Hvad gør I når jeres barn plager om at få noget??

tarkoflen skriver:

DNu har jeg ikke selv børn, men ved at nogle af mine veninder bruger at give ungerne en gulerod eller et stykke rugbrød med smør... Det er jo nok knap så spændende som kanelgifler, rosiner eller andet sødt, så måske hun ikke vil plage helt så meget om det

Jeg er sikker på din datter hygger sig hos dig, også selvom hun ikke får kanelgifler og mon ikke det bare er et par dage, hun bliver helt hys, hvis hun ikke får sin vilje?

Held og lykke med det i hvert fald tror det er godt givet ud at tage kampen en gang for alle... (Nemt for mig at sige, når min baby ligger i maven endnu, jeg bliver nok klogere )

Det mætter også bedre. Men ja da det er let at sige når man ikke har børn endnu Det gjorde jeg også. Men nu gør man alt hvad der skal til for at få 2min fred:-):-)

LuLy skriver:

Min datter får tit et eller andet at spise når hun kommer hjem fra dagpleje. Enten rosiner, et stykke toast med smør, en kanel giffel osv. Men hun har desværre tendens til at plage om mere selvom jeg siger nej og jeg har desværre tendens til at bøje mig. Det er en ond cirkel! Hun skal jo ikke spise sig mæt i alt det der inden aftensmaden. Men jeg deler hende jo 7/7 med hendes far så jeg vil jo helst have at hun er glad og vi hygger os når hun er her, orker ikke hendes skrig og skrål. Men jeg ved også at det bider mig bagi senere hvis jeg ikke lærer hende at forstå et nej allerede nu.

Men hvordan gør jeg det? Hvad gør I? Er det bare at tage kampen op og bide tænderne sammen indtil hun forstår det?

Hilsen en mor med en meeeeget lille rygrad!

det er jo klart at hvis den står på kanelgifler, vil man plage om mere, og hvis mor endda bøjer sig nogen af gangene hvor der egentlig var sagt nej... ja, så er man nok selv skyld i balladen.

Her står den på riskiks og nogengange en form for grovbolle.

Intet andet, og det må han så gerne få hver dag, men dog kun en, eller fx ½ bolle.

Det fortæller jeg inden han får den, så vi ikke skal diskutere bagefter.

så jeg vil sige at det er forældrene der skaber problermerne, ikke børnene.

 

LuLy skriver:

Min datter får tit et eller andet at spise når hun kommer hjem fra dagpleje. Enten rosiner, et stykke toast med smør, en kanel giffel osv. Men hun har desværre tendens til at plage om mere selvom jeg siger nej og jeg har desværre tendens til at bøje mig. Det er en ond cirkel! Hun skal jo ikke spise sig mæt i alt det der inden aftensmaden. Men jeg deler hende jo 7/7 med hendes far så jeg vil jo helst have at hun er glad og vi hygger os når hun er her, orker ikke hendes skrig og skrål. Men jeg ved også at det bider mig bagi senere hvis jeg ikke lærer hende at forstå et nej allerede nu.

Men hvordan gør jeg det? Hvad gør I? Er det bare at tage kampen op og bide tænderne sammen indtil hun forstår det?

Hilsen en mor med en meeeeget lille rygrad!

Hvor gammel er din datter?
Min søn gjorde det også hele tiden da han ar 2-2,5 år han havde ellers aldrig gjort det før. Det gik heldigvis stille og roligt i sig selv igen og nu forstår han godt at et nej er et nej (på nær enkelte gange selvfølgelig)
Jeg tror måske det har noget med alder at gøre?

LuLy skriver:

Min datter får !@#$%^&* et eller andet at spise når hun kommer hjem fra dagpleje. Enten rosiner, et stykke toast med smør, en kanel giffel osv. Men hun har desværre tendens til at plage om mere selvom jeg siger nej og jeg har desværre tendens til at bøje mig. Det er en ond cirkel! Hun skal jo ikke spise sig mæt i alt det der inden aftensmaden. Men jeg deler hende jo 7/7 med hendes far så jeg vil jo helst have at hun er glad og vi hygger os når hun er her, orker ikke hendes skrig og skrål. Men jeg ved også at det bider mig bagi senere hvis jeg ikke lærer hende at forstå et nej allerede nu.

Men hvordan gør jeg det? Hvad gør I? Er det bare at tage kampen op og bide tænderne sammen indtil hun forstår det?

Hilsen en mor med en meeeeget lille rygrad!

min pige på 2 , har en vane.. hun skal AAAALTID ha små kiks i en lille skål når hun kommer hjem fra dp 15.45 , og hun vil gerne ha mere efter det

plejer at sige at nu får du ik mere, vi skal snart ha aftensmad, så kan du hjælpe mor med at lave mad. skal vi hente dukke ??

og den virker hver gang så tænker hun på noget andet

LBK skriver:

her er et nej et nej. 

Vores datter er også nød til at have en enkelt ting når hun kommer hjem men så er det slut for ellers spiser hun ikke aftensmad. 

Så hvis hun vil have mere bliver hun selvfølgelig sur og ked når vi siger nej. Men vi står fast. 

Bliver hun VED ER hun som regel sulten og vi spiser måske lidt tidligere. 

Vi plejer at aflede hendes opmærksomhed fra mad til noget andet hvis vi ikke lige gider høre hende skrige og det gider man jo sjældent...

Det er at tage det voksne ansvar at du ved bedst...

Hvis du siger det med overbevisning og myndighed i stemmen med en forklaring om at der jo snart er aftensmad (og holder fast de førse 2-3 gange hun stadig skriger) så virker det...

tro mig ved udmærket godt det er hårdt.. har en dreng der har temperament fra både mig og farmand... og han kan virkelig skrige og hyle... og vi havde desværre pga han har været en del sløj efter start i vuggestue givet efter en masse og ja forkælet ham alt for meget for hvad der er godt for ham... så vi er stadig igang med kampen om at rette op på det igen...

Det er ligesom mht hans sovetider.. hvis jeg med overbevisning og myndighed tager ham med ind og siger nu skal du tage en lur og så sidder med ham et lille øjeblik så sover han.. men virker jeg usikker på det så hopper han rundt og nægter at sove og ender med at være overtræt og overstimuleret og superduper hysterisk hvor virkelig INTET duer...

LuLy skriver:

Min datter får tit et eller andet at spise når hun kommer hjem fra dagpleje. Enten rosiner, et stykke toast med smør, en kanel giffel osv. Men hun har desværre tendens til at plage om mere selvom jeg siger nej og jeg har desværre tendens til at bøje mig. Det er en ond cirkel! Hun skal jo ikke spise sig mæt i alt det der inden aftensmaden. Men jeg deler hende jo 7/7 med hendes far så jeg vil jo helst have at hun er glad og vi hygger os når hun er her, orker ikke hendes skrig og skrål. Men jeg ved også at det bider mig bagi senere hvis jeg ikke lærer hende at forstå et nej allerede nu.

Men hvordan gør jeg det? Hvad gør I? Er det bare at tage kampen op og bide tænderne sammen indtil hun forstår det?

Hilsen en mor med en meeeeget lille rygrad!

Nu tror jeg at din datter er ældre end min, men når vores kommer hjem fra dp så får hun en kiks og en kop vand - og sådan er det faktisk hver dag. Hun får så ikke mere end den ene kiks - medmindre hunden snupper den  Vi har bare gjort det til noget fast, at hun får den kiks lidt tid efter hun er kommet hjem og så ser hun lidt tegnefilm og hygger sig med det.

Jeg tror jeg ville bide tænderne sammen og sige nej til hende - også måske spise lidt tidligere end normalt (uden at vide hvornår i spiser). Hvis hun så er sulten en eller to timer efter aftensmaden kan du jo tilbyde en halv rugbrød med pålæg eller lidt yoghurt - bare som et "godnat-måltid", og ikke et som ikke fylder gevaldigt.

/Fenja

Det kommer lidt an på....

Hvis jeg fornemmer, at de faktisk er sultne og har reelt behov for noget mad, så prøver jeg at give dem noget lidt ordentligt (a la en gulerod eller en skive knækkebrød m pålæg).

Hvis det mere er for at få opmærksomhed, lækkersultenhed, kedsomhed el lign, så plejer jeg at forsøge at aflede og få dem i gang med noget andet, mens jeg skynder mig med middagen.

Nogle gange virker det at få dem i gang med aktiviteter ved køkkenbordet. Så kan vi snakke i mens. Nogel gange får de opgaver med at skære grøntsager op til middagen. (Det startede vi med ved ca 2 år. En børnekniv kan skære mange ting. )

I ekstreme tilfælde, når jeg er træt og stresset, og det ikke er muligt at aflede på anden vis, sætter jeg en dvd på. (Sikkert ikke den bedste løsning, men af to onder....)

Her står den på rugbrød med smør, smøreost eller leverpostej til den sene eftermiddagsmad.
Så hun spiser hvis hun er sulten men vi oplever aldrig plageri om mere -så interessant er det rugbrød altså heller ikke.

Ku du ikke bare ændre menuen til noget mere kedeligt, men som hun stadigvæk godtkan lide?
Så får hun lige fyldt lidt på depoterne og i undgår forhåbentligt "ulvetime konflikten"

Sigrid får frugt i vuggestuen kl 13, eftermiddagsmad herhjemme når hun er hente -den er tit 16.30 før vi er hjemme og så spiser hun aftensmad med god appetit 17.30-18

LBK skriver:

her er et nej et nej. 

Vores datter er også nød til at have en enkelt ting når hun kommer hjem men så er det slut for ellers spiser hun ikke aftensmad. 

Så hvis hun vil have mere bliver hun selvfølgelig sur og ked når vi siger nej. Men vi står fast. 

Bliver hun VED ER hun som regel sulten og vi spiser måske lidt tidligere. 

Vi plejer at aflede hendes opmærksomhed fra mad til noget andet hvis vi ikke lige gider høre hende skrige og det gider man jo sjældent...

Det er det samme herhjemme  Her kan Isabella spise fra hun står op til hun går i seng, hvis hun fik lov. 

Her er hun også nødt til at have en enkelt ting når hun kommer hjem, men derefter bliver vi nødt til at stå fast på et nej, ellers vil hun ikke spise aftensmad