Er nødt til at bruge bestikkelse.

Anonym skriver:

Ej det er en super ide! Har jeg slet ikke tænkt på. Det skal afprøves

du kan evt også  fylde badekaret uden han ser på;-) det kan være det kan hjælpe til. så får det ogsåmlidt svømmehal effekt ved der ingen bruser er deri... hehe men stor held og lykke

Anonym skriver:

Min søn på 3 NÆGTER at komme i bad! Han vil simpelthen ikke. Tror det hænger sammen med at han er bange for at få vand i øjnene og derfor nærmest har fået et traume.

Det hjælper ingenting at jeg forsøger at forklare ham at nu dækker jeg hans øjne til med en vaskeklud mens jeg skyller hans hår. Han panikker fuldstændig!

Nu er det kommet dertil at jeg er begyndt at bruge bestikkelse. Ja jeg ved godt den er gal, men hvad dælen skal jeg gøre? De dage han skal i bad køber jeg et eller andet lækkert som vi hygger os med efter badet, men kan se på min søn at han overhovedet ikke har lyst til det bad. Det er en overvindelse for ham, og han gør det kun fordi han ved vi skal hygge os bagefter.

Åh jeg er så ked af at det skal være sådan. Synes det er hårdt at se hvor ked af det han bliver når jeg siger han skal i bad.

Hvad skal jeg gøre? Hjælp!!!!!!

Det er jo belønning og ikke bestikkelse. Bestikkelse er hvis din søn får noget FØRST, og du så siger - jamen så skal du også gå i bad bagefter. Det kan være det er det, der virker, og måske skal du kun bruge det i en periode.

Hovedsagen er, at han får en positiv oplevelse, når han skal i bad.

Det er jo belønning og ikke bestikkelse. Bestikkelse er hvis din søn får noget FØRST, og du så siger - jamen så skal du også gå i bad bagefter. Det kan være det er det, der virker, og måske skal du kun bruge det i en periode.

Hovedsagen er, at han får en positiv oplevelse, når han skal i bad.

Lige mine ord...

Jeg tænker heller ikke bestikkelse, men belønning... Og der er altså stor forskel på de to ting...

Jeg ville overhovedet ikke have nogle skrupler ved at gøre som TS gør. Det lærer jo også barnet, at nogle gange, er man bare nød til at gøre nogle ting, som man ikke har særligt meget lyst til og at man så bliver belønnet derefter...Altså at man nogen gange skal yde lidt, for at nyde lidt... Livet er jo ikke lutter lagkage... Der vil altid være trælse ting og situationer man skal igennem... At de bliver en smule forberedt på det i en tidelig alder, tror jeg altså ikke at de tager skade af...Tværtimod.

Til TS... til dig. Jeg syntes at du gør det rigtige. Men har fuld forståelse for at det også skærer i ens moderhjerte.

Pikku Myy skriver:

Nu citerer jeg lige dig, men det er egentlig henvendt til alle der mener det er en god idé at bruge bestikkelse i denne situation.

Er du/I ikke bange for at holde ham i det. Det er jo ikke fordi han får en god oplevelse bare fordi han får lækkerier bagefter. Det lyder faktisk på TS til at det er rigtig hårdt for ham. Det er altså ikke bare et spørgsmål om ikke at ville, men at han er virkelig bange/ked af det. Og ved at købe ham, overtaler moderen ham ind i den dårlige situation igen og igen. Det får ham da ikke til at stoppe med at være angst, så de kan få en god badesituation igen ...

I tilfælde af oprigtig angst skal man selvfølgelig prøve at afdække hvorfor og tage årsagen under behandling.

Er der tale om modvilje synes jeg det er okay. Man kan også vende det om og sige det ikke er bestikkelse, men belønning. Så klinger det straks bedre.

RGN skriver:

I tilfælde af oprigtig angst skal man selvfølgelig prøve at afdække hvorfor og tage årsagen under behandling.

Er der tale om modvilje synes jeg det er okay. Man kan også vende det om og sige det ikke er bestikkelse, men belønning. Så klinger det straks bedre.

Hvilket ord der bliver brugt er vel lige meget. TS tilbyder sit barn noget han ikke kan sige nej til, for at han tvinger sig selv til noget han virkelig synes er ubehageligt (TS bruger selv ord som traume og overgreb). Jeg tror ikke det får ham til at nyde at komme i bad.

Det lyder jo ikke til at han, i løbet af badet, indser at det faktisk ikke er så slemt ...

Pikku Myy skriver:

Hvilket ord der bliver brugt er vel lige meget. TS tilbyder sit barn noget han ikke kan sige nej til, for at han tvinger sig selv til noget han virkelig synes er ubehageligt (TS bruger selv ord som traume og overgreb). Jeg tror ikke det får ham til at nyde at komme i bad.

Det lyder jo ikke til at han, i løbet af badet, indser at det faktisk ikke er så slemt ...

Der er stor forskel på bestikkelse og belønninger.

Mit barn skriger som en sindssyg, når han skal have vasket hår og han kan ikke beskikkes til noget som helst, hvis han virkelig hader det. (Så selvfølgelig kan et barn sige nej til chokolade som bestikkelse, hvis det virkelig er noget de er bange for)
Han er ikke angst for det. Han kan bare ikke lide det.

Hvis ikke TS barn har været ved at drukne eller haft lignende oplevelser der kan have gjort ham angst er man jo bare nødt til at bade ham.

Der er visse ting børn ikke vil som er nødvendigt. F.eks bad, tandbørstning o.a.

Men tilbage til dit spørgsmål. Nej, hvis det ikke bunder i reel angst er jeg ikke bange for at fastholde ham i et uheldigt mønster. Jeg synes selv jeg er meget pædagogisk, men af og til kommer vesterlændinger til at gå lidt for meget med fløjelshandsker, når det kommer til børn og det mener jeg ligeså meget kan skade dem.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, på hvordan børn opfører sig i skolerne i dag. De har været vant til, at hvis der var noget de ikke havde lyst til skulle de heller ikke gøre det og det skaber på længere sigt problemer for vores børn..

RGN skriver:

Der er stor forskel på bestikkelse og belønninger.

Mit barn skriger som en sindssyg, når han skal have vasket hår og han kan ikke beskikkes til noget som helst, hvis han virkelig hader det. (Så selvfølgelig kan et barn sige nej til chokolade som bestikkelse, hvis det virkelig er noget de er bange for)
Han er ikke angst for det. Han kan bare ikke lide det.

Hvis ikke TS barn har været ved at drukne eller haft lignende oplevelser der kan have gjort ham angst er man jo bare nødt til at bade ham.

Der er visse ting børn ikke vil som er nødvendigt. F.eks bad, tandbørstning o.a.

Men tilbage til dit spørgsmål. Nej, hvis det ikke bunder i reel angst er jeg ikke bange for at fastholde ham i et uheldigt mønster. Jeg synes selv jeg er meget pædagogisk, men af og til kommer vesterlændinger til at gå lidt for meget med fløjelshandsker, når det kommer til børn og det mener jeg ligeså meget kan skade dem.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, på hvordan børn opfører sig i skolerne i dag. De har været vant til, at hvis der var noget de ikke havde lyst til skulle de heller ikke gøre det og det skaber på længere sigt problemer for vores børn..

Jeg har haft et barn der reagerede med total panik lige så snart snakken gik på at han skulle have vand i håret. Han har aldrig været ved at drukne, men hans panik var nu ægte nok. Jeg tror egentlig heller ikke altid angst nødvendigvis stammer fra en nærdødsoplevelse. Jeg tvivler på at min veninde har været ved at blive slået ihjel af myrer, men det ændrer ikke ved at hundeangst for dem ...

Et barn overlever altså fint ikke at få vasket hår et par uger, mens man lige får glemt at det var slemt, så jeg mener ikke det kan sammenlignes med fx tandbørstning eller medicin.

Og mht om det skaber børn der er ikke lytter til autoriteter, mener jeg ikke man behøver involvere barnet i beslutningen. Jeg lod bare lade være med at sige at han skulle have vasket hår, og så blev det sådan, fordi jeg bestemte at det var sådan det skulle være. Lige indtil jeg sagde nu skal du have vasket hår, og så blev det sådan. Bare med den forskel at han ikke længere var bange.

Men jeg kan godt se at vi er uenige. Fred være med det

Pikku Myy skriver:

Jeg har haft et barn der reagerede med total panik lige så snart snakken gik på at han skulle have vand i håret. Han har aldrig været ved at drukne, men hans panik var nu ægte nok. Jeg tror egentlig heller ikke altid angst nødvendigvis stammer fra en nærdødsoplevelse. Jeg tvivler på at min veninde har været ved at blive slået ihjel af myrer, men det ændrer ikke ved at hundeangst for dem ...

Et barn overlever altså fint ikke at få vasket hår et par uger, mens man lige får glemt at det var slemt, så jeg mener ikke det kan sammenlignes med fx tandbørstning eller medicin.

Og mht om det skaber børn der er ikke lytter til autoriteter, mener jeg ikke man behøver involvere barnet i beslutningen. Jeg lod bare lade være med at sige at han skulle have vasket hår, og så blev det sådan, fordi jeg bestemte at det var sådan det skulle være. Lige indtil jeg sagde nu skal du have vasket hår, og så blev det sådan. Bare med den forskel at han ikke længere var bange.

Men jeg kan godt se at vi er uenige. Fred være med det

Jeg vasker også kun hans hår hver anden søndag, så jeg forsøger at minimerer det så meget som muligt.

Jeg siger det først, når det skal til at ske og vi er kommet så langt, at det først er når det skal vaskes ud, at han begyndet at skrige.
Jeg har ingen idé om hvordan jeg skal ændre hans indstilling, for han nægter også at lukke øjnene osv osv.

Men jeg går da udfra at det ændrer sig med alderen. Så snart det er overstået er han heldigvis helt sig selv.

Jeg ved ikke om jeg som sådan er dybt uenig med dig. Jeg kan sagtens se din pointe, men mangler lidt et bedre forslag til TS.