Jeg er simpelthen så frusteret med armene bundet bag på ryggen så er lige nødt til at komme af med lidt galle.
I den første uge af Januar snakkede jeg med DSA - A-kassen som jeg gerne ville overflytte til fra Det faglige Hus. Jeg blev informeret om at udfylde en indmeldingsblanket hos DSA og i den oplyse, hvilken a-kasse jeg havde, så ville de stå for overflytningen uden problemer. Som sagt, som gjort.
Jeg er da igang med den afsluttende del af min uddannelse, hvor jeg blev uddannet sygeplejerske d. 22/1-2013, hvorfor jeg altså er dagpengeberettiget pr. 23/1-2013.
Allerede her dukker første problem op. Jeg modtager et brev fra Det faglige Hus (gamle A-kasse) om, at jeg overflyttede til DSA pr. 1/2-2013. DSA er hurtige på aftrækkeren og jeg bliver kontaktet dagen efter med besked om, at de var klar over, at Det Faglige Hus havde overflyttet mig med den forkerte dato, og at de havde snakket med dem ift. at få rette datoen til den rigtige, altså d. 23/1-2013. Fedt, tænkte jeg. En A-kasse, der har styr på tingene. Jeg modtager 2 dage efter endnu et brev fra Det Faglige Hus med den rette dato.
Da jeg jo blev færdiguddannet d. 22/1-2013 siger dagpengereglerne derfor en hel masse og jeg prøver at finde hovede og hale i dem alle
1. skridt var at melde mig ledig på jobnet. Her opstår 2. problem så. Jobcenteret og A-kassen er uenige om, hvordan jeg skal melde mig ledig og giver modstridene oplysninger samtidig med, at de hver især skyder ansvaret over på den anden part. Jeg står i midten af det hele og kan ikke finde, hverken ud eller ind. Efter 2 dage med laaaange telefonsamtaler får jeg står på det.
Næste regel, jeg skal overføre mit CV fra jobnet til MitDSA senest 3 uger efter at have meldt mig ledig, for at være berettiget til dagpenge. Problemet er bare, at jeg 1 mdr. efter at have søgt om optagelse og overflytning, endnu ikke er optaget i DSA. Problemet her er, at Det Faglige Hus ved en fejl har sendt overflytningspapirer på en anden end mig, hvorfor DSA ikke kan overflytte mig. Der er bare ingen fra DSA, der følger op på tingene, og hver gang jeg ringer ind for at høre, hvordan overflytningen går, jamen så arbejder de på sagen. Jeg tager sagen i egen hånd og kontakter Det Faglige Hus og beder dem sende de rette papirer. Jeg bliver imellemtiden oplyst om, at jeg ikke kan få udbetalt dagpenge (som skulle være idag), hvis jeg ikke havde overført det CV for sådan var reglerne. MEN JEG KUNNE IKKE GØRE DET; FOR JEG VAR IKKE INDMELDT!!!!! Samtidig har DSA lukket for telefontid over flere omgange med begrundelsen, at de havde travlt med overflytning af nye medlemmer. Fint, fint tænker jeg. Så er der nok styr på det når de åbner igen. Jeg ringer ind da de har åbent igen og gæt engang... DE BEHANDLEDE STADIG MIN SAG!!!!! Jeg intensiverede mine opkald, hvilket til sidst resulterede i, at jeg blev overflyttet d. 12. feb, hvor fristen for de 3 uger var d. 13. Jeg skynder mig at overføre CV og det går vældig.
Halvanden mdr. tog det at overflytte mig "uden problemer". Ja tak da.
Idag kom dagen for, at dagpengene skulle gå ind på kontoen, men ja som alt andet, så er det ikke problemfrit. Jeg hænger i røret til DSA her til morgen for at høre, hvorfor i alverden mine dagpenge ikke er gået ind. Begrundelsen var, at de altså ikke lige havde færdigarbejdet min ledighedserklæring (eller noget i den stil) YOU ARE FREAKING KIDDING ME 
De skulle jo nok gå ind på kontoen når sagen var færdigbehandlet og hun skulle nok ligge en rykker ned på min sag. Begrundelsen var, at de havde mange nyuddannede, der skulle behandles og derfor var de bagefter
Ja tak. Det er der sjovt nok HVER ½ år, kommer det virkelig bag på jer HVER gang?
Jeg måtte meget behersket og med fare for at overfalde hende verbelt forklare, at det bare ikke var godt nok. Jeg havde siden starten ad Januar ikke lavet andet end at hænge i røret hos dem fordi, at der var det ene og det andet galt med overflytning, ledighedsmelding og nu udbetaling af dagpenge. Jeg har i forevejen holdt skansen kørende i en mdr. uden indtængt pga., at SU er forudbetalt og dagpenge er bagudbetalt så pengekassen er altså tom nu. At de går ind på min konto når sagen er færdigbehandlet er bare ikke godt nok og så måtte hun skisme tage sagen i egen hånd!!!! (sidst der blev lagt en rykker på min dag gik der 2½ før der skete noget).
Så langt så godt, hun lovede mig at færdigbehandle min sag personlig idag, hvilket betyder dagpenge senest på tirsdag. Nu skal jeg så have lavet en aftale med banken, for regningerne venter altså ikke med at blive betalt og køleskabet fylder heller ikke sig selv.
Jeg er så møghamrende træt af, at tingene ikke fungerer og man selv skal holde styr på paragraffer og tidsfrister. Jeg er træt, sur, ked af det men mest af alt, er jeg grædefærdig.
Hvis du nåede helt herned, så tak for det.