gi mig nu den pige!

Ejj jeg så det ikke. Kan man se det på nettet et sted?

har ikke set programmet men sådan noget pisser mig en smule af må jeg nok erkende.. jeg kan forstå at man vælger et sygt barn fra, men at vælge et barn fra fordi det ikke lige var DET køn man ønskede sig, synes jeg er enormt barnligt.

jydeinden skriver:

har ikke set programmet men sådan noget pisser mig en smule af må jeg nok erkende.. jeg kan forstå at man vælger et sygt barn fra, men at vælge et barn fra fordi det ikke lige var DET køn man ønskede sig, synes jeg er enormt barnligt.

Ved ikke om jeg vil kalde det barnligt. -Men forkælet, dét synes jeg det er!

har ikke set programmet men sådan noget pisser mig en smule af må jeg nok erkende.. jeg kan forstå at man vælger et sygt barn fra, men at vælge et barn fra fordi det ikke lige var DET køn man ønskede sig, synes jeg er enormt barnligt.

Dobbelt

o1Mutte skriver:

Ved ikke om jeg vil kalde det barnligt. -Men forkælet, dét synes jeg det er!

med barnligt mener jeg nok også lidt meget For meget forkælet, lidt ligesom det der lille barn der ikke får den vingummi vedkommende vil have

Synes det er en utrolig skræmmende tendens. Jeg forstår godt et ønske om et bestemt køn, selvom jeg aldrig selv har haft det. MEN når det overtager ens liv på den måde som ses i programmet - ja så ryger min forståelse virkelig.

Jeg frygter faktisk også for de babyer, som så kommer ud med det ønskede køn. For hvad hvis de ikke opfører sig sådan, som man havde forestillet sig, at de skulle. Disse mødre ligger nærmest hele deres lykke på et barn og dens køn, det er noget af et ansvar at have allerede inden man er kommet til verden.

Jeg har 3 vidunderlige, sunde, raske og smukke drenge

Jeg kan da godt tænke at det kunne være hyggeligt, at få en lillesøster næste gang
Men det er absolut ikke derfor vi skal have nr 4 fordi jeg ønsker mig ikke brændende, noget bestemt køn!

Altså, jeg kan godt forstå at man kan ønske et bestemt køn, men jeg forstår ikke, hvis man bliver så skuffet, at man kan overveje en abort pga "forkert" køn

Det er virkelig ubehageligt at nogen mennesker går så langt pga et barns køn. Bryder mig ikke om at de sådan kan "behandle" sig til det "rigtige" køn.

Altså en ting er at man ønsker sig noget, men at man går så langt for at få det ønskede køn virker helt forkert og respektløst overfor livet og den gave det er at kunne få børn.

Man får jo de dejlige børn der kommer til en hvis man er så heldig, men på den der måde er det ligesom en selv der har valgt sit/sine børn så de lever op til ens egne behov og det synes jeg virker forkert. Som om et sundt barn ikke er godt nok i sig selv og man synes man har lov at kræve hvad man vil have.

Det er da en meget arrogant holdning at have til livet.

 

Nu har jeg ikke selv set udsendelsen, så har slet ikke den rette viden til at udtale mig, men gør det alligevel!

Jeg har altid tænkt at forældre med bestemte ønsker til køn, skulle skamme sig! De børn vi skal have, kommer til os, og om det er drenge eller piger, det er bestemt på forhånd - det var mit syn!

Alligevel må jeg indrømme, at jeg selv blev en smule chokeret, da jeg fandt ud af, at vi denne gang venter os en dreng! Det er vigtigt at understrege at jeg på ingen måde er skuffet, men bare overrasket! Efter vi fik vores datter, var både min kæreste og jeg sikre på at vi kun kunne lave piger - ved ikke hvorfor, men vi forestillede os begge en hønsegård, hvor kæresten var den eneste mand i huset! Da vi så fandt ud af at det er en dreng, der gemmer sig til os, blev vi begge meget overraskede, men vi er selvfølgelig virkelig lykkelige og taknemmelige for at vi venter os et sundt og raskt barn

Håber at det gav lidt mening og ikke misforstås!

Jeg har ikke set programmet, men har tidligere debateret samme emne og jeg kan til en hvis grad forstå sorgnævner man får slukket sin drøm, drømmen om den lille skønne pige. Det svære for mig er når man sørger over man skal have en dreng... Altså håber I forstår, jeg forstår man sørger over den pige man ikke får, men ikke at man sørger over den dreng man får.

Jeg har selv ligget på briksen og fået chokket. Efter to piger hvor af vi mistede den ene havde jeg slet ikke forestillet mig vi kunne få en dreng og midt i den irrationelle sorg kunne jeg slet ikke ønske mig den dreng der var i min mave - jeg har prøvet at ikke-ønske barnet i min mave selvom det var planlagt. Jeg valgte ikke at tie om det, ikke lade det æde mig op inde fra mé tage de hug der fulgte med når jeg åbnede for mine tanker. Jeg har bagefter åbnet endnu mere og stået klar til huggene. Jeg har stadig svært ved at forstå jeg kunne sørge over jeg skulle have min elskede dreng, men det kunne jeg.

Da jeg anden gang igen ventede en dreng fik jeg også et lille stik men var der rationel og ikke midt i sorg så jeg kunne skille sorgen over den pige jeg ikke fik fra glæden over den dreng jeg  fik.

Jeg har derfor været en af dem jeg i en hvis grad ikke forstår og vel også dømmer. Men jeg kan ikke lade være at tænke, hvad hvis nu den stakkels pige hader lyserødt og elsker fodbold. i drømmen om en pige er der jo også en stereotyp forestilling som bliver svær at leve op til for de stakkels børn

line