Marcus' Mor skriver:
Men mit perspektiv er alligevel lidt anderledes ….
Jeg må give Marrcus´Mor ret i hendes indlæg... Og det er på baggrund af at jeg har stået i en ligende situation...
Da vi for 1½ år siden flyttede her til hvor vi bor nu, valgte jeg at Simon skulle blive i hans gamle børnehave som lå 20 km væk, pga. de trykke rammer de gav ham og den tillid jeg havde til personalet, Simon er også en meget stille dreng og er ikke glad for forandringer.
Men efter vi have boet her i 5 mdr. måtte jeg indse at det, var vigtigt for Simon at få et socialt netværk i det område vi bor i nu, da han jo ikke altid skulle være afhændig af hans søster selvskab, men skabe sit eget venne netværk.
I starten efter han startede i hans nye børnehave, savnede han sin gamle børnehave utroligt meget, han savnede hans gamle goger men han taklede flytningen rigtigt flot og fik efterhånden vendet sig til den nye børnehave... Men men men så kom den gamle leder tilbage som have været lån ud til en anden børnehave og så begynde det at gå skævt.
Lige inde hun kom tilbage, have den midlertidlige leder i samarbejde med os skrevet en uderretning til kommunen, da vi have en del problemer med Simon på hjemmefronten, han havde meget sværet ved at acceptere min mands rolle i mit liv og var derfor begynde at sparke og spytte efter ham.
Det første den gamle leder sage til mig var, " jeg kan se at der er blevet sendt en underretning, hvorfor har jeg ikke fået noget at vide om det" og så meget mistroisk på mig, allerede der var vi absorlut ikke på bølge længte..
Efter 6 mdr. var jeg klar til at flytte ham tilbage, bla. fordi det nu ikke var tilladt at jeg og Simons speical pædagog snakkede sammen uden at lederen var til stede, Special pædagogen måtte ikke tage specielle hensynt til Simon, men blev mere brugt som et sæt ekstra hænder i børnehaven når hun var der, men efter min mand og jeg havde snakket det meget igennem valgte vi at give det en chance... og ikke mindst for Simons skyld... Men det blev faktisk ikke bedre med forholde mellem os og lederen, og til sidst uderettet vi kommunen om vores problemer og der blev taget fat i lederen, og siden da gik det faktisk rimligt godt...
Det er ikke bare at flyttet et barn, man kan jo ikke forvente at alt vil være fryd og gamma ved en flytning, barnet skal have lov til at vende sig til de nye omgivelse og nye goger.. Og man skal ikke samligne det nye stede med det gamle, forså vil de aldrig kunne leve op til forventningerne, da der ikke en gog eller børnehave der er ens.
Til sidst men ikke minds, sidder jeg nu og stiller mig selv det spørgsmål, hva så hvis din søn heller ikke trives i den nye børnehave, vil du så endnu engang flytte ham? Da jeg helt sikkert mener at det ville skade ham mere end til ville gavne ham.