Hvad tæller mest?

Jeg mener i bør tage til bryllup når i har sagt ja til det. Jeg synes ikke man kan tillade sig at tage sit ja tilbage bare fordi der dukker noget op som man hellere vil. 

Hvis vennerne er afhængige af at han kommer skulle de have tjekket med ham om han kunne den dag.

Hvis man kender datoen for brylluppet, og sagt at man kommer, så kommer man. I min verden melder man ik afbud, bare fordi man får et " bedre " tilbud!!

Men hvis i ik har kendt datoen, er det jo lidt svært at sige JA, vi kommer da helt sikkert! 

Hvis vi var jer, ville vi tage til hver vores fest, og det ville på ingen måde være et problem!! Vh stine

isabellasmor skriver:

For det første synes jeg det lyder mærkeligt at "de er afhængige af at han kommer og spiller". Hvem siger i kan komme? Det ville jeg synes var lidt.. hmm, provokerende..

 

Når men, i har sagt ja til bryllup først, så er det bryllup i tager til .. efter min mening .

Jeg blev også selv lidt provokeret af at de bare regnede med at han selvfølgelig kom. Men de plejer altid at tilsidesætte 'alt' for hinanden.

StineW79 skriver:

Hvis man kender datoen for brylluppet, og sagt at man kommer, så kommer man. I min verden melder man ik afbud, bare fordi man får et " bedre " tilbud!!

Men hvis i ik har kendt datoen, er det jo lidt svært at sige JA, vi kommer da helt sikkert! 

Hvis vi var jer, ville vi tage til hver vores fest, og det ville på ingen måde være et problem!! Vh stine

De gav os datoen for brylluppet i efteråret, samt oplyste tid og sted. Den skriftlige inviation er bare først kommet senere.

Når du siger at vi sagtens kan tage til hver vores fest, hvad I alverden skal jeg så sige til brudeparret. Jeg kommer alene til bryllup, fordi......??? Vi har jo sagt ja, begge to. Og i løbet af brylluppet, vil der jo komme rigtige mange og spørger om hvor min kæreste er henne og hvorfor han ikke er med. Der er jo mange andre der er blevet inviteret i lige så god tid som os. Så de ved godt at vi har vidst datoen i mange mange måneder.

K&S skriver:

Jeg kan godt læse, det ikke er en mulighed for jer, men herhjemme ville vi have taget til hver vores fest 

Jeg er af den overbevisning, at der intet godt kommer ud af at tvinge kæreste/mand med til en fest, hvor han reelt hellere ville være andetsteds 

Anonym skriver:

De gav os datoen for brylluppet i efteråret, samt oplyste tid og sted. Den skriftlige inviation er bare først kommet senere.

Når du siger at vi sagtens kan tage til hver vores fest, hvad I alverden skal jeg så sige til brudeparret. Jeg kommer alene til bryllup, fordi......??? Vi har jo sagt ja, begge to. Og i løbet af brylluppet, vil der jo komme rigtige mange og spørger om hvor min kæreste er henne og hvorfor han ikke er med. Der er jo mange andre der er blevet inviteret i lige så god tid som os. Så de ved godt at vi har vidst datoen i mange mange måneder.

Ja når i kendte datoen, og har sagt ja, så syntes jeg også at han burde tage med, da brudeparet jo nok allerede har bestilt mad osv efter hvor mange der kommer. Så syntes jeg nok at han burde tage med!

 Men når det så er sagt, så gad jeg heller ik have min kærste med, hvis han ik havde helt vild lyst, og ville sidde og surmule over det ( det gør min kærste ik ) Så ville jeg nok bare vælge at sige at det var ok at han tog til sin fest, også ville jeg hygge mig til brylluppet! Og ja hvis folk spørg, så ville jeg bare sige at han desvære ik ku komme, da han sku til noget andet!! Vh stine

Når man har sagt ja, så kommer man. Og man melder ikke fra, fordi man får et "bedre" tilbud. Jeg kan sagtens følge dig i, at I ikke splitter jer op, netop fordi I fik datoen for langt tid siden, og begge sagde ja. Ellers ville jeg ikke haft noget problem med at splitte os op som par. Hvis det var hjemme hos os. 

Som de andre også er inde på, så synes jeg heller ikke, man bare kan regne med, at en anden kommer og spiller. Der er ingen, der skal tages som en selvfølge.  

Hvad med at dele jer op. Det kan ikke blive en særlig sjov aften hvis din kæreste er med under tvang. Han vil alligevel bare komme til at sidde og ærgr sig og føle at han går glip af noget.