Åh hvor jeg kender det... Da vi prøvede på at få Kathrine (det tog 2 år at blive gravid, med hjælp) syns jeg simpelthen det var så hårdt når veninderne blev gravide, var selvfølgelig glad på deres vegne, men var SÅ ked af det ikke var os.. Især dem, hvor man ikke en gang vidste de forsøgte og så lige pludselig: "Bang! jeg er gravid"
"hallo!! Ka du så komme bag i køen makker"
Da en af mine bedste veninder blev gravid, var det hendes mand der først ringede til min mand og fortalte det.. Bagefter sagde min mand at jeg da sku ringe til Karina og ønske tillykke... Men jeg måtte simpelthen vente til dagen efter, ikke fordi jeg ikke var glad på deres vegne, men fordi det simpelthen var så hårdt at det ikke var lykkes for os endnu... Og det ville komme til at skinne igennem hvis jeg ringede inden jeg lige havde "slugt" den... Og det ville også være synd... For jeg var jo virkelig glad.. Men måtte altså lige vente en enkelt dag...
Knus Mette... Som også bare er rigtig glad på alle de gravides vegne..
Anmeld