når barnet er kræsent..

Janne T. skriver:

Jeg tror jeg fik formuleret mig lidt dum i startindlægget. ALtså mente ikke, at hun generelt ikke spiser aftensmad, men mente, at med livretterne spiser hun masser, men alt andet end livretter spiser hun intet eller få skefulde. Hun spiser heldigvis rigtig godt i vuggestuen for tiden! Men kræsenheden har stået på rigtig længe. Men vil i hvert fald ikke tvinge hende, for så får hun jo først en dårlig oplevelse af mad

OK. Jamen det er også det samme herhjemme, at min søn har nogle favoritter og det kan være svært at få andet i ham. Det skifter så hvad hans favoritter er, så på den måde kan man sige at det i sidste ende bliver varieret. 

Janne T. skriver:

hvad gør man så? forstår ikke hun er det, for kæresten og jeg kan lide nærmest alt, og vi får en del forskelligt at spise herhjemme. men rose vil kun have sådan noget som tomatsuppe, almindelig lasagne, pasta med kødsovs..

jeg kan lave alt muligt andet lækkert, men enten nægter hun at smage, eller også spiser hun et par skefulde og vil ikke spise mere.

fx ting hun har afvist den seneste uge:
skinkestang med sund pastasalat
lakselasagne med spinat
flødekartofler med fiskedeller

ved ikke hvad jeg skal gøre? vil gerne at hun lever sundt og varieret, og jeg vil ikke køre rundt i de samme tre favoritter. men jeg kan/vil jo heller ikke tvinge maden i hende.

råd?

Jeg ignorerer det. Min søn er knap 17 mdr. og har ca. de samme livretter som din datter (det har alle børn vist :-)). Jeg synes også det er SÅ frustrerende når han ikke vil spise noget særligt, når menuen ikke lige passer herren, men jeg lader som ingenting og messer inde i hovedet at "børn i DK dør ikke af sult, børn i DK dør ikke af sult".

Det er først for nyligt at han har lært at spise selv med gaffel, og det har bare gjort det så meget nemmere for mig, for nu er det ikke længere min opgave at få mad fra tallerken og ind i hans mund! Jeg kan koncentrere mig om min egen mad og han kan koncentrere sig om hans. Og jeg er "ligeglad" med om han spiser det, leger med det eller smider det på gulvet. Hans mad hans business :-) Og han spiser faktisk for det meste ganske fint nu, hvor det er ham selv der styrer det. For det meste. For nogen gange vil han bare ikke ha' noget, og jeg tager mig ikke længere af det, for hans dagplejemor siger han æder hende fra hus og hjem.

Det bedste råd jeg har fået, var fra hans læge til 1 års undersøgelse, der sagde: "Ingen ris, ingen ros ved måltiderne" (Og det første der fløj gennem mit hovede var WHAT må han ikke få ris, hehe) Han forklarede så, at ved at gøre et stort nummer ud af spisningen ville han opdage at han kunne bruge maden som magtmiddel, og så kunne man ellers døje med det i årevis!

Jeg synes det er en god måde, jeg tænker på knægtens måltider som et tilbud han kan tage imod, og minder mig selv om at han ikke er en foie gras-gås der skal fedes op. Og at han ikke dør af sult...

Janne T. skriver:

Så du er også lidt ude i at tilbyde et alternativ man ved hun kan lide, hvis det ikke lige er hendes kop te, eller?

Rose får også grød inden sengetid, hvis hun har spist småt til aften. Især efter vi fjernede godnatflasken - hun skal jo ikke sulten i seng

Ja, jeg forsøger selvfølgelig at få hende til at spise det vi spiser, men vil hun ikke have det, så tilbyder jeg noget andet. Er ret sikker på at de små nok skal komme til at spise andet end pasta bolognese og rugbrødshapsere

Jeg tror det vil komme i stimer, men det er klart at jo ældre de er jo nemmere er det at forklare dem hvorfor de skal spise det der bliver serveret - eller hvorfor de ikke kan leve af chokolademadder. Det er jo lidt svært i denne her alder ( Rose og Alberte er jævnaldrende). Og hun skal ikke sulten i seng, for så vil hun bare have mere mælk - Alberte kan simpelthen drikke så meget, både vand og alm. mælk, så hvis vi ikke sørger for at hun spiser så drikker hun sig mæt i stedet.

Her er det slut med grød, det kan vi slet ikke få i hende. Så jeg laver nogle gange noget hytteost blandet med bær, eller frugt som hun så får en lille portion af inden sengetid.

Bliv ved med at tilbyde hende en masse forskelligt. Pludselig skal hun nok begynde at smage og spise det.
Min datter er også ret kræsen. Stod det til hende, så levede hun ad pasta med pølser og ketchup eller rugbrød med fiskefrikadelle eller spegepølse.
Længe nægtede hun fuldstændigt at smage på ting, og jeg lod hende 'styre' det selv. Så ville hun ikke smage, så var det det.
Og lige pludselig, så vendte det! Hun er stadig megt kræsen, men hun smager på stortset ALT hun er meget nysgerrig på det, og gør det helt uopfordret.

Isabella er ikke kræsen, men ser hunnoget nyt nægter hun at smage.
Alt hvad der hedder sovs og lign. For tiden er bare et no go. Hvorfor ved jeg ikke. For hun har altid været en sovsegris. Så nu spiser hun kartofler,ris, pasta uden noget på. Vi lægger bare lidt sovs ved siden af så kan hun tage det hvvis hun vil. Isabella nægter og spise andet pålæg end leverpostej eller smøreost. Dvs. Det er det hun får med hver eneste dag. Giver vi hende andet med nægter hun at spise. Ellers hvis hun er meget sulten jamen så piller hun pålægget af og spise rugbrød bare med smør på.

Isabellas madvaner er de sidste mdr, blevet utrolig underlige og hun er gået fra at spise som en hest til nærmest ingenting. Jeg tror og håber det er pga hun har og er konstandt ramt af sygdom for tiden.

Men mht til Rose. Jeg synes bare du skal fortsætte som du gør. Tilbyde hende de forskellige ting for er hun sulten nok skal hun nok spise det. Det er det vi trøster os med, med de mærkelige spisevaner isabella har fået, trods hun taber sig og ikke er den der har mest sug på kroppen i forvejen. Så det hun spiser prøver vi at gøre så kcal rigt som muligt.

Håber i finder ud af det.