ja hård overskrift men....
Når jeg kører på job, så skal jeg ud af sådan en bette landevej... rigtig land idyl, med lidt skov, åbne marker, fuglekvider hele pisset.
Der kommer jeg så tøffen´ i min dejlige mazda... og skimter længere fremme, midt i kørebanen.....noget der kan give mig højtet blodtryk og angstnyroser.
EN FED FASAN
I efteråret løb sådan en kamakazipilot, ud foran min bil, i sidste øjeblik og flåede min nummerplade halvt af og knuste grillen
fandme en bekostelig og uønsket omgang friluftsbowling!
Så blev nervøs og fjernede foden fra speederen..
fjerkræet blev stående med ryggen til...... jeg tog mere fart af.....
den blev stående, stadig med ryggen til.....
var nu 100 meter fra den kørte 20 kmt tænkte "nu flytter den sig" alt imens jeg dyttede...
.... var nu helt nede på 10 meter og trillede langsomt frem, der var modkørende (som skrald grinede) så kunne ikke køre udenom !
dyret blev stædigt stående.
jeg trillede langsomt frem.. 2 meter til dyret, som nu vente sig om og gloede på mig, mens jeg prøvede at skræmme den ved at blinke med lyset og dytte! - jeg sværger, den så ud til at tænke "du kan kræft edeme vente, din menneske-nar!"
Jeg rullede stille frem og fuglen forsvandt langsomt ud af synsfeltet over køleren..... nu måtte jeg da snart puffe til fjerkræet....?!
Tilsidst måtte jeg trække håndbremsen, stige ud af bilen og først der blev Fasanen, som stod lænet op af fronten, bange og flaksede væk!
Så entenhavde den et fæftigt dødsønske, eller også har jeg mødt nordjyllands mest overlegne skviderpipper, som kun gav op da den så hvor morgengrim jeg var!
