om, for det havde han lovet mormor at han aldrig ville fortælle. 

Min mor fik en søn med en amerikaner, men det vil hun heller ikke fortælle noget om - men hemmeligheder har det med at komme til live. Det er så min storebror. Min biologiske far kom så ind i billedet da min storebror var 3-5 år (siges det, måske tidligere) Den opklarede jeg også igennem min nysgerrighed og jeg kan tale åbent om det med min storebror, hvorimod min mor holder alt hvad HUN mener er negativt hemmeligt - såsom at min far (som gerne vil fortælle) engang har været indlagt på den lukkede i Risskov da jeg var teenager. Min mor har forbudt ham at tale om det så han gør det kun hvis hun er ude at rejse eller ikke lige er i nærheden. Også at min storebror forsøgte at begå selvmord da han kom hjem fra Kosova ved at rette et gevær mod sit hoved da min mor og far kom forbi en dag hvor de fandt ham sådan efter at de ikke havde kunne komme i kontakt med ham i et stykke tid. Han skød aldrig af, så min mor siger meget bestemt at han ikke forsøgte selvmord. Der har vi så delte meninger. Han sad klar til det, der er en hårfin grænse. Heldigvis gjorde han det ikke, men han har været i to af den slags situationer men min mor er meget lukket, følelseskold til tider. Min far er langt mere åben, især efter at have været syg - og det gør faktisk meget rarere at være sammen med ham at han er. Havde ikke klaret to forældre der begge er lukkede.

Hele vores familietræ er ufuldstændig og jeg er født til at opklare hemmeligheder, så selvfølgelig stopper det ikke her. Min nysgerrighed er vakt, endnu engang. 

Har nogen nogen bud på hvordan jeg eventuelt kan finde ud af mere igennem slægtsforskning - min mormor har boet på børnehjem (aner intet om hendes forældre) det siges at de ikke ved noget men med alle de hemmeligheder der har det med at vælte ud af skabene så kan man jo ikke regne med at noget er sandt.... 

 

Andre end mig der har været nysgerrige som kan give nogen gode fif og bud på hvordan og hvorledes jeg kan undersøge mere... 

Tænk sig at man i 30erne skal finde ud af at ens mormor har heddet noget helt andet end det hun gør idag - og ingen fortæller om det.. Ingen overhovedet... Syntes godt nok det er vildt og lidt rystende at de kan holde sådan noget hemmeligt i så mange år uden at falde i på nogen tidspunkter... 

Men her kan jeg da se der er tale om den sociale arv... Og hvorfor min mor fra tid til anden er mere opmærksom på min storebror end på hendes andre børn og favorisere ham og hans familie på forskellige punkter - for at råde bod på fortiden... 

Tak fordi I læste med... 

Jeg synes det er fint at du gerne vil vide noget mere om din familie. Der er jo tydeligvis et mønster af fortrængninger og hemmeligheder der bliver holdt ved lige og givet i arv fra generation til generation. Jeg kan ikke se hvorfor du ikke skal have lov til at søge oplysninger om din familie. Din onkel bestemmer ikke hvad du skal have lov til at vide eller ej, og nej, jeg synes ikke at det er respektløst. Selvfølgelig skal du omgås oplysningerne med følsomhed, men det påpeger du jo også selv at du har tænkt dig.

modesty skriver:

Jeg synes det er fint at du gerne vil vide noget mere om din familie. Der er jo tydeligvis et mønster af fortrængninger og hemmeligheder der bliver holdt ved lige og givet i arv fra generation til generation. Jeg kan ikke se hvorfor du ikke skal have lov til at søge oplysninger om din familie. Din onkel bestemmer ikke hvad du skal have lov til at vide eller ej, og nej, jeg synes ikke at det er respektløst. Selvfølgelig skal du omgås oplysningerne med følsomhed, men det påpeger du jo også selv at du har tænkt dig.

Han bestemmer jo ikke hvad hun må, men han har givet et løfte til sin mir og det er der jo nok en grund til.
Men hvis man er ligeglad med sin families følelser, jamen så værsgo at gør hvad det passer jer. Bare husk hvis i ender i samme sted, så kan i mærke hvordan det er nok folk er ligeglade med jeres ønsker.

Yurie skriver:

Han bestemmer jo ikke hvad hun må, men han har givet et løfte til sin mir og det er der jo nok en grund til.
Men hvis man er ligeglad med sin families følelser, jamen så værsgo at gør hvad det passer jer. Bare husk hvis i ender i samme sted, så kan i mærke hvordan det er nok folk er ligeglade med jeres ønsker.

Sådan ser du på det. Jeg ser sådan på det at der intet godt kommer ud af at lyve og skjule ting. Løbet er selvfølgelig kørt for den mormor, hun er 92 og kommer aldrig til at blive anderledes, men TS kan skabe en ny tradition indenfor sin familie og give sine børn den værdi at skyld og skam ikke er vejen frem, men derimod accept af hinandens fejltrin. 

Hun skriver jo selv at hun vil holde det hun finder ud af for sig selv og ikke blande mormoren eller onklen ind i det. Og jeg forstår godt at hun har behov for at kende sandheden, for at bryde den onde cirkel og kende familiens historie til de fremtidige generationer.

Min oldemor fandt selv ud af at hendes forældre ikke var hendes forældre, men hendes bedsteforældre. Og at hendes bror ikke var hendes bror, men hendes far. I en alder af 12 år - dybt traumatisk. De informationer er blevet videregivet til familiens fremtidige generationer og jeg er da vildt glad for at der ikke er blevet lagt skjul på det.

modesty skriver:

Sådan ser du på det. Jeg ser sådan på det at der intet godt kommer ud af at lyve og skjule ting. Løbet er selvfølgelig kørt for den mormor, hun er 92 og kommer aldrig til at blive anderledes, men TS kan skabe en ny tradition indenfor sin familie og give sine børn den værdi at skyld og skam ikke er vejen frem, men derimod accept af hinandens fejltrin. 

Hun skriver jo selv at hun vil holde det hun finder ud af for sig selv og ikke blande mormoren eller onklen ind i det. Og jeg forstår godt at hun har behov for at kende sandheden, for at bryde den onde cirkel og kende familiens historie til de fremtidige generationer.

Min oldemor fandt selv ud af at hendes forældre ikke var hendes forældre, men hendes bedsteforældre. Og at hendes bror ikke var hendes bror, men hendes far. I en alder af 12 år - dybt traumatisk. De informationer er blevet videregivet til familiens fremtidige generationer og jeg er da vildt glad for at der ikke er blevet lagt skjul på det.

Enig.

Jeg forstår heller ikke hvorfor det er så slemt.

Ts har jo ikke tænkt sig at holde en familiemiddag og så udbasunere alle de ting hun finder ud af.

Så skulle adoptivbørn jo heller ikke have ret til at rode i deres biofamile efter svar ,for der er jo lige så tit hemmeligheder og sorg indblandet.

modesty skriver:

Sådan ser du på det. Jeg ser sådan på det at der intet godt kommer ud af at lyve og skjule ting. Løbet er selvfølgelig kørt for den mormor, hun er 92 og kommer aldrig til at blive anderledes, men TS kan skabe en ny tradition indenfor sin familie og give sine børn den værdi at skyld og skam ikke er vejen frem, men derimod accept af hinandens fejltrin. 

Hun skriver jo selv at hun vil holde det hun finder ud af for sig selv og ikke blande mormoren eller onklen ind i det. Og jeg forstår godt at hun har behov for at kende sandheden, for at bryde den onde cirkel og kende familiens historie til de fremtidige generationer.

Min oldemor fandt selv ud af at hendes forældre ikke var hendes forældre, men hendes bedsteforældre. Og at hendes bror ikke var hendes bror, men hendes far. I en alder af 12 år - dybt traumatisk. De informationer er blevet videregivet til familiens fremtidige generationer og jeg er da vildt glad for at der ikke er blevet lagt skjul på det.

Men hvordan gør det hende bedre end resten af familien? Hvis hun bliver spurgt om hun har ledt, vil hun skulle lyve. Hun får en hemmelighed ligesom de gør.
Hvad med at snak med dem? Forklar hvordan man har det med det? Man er sku nød til at snakke om ting.
Og bare fordi din mormor har en hemmelighed, betyder det jo ikke at du lære dine børn det. De ved jo ikke at hun har en hemmelighed, hvis du ikke fortæller dem det.
Hvad hvis hun finder noget, der giver hende et helt andet billede af sin mormor?

Yurie skriver:

Men hvordan gør det hende bedre end resten af familien? Hvis hun bliver spurgt om hun har ledt, vil hun skulle lyve. Hun får en hemmelighed ligesom de gør.
Hvad med at snak med dem? Forklar hvordan man har det med det? Man er sku nød til at snakke om ting.
Og bare fordi din mormor har en hemmelighed, betyder det jo ikke at du lære dine børn det. De ved jo ikke at hun har en hemmelighed, hvis du ikke fortæller dem det.
Hvad hvis hun finder noget, der giver hende et helt andet billede af sin mormor?

Hvis de pågældende spørger (hvilket jeg dog svært kan tænke mig de gør, når de er så hermetisk lukkede om ALT) så vil jeg da sige ja. Det er min onkel der har sagt at HAN ikke vil fortælle mig om det. Ikke at det er forbudt land og hvem ved om min mormor på sit dødsleje eller op til - hun er 92 der kan ske meget med sindet og kroppen. Hvad nu hvis hun pludselig begynder at snakke om den her ekstra søn. Så hvis jeg er der og er heldig og prisgivet at jeg kan være ved hendes side så ville jeg kunne hviske i hendes øre at hun er tilgivet eller lignende, at hun kan sove trygt osv. Tænk hvis hun bytter rundt på sine børn og familien ser det/hører det - dem der IKKE ved noget. Jeg har ikke noget at skjule for andre, så folk må gerne rode i min fortid. Også når jeg bliver gammel for jeg vil være helt ærlig. Jeg er træt af at finde ud af sådan noget her hele tiden!