Hvor går grænsen ?? ( at være voldsom overfor sit barn)

I foranledning af den anden tråd (ikke for at trampe på moderen der bed sit barn)  Jeg er nysgerrig fordi så mange af jer ikke syntes det var for voldsomt pludselig at kamme sådan over , i syntes vi andre er hellige fordi vi syntes det var en voldsom handling !!!   Hvor går grænsen ??   Hvis det er ok at kamme over en enkelt gang og bide sit barn i ansigtet hvad er så mere ok ??   Hold en pæn tone , det er ikke en provokation men ren nysgerrighed om forskellig opdragelse

Lady Marion <3 skriver:

I foranledning af den anden tråd (ikke for at trampe på moderen der bed sit barn)  Jeg er nysgerrig fordi så mange af jer ikke syntes det var for voldsomt pludselig at kamme sådan over , i syntes vi andre er hellige fordi vi syntes det var en voldsom handling !!!   Hvor går grænsen ??   Hvis det er ok at kamme over en enkelt gang og bide sit barn i ansigtet hvad er så mere ok ??   Hold en pæn tone , det er ikke en provokation men ren nysgerrighed om forskellig opdragelse

Jeg kan råbe af min datter og ha det elendigt bagefter (er sket 2 gange) , andet derudover er i min verden ikke normalt og burde ikke forekomme.

isabellasmor skriver:

Jeg kan råbe af min datter og ha det elendigt bagefter (er sket 2 gange) , andet derudover er i min verden ikke normalt og burde ikke forekomme.

Sådan har jeg det også  jeg syntes det er så øv når man ikke kan lægge låg på sig selv , det hjælper jo intet !!!

Lady Marion <3 skriver:

Sådan har jeg det også  jeg syntes det er så øv når man ikke kan lægge låg på sig selv , det hjælper jo intet !!!

Det hjælper nemlig ingenting. Og jeg ser råberi som meget tæt op af vold, da jeg virkelig ser det som skadeligt for barnet . Altså nu snakker vi virkelig råben. Det er aldrig sket for mig, men jeg har da haft tider hvor jeg liiige skulle tælle til 3 .. men altså de 2 gange ca, hvor jeg har råbt af Isabella der havde jeg det godt nok også skidt  Den ene gang var så fordi hun var ved at komme til skade med alt hendes klatren, men hun blev så forskrækket så jeg fik det helt dårligt ... 

Synes den er svær..... For jeg synes Lukas er kommet i den alder hvor jeg er ved at finde ud af hvad der er rigtigt at gøre og hvad der er forkert at gøre.... Hvor hård/høj en tone jeg skal komme med før jeg synes det er forkert......

jeg kan sagtens hæve stemmen og sig NEJ Daniel, eller Nej må du ikke side der eller gøre det feks...

men har aldrig gjord eller råbt eller sådan noget over for daniel inu jeg håber aldrig jeg kommer til det og passer meget på jeg ikke gør det fordi jeg ønsker ikke han skal føle den følelse jeg havde når min mor eller far gjorde det ved mig eller de stak mig en på hovede eller en lammer på skulderen osv...

MEN han får stadig at vide hvad han må og ikke må og self sker der nok en dag hvor jeg mister hovede og vi står og råber af hinaden men håber det ikke...

Jeg synes bestemt ikke det er OK at bide sit barn, men udtalelser som "du er jo ikke rask", som den anden mor fik med på vejen, synes jeg måske nok er lige at gå over stregen.

Jeg bifalder hverken rusken, flade, endefulde eller psykisk vold, men når det så er sagt, så har jeg dælme taget mig selv mange gange i at HAVE LYST til at ruske min store datter (som iøvrigt også er næsten 3) når hun for 24.000 gange den dag går i baglås over et eller andet. Især de dage, hvor jeg har været vågen flere gange i timen om natten, fordi lillesøster skulle ammes og overskuddet i forvejen har været minimalt.

Jeg kunne absolut heller ikke forestille mig at jeg kunne komme derud at jeg bider mine børn!! MEN jeg har forståelse for at alle menneskers overskud og psykiske grænse er forskellige og at man desværre kan komme derud hvor man psykisk er så presset at man ikke længere tænker rationelt og gør noget man ellers aldrig ville ha gjort

Husker da min niece var spæd! Hun skreg 17 timer i døgnet uden overdrivelse!! Først pga støt ikke opdaget brækket kraveben og senere kolik en masse!!! Har aldrig oplevet noget lignende og har aldrig set min bror så psykisk presset før!!! Og han sagde også at var jeg ikke kommet og givet dem ro nogle timer vidste han ikke hvad han kunne ha fundet på.... Simpelthen i afmagt.....

Men ja selvfølgelig burde alle forældres grænser gå ved fysisk kontakt men man må dæleme også ha nok viden til at erkende at vi kun er mennesker og i pressede situationer reagere vi ikke rationelt ! Det er bevist gang på gang..... Og sådanne ting burde ikke ske men det gør det altså bare.... Og ville aldrig forbande en forælder der evt i afmagt bed sit barn.....

Selvfølgelig er det ikke ok at bide sit barn, intet vold, hverken psykisk eller fysisk er ok! Men det var kommentarer til moderen heller ikke..

Hvorfor svine hende til, hvad hjælper det?? Sket er sket og hun har en sort samvittighed.. Så ville det nok være en idé at råde hende til at ringe til nogle professionelle der kan støtte og vejlede. Men at fortælle hun er syg i hovedet osv, kan virkelig ikke se grunden til det.

Lady Marion <3 skriver:

Sådan har jeg det også  jeg syntes det er så øv når man ikke kan lægge låg på sig selv , det hjælper jo intet !!!

Apropos den tone du snakker om så virker mange udråbstegn meget voldsomt når man læser det. Det gør det sværere at komme med sin mening på en rolig facon, hvis man ikke har lyst til at være med i en voldsom debat, men bare vil dele et synspunkt 

Hvis min datter vågner om natten og nægter at falde i søvn igen siger jeg (når hun ligger inde i sengen og skriger) "hoooold nu kæft!", vil hun ikke have børstet tænder/næse holder jeg hende, hvis hun bliver ved og ved med ting tager jeg hende bestemt op og sætter hende et andet sted hen. Da hun var mindre og vi gik tur med barnevognen har jeg trukket huen ned over mit hoved og sagt "aaaaaaargh!".

Min far har givet mig lusinger osv da jeg var barn. Ikke voldsomt, men jeg var meget bange for ham når han var vred, og min største "dagligdages" frygt er at jeg kommer til at slå min datter en dag fordi jeg ikke ved hvordan jeg skulle håntere en presset situation. Jeg håber jeg bliver bedre end mine gamle.