Jeg forstår godt du er ked og frustreret og jeg er helt enig i, at hvis du ikke har tillid til, at de pædagoger har de bedste hensigter i din søns interesse – så er det ikke der han skal være.
Men mit perspektiv er alligevel lidt anderledes …. Jeg ser en lille dreng som en forsigtig og har behov for voksenkontakt (tryghed) og leger med storebror og hans venner (tryghed). Han vil gerne de andre men hans sprog holder ham tilbage i, at opbygge venskaber med andre børn på hans stue. Altså er han glad, udadvendt, humoristisk osv. NÅR han er i selskab med dem der forstår ham. Hans sprog/udtalelser ser jeg som hans hæmning i, at være socialt udadvendt.
Nu skal denne lille forsigtige dreng pludselig skifte stue, nye pædagoger og hans bror forlader ham nu også… Nu har vi ”palle alene i verden”, hele hans tryghedsbase er revet væk under benene på ham på ingen tid. Han skal ikke blot forholde sig til en ny stue, men også nye børn og nye pædagoger.
Når situationen er som den nu er (desværre!!!) så mener jeg, at pædagogerne gør det rette når de siger, at han skal komme hver dag i en hel måned for, at være væk i to. Jeg synes det er vigtigt, at han ”kommer i gang” på den nye stue, lærer at forholde sig til stuen, pædagogerne og børnene således, at han kan gå på ferie med en positiv følelse af ”forandringen”. På en måned kan der nå at ske rigtig mange ting, han kan få opbygget et tillidsbånd til pædagogerne og har dermed også rigtig mange dage til, at forholde sig til de andre børn, finde ud af hvem de er, hvad de gør, hvordan de leger og ikke mindst finde sig selv i forhold til de andre børn. Når i så går på ferie kunne i evt. tale om den nye stue, han kan fortælle dig om børnene på stuen og hvad der ellers har gjort indtryk på ham – i hans nye omgivelser.
Herefter vil han måske endda glæde sig til, at komme tilbage og ”lege videre”!
Det med at vinke kan jeg både forstå fra dig perspektiv såvel som pædagogernes. Men i sidste ende handler det om, at der ER kommet nye til som er ”gode nok” og din søn skal også vide, at de VIRKELIG ER ”gode nok” og derfor ville det være forkert på den måde, at ”holde fast i det gamle” det ville gøre det sværere for ham, at forstå den virkelighed han nu står i.
Mht. underretningen så er det hvad pædagogerne ser og oplever på de 10 dage (som måske ikke virker til, at være ret meget tid) men de er uddannede i, at observere børn og deres udvikling og kan her se, at noget er som det ikke skal være. De tager det alvorligt og laver en underretning således, at din søn kan få hjælp til de ting han ikke er så god til – dette mener jeg er, at udvise ansvarlighed i sit virke som pædagog. Lederen har vel også underskrevet den underretning?
At de ikke har involveret jer i deres bekymringer og dermed også underretningen synes jeg sgu er for dårligt!
Nu ved jeg ikke hvor gammel din søn er nu? Men jeg synes da det tyder på, at de tager deres job alvorligt og gør hvad de kan (under de nye omstændigheder) for, at få tingene på rette spor inden han skal i skole.
Til sidst vil jeg sige, at alt dette er hvordan jeg selv ser på de ting du beskriver… Det afgørende er, at du er tryg ved, at efterlade dit barn i den institution og selv tror på, at deres hensigter er positive. Personligt synes jeg du skal tænke dig godt om mht. at skifte institution da jeg egentlig ikke ser hvordan det skulle gøre det bedre for ham. Den institution du beskriver, er jo den eneste han har kendt i hele sit liv og han har da haft mange gode oplevelser der – og jeg er sikker på, at han nok skal få det rigtig godt på den nye stue hvis blot i indbyder til dialog med pædagogerne og kan finde ud, af at tale sammen om hvad i sammen kan gøre for, at hjælpe din søn på det rette spor.
Håber det bedste for jer 
