Familiehemmeligheder unfolds!

.. der har hermetisk lukkede familier, hvor man bliver ved med at finde ud af at der er hemmeligheder som tiden går? 

Jeg har netop i aften fundet ud af at min mormor har et barn mere udover min mor og hendes bror. En storebror. Jeg ringede straks til min onkel for at høre ad og han fortalte mig at den historie skulle jeg glemme alt om, for det havde han lovet mormor at han aldrig ville fortælle. 

Min mor fik en søn med en amerikaner, men det vil hun heller ikke fortælle noget om - men hemmeligheder har det med at komme til live. Det er så min storebror. Min biologiske far kom så ind i billedet da min storebror var 3-5 år (siges det, måske tidligere) Den opklarede jeg også igennem min nysgerrighed og jeg kan tale åbent om det med min storebror, hvorimod min mor holder alt hvad HUN mener er negativt hemmeligt - såsom at min far (som gerne vil fortælle) engang har været indlagt på den lukkede i Risskov da jeg var teenager. Min mor har forbudt ham at tale om det så han gør det kun hvis hun er ude at rejse eller ikke lige er i nærheden. Også at min storebror forsøgte at begå selvmord da han kom hjem fra Kosova ved at rette et gevær mod sit hoved da min mor og far kom forbi en dag hvor de fandt ham sådan efter at de ikke havde kunne komme i kontakt med ham i et stykke tid. Han skød aldrig af, så min mor siger meget bestemt at han ikke forsøgte selvmord. Der har vi så delte meninger. Han sad klar til det, der er en hårfin grænse. Heldigvis gjorde han det ikke, men han har været i to af den slags situationer men min mor er meget lukket, følelseskold til tider. Min far er langt mere åben, især efter at have været syg - og det gør faktisk meget rarere at være sammen med ham at han er. Havde ikke klaret to forældre der begge er lukkede.

Hele vores familietræ er ufuldstændig og jeg er født til at opklare hemmeligheder, så selvfølgelig stopper det ikke her. Min nysgerrighed er vakt, endnu engang. 

Har nogen nogen bud på hvordan jeg eventuelt kan finde ud af mere igennem slægtsforskning - min mormor har boet på børnehjem (aner intet om hendes forældre) det siges at de ikke ved noget men med alle de hemmeligheder der har det med at vælte ud af skabene så kan man jo ikke regne med at noget er sandt.... 

 

Andre end mig der har været nysgerrige som kan give nogen gode fif og bud på hvordan og hvorledes jeg kan undersøge mere... 

Tænk sig at man i 30erne skal finde ud af at ens mormor har heddet noget helt andet end det hun gør idag - og ingen fortæller om det.. Ingen overhovedet... Syntes godt nok det er vildt og lidt rystende at de kan holde sådan noget hemmeligt i så mange år uden at falde i på nogen tidspunkter... 

Men her kan jeg da se der er tale om den sociale arv... Og hvorfor min mor fra tid til anden er mere opmærksom på min storebror end på hendes andre børn og favorisere ham og hans familie på forskellige punkter - for at råde bod på fortiden... 

Tak fordi I læste med... 

Anonym skriver:

.. der har hermetisk lukkede familier, hvor man bliver ved med at finde ud af at der er hemmeligheder som tiden går? 

Jeg har netop i aften fundet ud af at min mormor har et barn mere udover min mor og hendes bror. En storebror. Jeg ringede straks til min onkel for at høre ad og han fortalte mig at den historie skulle jeg glemme alt om, for det havde han lovet mormor at han aldrig ville fortælle. 

Min mor fik en søn med en amerikaner, men det vil hun heller ikke fortælle noget om - men hemmeligheder har det med at komme til live. Det er så min storebror. Min biologiske far kom så ind i billedet da min storebror var 3-5 år (siges det, måske tidligere) Den opklarede jeg også igennem min nysgerrighed og jeg kan tale åbent om det med min storebror, hvorimod min mor holder alt hvad HUN mener er negativt hemmeligt - såsom at min far (som gerne vil fortælle) engang har været indlagt på den lukkede i Risskov da jeg var teenager. Min mor har forbudt ham at tale om det så han gør det kun hvis hun er ude at rejse eller ikke lige er i nærheden. Også at min storebror forsøgte at begå selvmord da han kom hjem fra Kosova ved at rette et gevær mod sit hoved da min mor og far kom forbi en dag hvor de fandt ham sådan efter at de ikke havde kunne komme i kontakt med ham i et stykke tid. Han skød aldrig af, så min mor siger meget bestemt at han ikke forsøgte selvmord. Der har vi så delte meninger. Han sad klar til det, der er en hårfin grænse. Heldigvis gjorde han det ikke, men han har været i to af den slags situationer men min mor er meget lukket, følelseskold til tider. Min far er langt mere åben, især efter at have været syg - og det gør faktisk meget rarere at være sammen med ham at han er. Havde ikke klaret to forældre der begge er lukkede.

Hele vores familietræ er ufuldstændig og jeg er født til at opklare hemmeligheder, så selvfølgelig stopper det ikke her. Min nysgerrighed er vakt, endnu engang. 

Har nogen nogen bud på hvordan jeg eventuelt kan finde ud af mere igennem slægtsforskning - min mormor har boet på børnehjem (aner intet om hendes forældre) det siges at de ikke ved noget men med alle de hemmeligheder der har det med at vælte ud af skabene så kan man jo ikke regne med at noget er sandt.... 

 

Andre end mig der har været nysgerrige som kan give nogen gode fif og bud på hvordan og hvorledes jeg kan undersøge mere... 

Tænk sig at man i 30erne skal finde ud af at ens mormor har heddet noget helt andet end det hun gør idag - og ingen fortæller om det.. Ingen overhovedet... Syntes godt nok det er vildt og lidt rystende at de kan holde sådan noget hemmeligt i så mange år uden at falde i på nogen tidspunkter... 

Men her kan jeg da se der er tale om den sociale arv... Og hvorfor min mor fra tid til anden er mere opmærksom på min storebror end på hendes andre børn og favorisere ham og hans familie på forskellige punkter - for at råde bod på fortiden... 

Tak fordi I læste med... 

Det med din mormors ekstra barn, skal du måske lade ligge. Hvis din onkel siger det, man så jo anderledes på nogle ting den gang.
Der er folk der arbejder med slægtsforskning, men de koster penge. Ellers arkiv(tror jeg det hedder). Så mange oplysninger som muligt.

Yurie skriver:

Det med din mormors ekstra barn, skal du måske lade ligge. Hvis din onkel siger det, man så jo anderledes på nogle ting den gang.
Der er folk der arbejder med slægtsforskning, men de koster penge. Ellers arkiv(tror jeg det hedder). Så mange oplysninger som muligt.

Jovist, men er nysgerrig af natur og vil gerne vide mere.. Ja penge vokser ikke på træerne, men de to bud er der ihvertfald - internettet er en fantastisk ting fra tid til anden  

Anonym skriver:

Jovist, men er nysgerrig af natur og vil gerne vide mere.. Ja penge vokser ikke på træerne, men de to bud er der ihvertfald - internettet er en fantastisk ting fra tid til anden  

Ja om de andre ting. Men med mormoren lad vær, hvis barnet var uægte barn, eller noget andet, kan det gøre mere skade end gavn, og du kan bringe dårlige minder for hende. Din onkel siger lad det ligge, så lyt til ham. Det er jo hans bror, og han kender måske historien og ved at den ikke ville bringe noget godt med sig. Det er spænnende.
Jeg er selv i gang med det. Er bare langsom.

Yurie skriver:

Ja om de andre ting. Men med mormoren lad vær, hvis barnet var uægte barn, eller noget andet, kan det gøre mere skade end gavn, og du kan bringe dårlige minder for hende. Din onkel siger lad det ligge, så lyt til ham. Det er jo hans bror, og han kender måske historien og ved at den ikke ville bringe noget godt med sig. Det er spænnende.
Jeg er selv i gang med det. Er bare langsom.

Det jeg finder ud af bliver jo hos mig da det er mig der er nysgerrig. Så det kan ikke gære mere skade end hvad alle de hemmeligheder der bliver skjult hele tiden gør ved troen på sandheden! 

Anonym skriver:

Det jeg finder ud af bliver jo hos mig da det er mig der er nysgerrig. Så det kan ikke gære mere skade end hvad alle de hemmeligheder der bliver skjult hele tiden gør ved troen på sandheden! 

Jo for du vil jo vide det. Hvad hvis det får dig til at se på din familie på en anden måde. Der er jo nok en grund til at der bliver sagt nej. Hvis folk ikke vil have at andre finder ud af ting fra ens fremtid, skal man respektere det.

Yurie skriver:

Jo for du vil jo vide det. Hvad hvis det får dig til at se på din familie på en anden måde. Der er jo nok en grund til at der bliver sagt nej. Hvis folk ikke vil have at andre finder ud af ting fra ens fremtid, skal man respektere det.

Som forhistorien fortæller så kan min opfattelse af min familie og deres indbyrdes bånd ikke knækkes mere - alt det hemmelighedskræmmeri der i forvejen er rigeligt af - så mere ville ikke ændre på noget - bortset fra at de da langt mere ville forekomme at være ægte mennesker end at fremstå som glasnbilleder! 

Anonym skriver:

Som forhistorien fortæller så kan min opfattelse af min familie og deres indbyrdes bånd ikke knækkes mere - alt det hemmelighedskræmmeri der i forvejen er rigeligt af - så mere ville ikke ændre på noget - bortset fra at de da langt mere ville forekomme at være ægte mennesker end at fremstå som glasnbilleder! 

Jeg synes det er fint nok at du vil finde ud af ting om din familie, men jeg synes du skal lade sagen med din mormor være, ellers skal du i hvert fald snakke med hende(hvis hun er i live.) Det kan jo være noget hun skammer sig over. Især når du siger at hun hedder noget andet. Det er der jo nok en grund til, og når de ikke har fortalt det, så igen er der jo nok en grund.
Der er jo folk der skifter navn, for at komme væk fra sin fortid. Og det skal man ikke rode op i.
Gætter på at du ikke er den eneste der ikke kender sandheden?

Yurie skriver:

Jeg synes det er fint nok at du vil finde ud af ting om din familie, men jeg synes du skal lade sagen med din mormor være, ellers skal du i hvert fald snakke med hende(hvis hun er i live.) Det kan jo være noget hun skammer sig over. Især når du siger at hun hedder noget andet. Det er der jo nok en grund til, og når de ikke har fortalt det, så igen er der jo nok en grund.
Der er jo folk der skifter navn, for at komme væk fra sin fortid. Og det skal man ikke rode op i.
Gætter på at du ikke er den eneste der ikke kender sandheden?

Hun er i live, hun bliver 92 år i år. Hun beskriver sin barndom som det rene idyl! Totalt modsigende det hun selv fortæller hun oplever. Men har altid bare ladet det ligge der for har stor forståelse for at hun i sine gamle dage har brug for den her rosenrøde fortælling om sit liv. Men jeg vil stadigvæk vide mere, og det har jeg tænkt mig. Det ændrer ikke noget og vil bare give mig et mere ærligt svar om mit ophav. Og nej jeg er med stor stor sandsynlighed ikke den eneste der ikke kender til hemmelighedeN. Har fire andre søskende. Ved ikke om min storebror ved mere, jeg tvivler dog. Men hvem ved i denne familie. 

Jeg kan godt forstå du er nysgerrig og gerne vil vide mere om din families gener.

Men hvis du vælger at lede efter mere om din mormors første barn, så synes jeg godtnok du er tarvelig og strid! Meget muligt at de har mange hemmeligheder, men hvis de ikke ønsker at du skal vide noget om det, synes jeg ærligtalt det er respektløst at grave dybere i det.

Hvis nogle gjorde sådan mod mig, ville jeg godtnok blive sur og skuffet. Der er sikkert en meget god grund til du ikke skal vide det. Og uanset hvad grunden er, synes jeg folk skal have lov at have nogle ting for sig selv.