Sidste efterår fik vi en bryllupsinvitation af nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt. (læs: mine venner, min kæreste godt kan lide, men som ikke siger ham så meget). Vi sagde straks ja tak til invitation og sagde at vi gerne ville komme. De fortalte at de var meget usikre på gæstelisten, spurgte lidt til hvordan vi havde valgt til vores bryllup, men de sagde også at vi helt sikkert blev inviteret.
Efter mange måneder får min kæreste(og mig) så en invitation, til en stor fest hos en af kærestens aller nærmeste venner (de er flok drenge der har holdt sammen i tykt og tyndt i mange år). Desværre ligger denne fest samme dag som brylluppet.
Der er ingen tvivl om hvad min mand helst vil. Det er festen med vennerne, hvor min kæreste bl.a. skal spille og de andre er afhængige af at han kommer.
Jeg synes at når vi har sagt ja til brylluppet, så kan vi ikke 'rende fra det igen'. Selvom vi først har fået den skriftelige invitation til brylluppet efter, vi fik invitationen til den anden fest via mailen.
Vi er meget uenige, og det er svært at se hvad der principielt er det mest rigtige, fordi vi begge har meget stærke følelser for at gøre hvert vores.
Så hvad tæller mest: At få en mundtlig invitation til et bryllup, som man mundtlig siger ja til? Eller at få en skriftlig invitation via mail til 'en god fest' og hvor min kæreste skal spille, så de er afhængige af han kommer.
Jeg er ikke til at vi går til hver vores fest! Vi er inviteret som par, og jeg vil gerne afsted som par. (og iøvrigt synes jeg det er mærkeligt at melde afbud for sin kæreste, fordi han/hun hellere vil til en anden fest samme dag.) Derfor er det ikke en svar mulighed at vi deler os.
Der er slet ingen tvivl - I har sagt ja tak til at komme til brylluppet så det gør i selvfølgelig!
At I så synes at I bagefter får et bedre tilbud, det betyder ikke noget, et ord er et ord efter min mening.
De kan vel heller ikke være afhængige af at din kæreste kommer og spiller, for så ville de vel have hørt ham om datoen først inden de besluttede sig for noget 
Og jeg synes bestemt ikke I skal gå hver for sig, I er begge inviteret og har sagt ja tak til bryllup.