Hvad tæller mest?

Sidste efterår fik vi en bryllupsinvitation af nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt. (læs: mine venner, min kæreste godt kan lide, men som ikke siger ham så meget). Vi sagde straks ja tak til invitation og sagde at vi gerne ville komme. De fortalte at de var meget usikre på gæstelisten, spurgte lidt til hvordan vi havde valgt til vores bryllup, men de sagde også at vi helt sikkert blev inviteret.

Efter mange måneder får min kæreste(og mig) så en invitation, til en stor fest hos en af kærestens aller nærmeste venner (de er flok drenge der har holdt sammen i tykt og tyndt i mange år). Desværre ligger denne fest samme dag som brylluppet.

Der er ingen tvivl om hvad min mand helst vil. Det er festen med vennerne, hvor min kæreste bl.a. skal spille og de andre er afhængige af at han kommer.

Jeg synes at når vi har sagt ja til brylluppet, så kan vi ikke 'rende fra det igen'. Selvom vi først har fået den skriftelige invitation til brylluppet efter, vi fik invitationen til den anden fest via mailen.

Vi er meget uenige, og det er svært at se hvad der principielt er det mest rigtige, fordi vi begge har meget stærke følelser for at gøre hvert vores.

Så hvad tæller mest: At få en mundtlig invitation til et bryllup, som man mundtlig siger ja til? Eller at få en skriftlig invitation via mail til 'en god fest' og hvor min kæreste skal spille, så de er afhængige af han kommer.

Jeg er ikke til at vi går til hver vores fest! Vi er inviteret som par, og jeg vil gerne afsted som par. (og iøvrigt synes jeg det er mærkeligt at melde afbud for sin kæreste, fordi han/hun hellere vil til en anden fest samme dag.) Derfor er det ikke en svar mulighed at vi deler os.

Et ord er et ord, og så er den sag ikke længere 

Monica

Anonym skriver:

Sidste efterår fik vi en bryllupsinvitation af nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt. (læs: mine venner, min kæreste godt kan lide, men som ikke siger ham så meget). Vi sagde straks ja tak til invitation og sagde at vi gerne ville komme. De fortalte at de var meget usikre på gæstelisten, spurgte lidt til hvordan vi havde valgt til vores bryllup, men de sagde også at vi helt sikkert blev inviteret.

Efter mange måneder får min kæreste(og mig) så en invitation, til en stor fest hos en af kærestens aller nærmeste venner (de er flok drenge der har holdt sammen i tykt og tyndt i mange år). Desværre ligger denne fest samme dag som brylluppet.

Der er ingen tvivl om hvad min mand helst vil. Det er festen med vennerne, hvor min kæreste bl.a. skal spille og de andre er afhængige af at han kommer.

Jeg synes at når vi har sagt ja til brylluppet, så kan vi ikke 'rende fra det igen'. Selvom vi først har fået den skriftelige invitation til brylluppet efter, vi fik invitationen til den anden fest via mailen.

Vi er meget uenige, og det er svært at se hvad der principielt er det mest rigtige, fordi vi begge har meget stærke følelser for at gøre hvert vores.

Så hvad tæller mest: At få en mundtlig invitation til et bryllup, som man mundtlig siger ja til? Eller at få en skriftlig invitation via mail til 'en god fest' og hvor min kæreste skal spille, så de er afhængige af han kommer.

Jeg er ikke til at vi går til hver vores fest! Vi er inviteret som par, og jeg vil gerne afsted som par. (og iøvrigt synes jeg det er mærkeligt at melde afbud for sin kæreste, fordi han/hun hellere vil til en anden fest samme dag.) Derfor er det ikke en svar mulighed at vi deler os.

Jeg kan godt læse, det ikke er en mulighed for jer, men herhjemme ville vi have taget til hver vores fest 

Jeg er af den overbevisning, at der intet godt kommer ud af at tvinge kæreste/mand med til en fest, hvor han reelt hellere ville være andetsteds 

Anonym skriver:

Sidste efterår fik vi en bryllupsinvitation af nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt. (læs: mine venner, min kæreste godt kan lide, men som ikke siger ham så meget). Vi sagde straks ja tak til invitation og sagde at vi gerne ville komme. De fortalte at de var meget usikre på gæstelisten, spurgte lidt til hvordan vi havde valgt til vores bryllup, men de sagde også at vi helt sikkert blev inviteret.

Efter mange måneder får min kæreste(og mig) så en invitation, til en stor fest hos en af kærestens aller nærmeste venner (de er flok drenge der har holdt sammen i tykt og tyndt i mange år). Desværre ligger denne fest samme dag som brylluppet.

Der er ingen tvivl om hvad min mand helst vil. Det er festen med vennerne, hvor min kæreste bl.a. skal spille og de andre er afhængige af at han kommer.

Jeg synes at når vi har sagt ja til brylluppet, så kan vi ikke 'rende fra det igen'. Selvom vi først har fået den skriftelige invitation til brylluppet efter, vi fik invitationen til den anden fest via mailen.

Vi er meget uenige, og det er svært at se hvad der principielt er det mest rigtige, fordi vi begge har meget stærke følelser for at gøre hvert vores.

Så hvad tæller mest: At få en mundtlig invitation til et bryllup, som man mundtlig siger ja til? Eller at få en skriftlig invitation via mail til 'en god fest' og hvor min kæreste skal spille, så de er afhængige af han kommer.

Jeg er ikke til at vi går til hver vores fest! Vi er inviteret som par, og jeg vil gerne afsted som par. (og iøvrigt synes jeg det er mærkeligt at melde afbud for sin kæreste, fordi han/hun hellere vil til en anden fest samme dag.) Derfor er det ikke en svar mulighed at vi deler os.

For det første synes jeg det lyder mærkeligt at "de er afhængige af at han kommer og spiller". Hvem siger i kan komme? Det ville jeg synes var lidt.. hmm, provokerende..

Når men, i har sagt ja til bryllup først, så er det bryllup i tager til .. efter min mening .

Anonym skriver:

Sidste efterår fik vi en bryllupsinvitation af nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt. (læs: mine venner, min kæreste godt kan lide, men som ikke siger ham så meget). Vi sagde straks ja tak til invitation og sagde at vi gerne ville komme. De fortalte at de var meget usikre på gæstelisten, spurgte lidt til hvordan vi havde valgt til vores bryllup, men de sagde også at vi helt sikkert blev inviteret.

Efter mange måneder får min kæreste(og mig) så en invitation, til en stor fest hos en af kærestens aller nærmeste venner (de er flok drenge der har holdt sammen i tykt og tyndt i mange år). Desværre ligger denne fest samme dag som brylluppet.

Der er ingen tvivl om hvad min mand helst vil. Det er festen med vennerne, hvor min kæreste bl.a. skal spille og de andre er afhængige af at han kommer.

Jeg synes at når vi har sagt ja til brylluppet, så kan vi ikke 'rende fra det igen'. Selvom vi først har fået den skriftelige invitation til brylluppet efter, vi fik invitationen til den anden fest via mailen.

Vi er meget uenige, og det er svært at se hvad der principielt er det mest rigtige, fordi vi begge har meget stærke følelser for at gøre hvert vores.

Så hvad tæller mest: At få en mundtlig invitation til et bryllup, som man mundtlig siger ja til? Eller at få en skriftlig invitation via mail til 'en god fest' og hvor min kæreste skal spille, så de er afhængige af han kommer.

Jeg er ikke til at vi går til hver vores fest! Vi er inviteret som par, og jeg vil gerne afsted som par. (og iøvrigt synes jeg det er mærkeligt at melde afbud for sin kæreste, fordi han/hun hellere vil til en anden fest samme dag.) Derfor er det ikke en svar mulighed at vi deler os.

Jeg må sige at jeg er lidt på begge sider, derfor har jeg heller ikke stemt endnu. Jeg synes lidt det kommer an på om venneparret der skal giftes sagde hvilken dato eller måned brylluppet ligger, fordi hvis nu jeg sagde til et vennepar at jeg invitere dem til bryllup engang her i år, så er det jo lidt svært at forudsige at vedkommende ikke får en anden invitation på den dag. Der er alligevel 9 måneder tilbage af året. Bare lige for at uddybe min pointe

Men omvendt så er et bryllup i mine øjne en "større fest" end en god fest med vennerne. Man kan da heller ikke være afhængig af at en spiller, hvis der ikke er sagt god for det?

Jeg ville tage med og lade det være op til manden om han også gerne vil med - selvom du klart giver udtryk for at det ikke er en mulighed.

/Fenja

Anonym skriver:

Sidste efterår fik vi en bryllupsinvitation af nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt. (læs: mine venner, min kæreste godt kan lide, men som ikke siger ham så meget). Vi sagde straks ja tak til invitation og sagde at vi gerne ville komme. De fortalte at de var meget usikre på gæstelisten, spurgte lidt til hvordan vi havde valgt til vores bryllup, men de sagde også at vi helt sikkert blev inviteret.

Efter mange måneder får min kæreste(og mig) så en invitation, til en stor fest hos en af kærestens aller nærmeste venner (de er flok drenge der har holdt sammen i tykt og tyndt i mange år). Desværre ligger denne fest samme dag som brylluppet.

Der er ingen tvivl om hvad min mand helst vil. Det er festen med vennerne, hvor min kæreste bl.a. skal spille og de andre er afhængige af at han kommer.

Jeg synes at når vi har sagt ja til brylluppet, så kan vi ikke 'rende fra det igen'. Selvom vi først har fået den skriftelige invitation til brylluppet efter, vi fik invitationen til den anden fest via mailen.

Vi er meget uenige, og det er svært at se hvad der principielt er det mest rigtige, fordi vi begge har meget stærke følelser for at gøre hvert vores.

Så hvad tæller mest: At få en mundtlig invitation til et bryllup, som man mundtlig siger ja til? Eller at få en skriftlig invitation via mail til 'en god fest' og hvor min kæreste skal spille, så de er afhængige af han kommer.

Jeg er ikke til at vi går til hver vores fest! Vi er inviteret som par, og jeg vil gerne afsted som par. (og iøvrigt synes jeg det er mærkeligt at melde afbud for sin kæreste, fordi han/hun hellere vil til en anden fest samme dag.) Derfor er det ikke en svar mulighed at vi deler os.

Selvom I ikke ser det som en mulighed, ville vi dele os i dette tilfælde.

isabellasmor skriver:

For det første synes jeg det lyder mærkeligt at "de er afhængige af at han kommer og spiller". Hvem siger i kan komme? Det ville jeg synes var lidt.. hmm, provokerende..

 

Når men, i har sagt ja til bryllup først, så er det bryllup i tager til .. efter min mening .

Enig.

Hvis de er "afhængige" af at han kommer, så må de planlægge festen en dag, hvor han kan.

Har man sagt ja så har man sagt ja. Uanset, om man har skrevet under på det.

Desuden: Der kommer flere fester med vennerne.......

Anonym skriver:

Sidste efterår fik vi en bryllupsinvitation af nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt. (læs: mine venner, min kæreste godt kan lide, men som ikke siger ham så meget). Vi sagde straks ja tak til invitation og sagde at vi gerne ville komme. De fortalte at de var meget usikre på gæstelisten, spurgte lidt til hvordan vi havde valgt til vores bryllup, men de sagde også at vi helt sikkert blev inviteret.

Efter mange måneder får min kæreste(og mig) så en invitation, til en stor fest hos en af kærestens aller nærmeste venner (de er flok drenge der har holdt sammen i tykt og tyndt i mange år). Desværre ligger denne fest samme dag som brylluppet.

Der er ingen tvivl om hvad min mand helst vil. Det er festen med vennerne, hvor min kæreste bl.a. skal spille og de andre er afhængige af at han kommer.

Jeg synes at når vi har sagt ja til brylluppet, så kan vi ikke 'rende fra det igen'. Selvom vi først har fået den skriftelige invitation til brylluppet efter, vi fik invitationen til den anden fest via mailen.

Vi er meget uenige, og det er svært at se hvad der principielt er det mest rigtige, fordi vi begge har meget stærke følelser for at gøre hvert vores.

Så hvad tæller mest: At få en mundtlig invitation til et bryllup, som man mundtlig siger ja til? Eller at få en skriftlig invitation via mail til 'en god fest' og hvor min kæreste skal spille, så de er afhængige af han kommer.

Jeg er ikke til at vi går til hver vores fest! Vi er inviteret som par, og jeg vil gerne afsted som par. (og iøvrigt synes jeg det er mærkeligt at melde afbud for sin kæreste, fordi han/hun hellere vil til en anden fest samme dag.) Derfor er det ikke en svar mulighed at vi deler os.

Jeg synes at du skal sluge en kamel og at I skal tage til hver jeres fest. Ind imellem må man gå på kompromis når man er i parforhold og I hænger vel ikke sammen ved hoften. Hvis din kæreste skal spille med sine venner, som er afhængige af ham, så synes jeg ikke at det er fair af dig at tvinge ham til den anden fest.

Men hvis jeg udelukkende skal forholde mig til afstemningen - så gælder den invitation man har fået først - også selvom den er mundtlig.