Har han fortrudt? (langt)

tarkoflen skriver:

Mit bud er, at han ikke ønsker at gøre det til et projekt, men bare gerne vil tage det lidt som det kommer og vupti, så er du gravid

Han behøver muligvis en lille lektion i, hvor tit det egentlig er muligt at lave en baby på en hel måned! For det er jo et relativt begrænset vindue man har hver måned!

Jeg sad lige og så The Uffe Holm show 3 tror jeg det var i går, og der bragte han faktisk på banen, at det kun er ca. 36 timer om måneden, hvor det reelt kan lade sig gøre ( tror det er lidt mere, men det er jo lige meget) måske l kunne se det show sammen, og det måske kunne åbne hans øjne for, hvor lille sandsynligheden for at du bliver gravid er, når l ikke har mere sex end i har? Så siger du det ikke direkte, men gør ham alligevel opmærksom på det, win win hvis du spørger mig og så får l desuden et godt grin med på vejen

Jeg tror ikke han har fået kolde fødder, tror bare han tager tingene som de kommer, og uden de store bekymringer! Vi kvinder, har en tendens til at tænke noget mere, end mange af de kære mænd gør

Men der ud over, så synes jeg godt du, næste gang du lægger op til sex, og han kommer med smøren om, at du bare vil have en baby, kna sige til ham, at nej du havde bare ualmindelig meget lyst til ham, men det er han ret god til at få ødelagt.. Altså sagt med et smil, hvis det kan lade sig gøre

Held og lykke med det hele

Tusind tak for rådet, det kan da godt være vi skal til at se lidt stand-up Det ville nemlig være rart, hvis en anden gjorde ham opmærksom på, hvor lille chancen for graviditet egentlig er - hvis jeg gør det, er jeg jo bare skruk og skal tage det roligt. Med hensyn til, at jeg lægger op til noget, så er det ødelagt. Har aldrig haft ret høj selvtillid, så der skal ikke mange afvisninger til før jeg helt trækker mig tilbage - og dem har jeg fået for nu, så der kommer til at gå meget lang tid før jeg på nogen måde får lyst til at sætte mig selv i en sårbar situation igen...

Jeg ved, at han ikke har lyst til at gøre det til et projekt, hvilket det heller ikke har været indtil nu overhovedet. På 5 måneder har jeg taget en g-test, og kun fordi jeg havde været utilpas i nogle dag, og skulle til julefrokost om aftenen, så jeg ville sikre mig om jeg kunne tillade mig at drikke et glas vin til min mad. Kæresten ved ikke, at jeg tog en test. Ellers er det eneste vi har snakket om PB stort set, at jeg har bedt ham om at lade være at spørge mig, om jeg også vil have en øl, når vi har gæster/er i byen, da jeg jo som udgangspunkt ikke må drikke, når vi forsøger at lave et barn..

Nessie skriver:

Jeg tænker, at hvis han ikke ved ret meget om det, men bare tror at man skal fortsætte som man plejer, så sker det nok en dag, så ved han måske heller ikke at det reelt kun er 48 timer om måneden at der er chance for at lave en baby?

Tror at du bliver nødt til at tage tyren ved hornene, og tale med ham om det, og forklare hvordan det hænger sammen, både rent biologisk, men også psykisk for dig.

Det bliver nok svært at undgå ren "baby-sex" i noget tid, man skal bare ikke glemme spontaniteten samtidig.

Er ret sikker på, at han ikke aner noget som helst om, hvor lille sandsynligheden er for at blive gravid. Og da slet ikke nu, hvor min overvægtige veninde og hendes overvægtige kæreste blev gravide i første hug efter hun smed pillerne... Det undrer bare mig lidt, at det ikke er begyndt at undre ham endnu, at det ikke "bare er sket" endnu..?

Samtale tror jeg stadig ikke er vejen frem, for så er jeg bare skruk og skal tage den med ro, er jeg bange for. Men Tarkoflen foreslog Rune Klans nye stand up show, hvor han åbenbart kommer ind på det. Tror det gør større indtryk på ham, hvis fakta kommer fra en anden end mig..

Giraffen skriver:

Her var sexen ikke noget problem, men det var uden tvivl mest mig, der gik op i hvornår på måneden vi havde det mest

Men ellers var alt babysnak osv ikke noget han rigtig ku forholde sig til før jeg blev gravid og der var det heller ikke alle emner han ku forholde sig til (fx ville han først planlægge barnedåb efter fødslen osv)

for ham var det ikke "virkeligt" før første gang han ku se maven vokse, mærke baby sparke og se baby i virkeligheden

så lige på den front synes jeg ikke din kæreste lyder forskellig fra så mange andre mænd

mht sexlysten fra hans side synes jeg helt sikkert det er noget du skal tage op, men nok ikke en en pædagogisk "sådan laver man altså en barn" måde - men tag udgangspunk i dig selv "det gør mig ked af det at vi ikke har sex mere ofte, hvad er årsagen til at du ikke har lyst, eller misforstår jeg dine signaler eller hvad sker der her?"

 

Dejligt for Jer, at sexen ikke var et problem. Jeg tvivler bare på, at jeg nogensinde bliver gravid, hvis han ikke er indstillet på sex mere end 2-3 gange på en 35 dages cyklus... Og så forstår jeg ikke hvorfor han overhovedet bad mig om at smide pillerne? Jeg er ret sikker på, at hvis jeg begynder at snakke følelser med ham om sex, så er jeg enten skruk og skal slappe af, for det kommer når det kommer, eller også trækker han sig helt ind i en skal og føler sig angrebet.
Men jeg må vel vente til han selv begynder at spørge til, hvorfor der ikke sker noget, og så forklare ham, at man rent faktisk er nødt til at have regelmæssig sex for at blive forældre... Det er bare træls, hvis jeg kommer til at fylde 30 inden jeg bliver mor fordi han lige skal "acceptere", at det faktisk kræver arbejde fra hans side at blive far.
Til daglig nævner jeg ikke PB eller babyer overhovedet, jeg har INGEN babyting købt, jeg tester ikke overhovedet (har på 5 måneder taget 1 g-test, for at vide om jeg kunne tillade mig at drikke et glas vin til en julefrokost - og det ved han ikke).

Anonym skriver:

Tusind tak for rådet, det kan da godt være vi skal til at se lidt stand-up Det ville nemlig være rart, hvis en anden gjorde ham opmærksom på, hvor lille chancen for graviditet egentlig er - hvis jeg gør det, er jeg jo bare skruk og skal tage det roligt. Med hensyn til, at jeg lægger op til noget, så er det ødelagt. Har aldrig haft ret høj selvtillid, så der skal ikke mange afvisninger til før jeg helt trækker mig tilbage - og dem har jeg fået for nu, så der kommer til at gå meget lang tid før jeg på nogen måde får lyst til at sætte mig selv i en sårbar situation igen...

Jeg ved, at han ikke har lyst til at gøre det til et projekt, hvilket det heller ikke har været indtil nu overhovedet. På 5 måneder har jeg taget en g-test, og kun fordi jeg havde været utilpas i nogle dag, og skulle til julefrokost om aftenen, så jeg ville sikre mig om jeg kunne tillade mig at drikke et glas vin til min mad. Kæresten ved ikke, at jeg tog en test. Ellers er det eneste vi har snakket om PB stort set, at jeg har bedt ham om at lade være at spørge mig, om jeg også vil have en øl, når vi har gæster/er i byen, da jeg jo som udgangspunkt ikke må drikke, når vi forsøger at lave et barn..

Altså showet er til at komme til for billige penge

http://cdon.dk/search?category=2&q=The+Uffe+Ho lm+Show+3&category_group_id=2&sort-order=1 6&display=2&mode=&page=1&gclid=CK3 LnJ2brLUCFaTMtAodUCkAXA

Åhh hvor er jeg ked af, at han kan ødelægge din selvtillid på den måde! Det er altså ikke ok! Og det synes jeg faktisk at han bør få at vide... Han bør da vide, at det gør dig ked af det, og ødelægger din selvtillid?

Nå men jeg synes l skal hygge med stand-up en dag og så kan det også være det lægger op til en lille babysnak

Dette er blot en tanke der strejfede mig: Kan det tænkes, at han er usikker på om du reelt gerne vil have et barn? Jeg tænker (og det er kun en tanke), om han bliver "forvirret" over, du er så god til at lade være med at snakke om det, ikke tager flere test (hvilket en del kvinder - inkl. mig selv, godt kan finde på at gøre meget mere end hvad du har gjort), ikke har nævnt at købe nogle ting, osv.

Men når det er sagt, så synes jeg bestemt ikke, at det er i orden, at han får dig til at føle mindre værd, og det skal han have af vide, at det skal han stoppe med. Det gør også noget ved din selvtillid, at du tør sige fra. Tro mig - jeg taler af erfaring (ikke lige som sådan overfor min kæreste, men i andre sammenhænge).

Og jeg er af den overbevisning, at man bør kunne snakke om tingene sammen i et parforhold. Ikke dermed sagt, at man ikke skal respektere, hvis der er nogle ting som den ene part kan synes er svært at snakke om. Min kæreste og jeg snakker meget om babyprojekt selv, og jeg synes også det er svært, at det er mig som skal starte samtalerne hver gang - men mænd og kvinder er bare forskellige. Vi har ikke brug for at snakke om tingene lige meget, og det er sådan det er. Derfor kan jeg nu godt sige til min kæreste, at der er nogle ting jeg har brug for at vende med ham, eller har brug for at høre om nogle af hans tanker. Kvinder har også oftest meget mere brug for at undersøge ting, læse om tingene, osv.  

Håber du kan samle mod til at snakke med ham - det kræver måske lidt overtalelse, men er sikker på, at når først du får prikket hul på bylden, så skal det nok gå og du vil føle dig lidt lettet.

Ja, jeg tror det var det for nu

CH2012 skriver:

Dette er blot en tanke der strejfede mig: Kan det tænkes, at han er usikker på om du reelt gerne vil have et barn? Jeg tænker (og det er kun en tanke), om han bliver "forvirret" over, du er så god til at lade være med at snakke om det, ikke tager flere test (hvilket en del kvinder - inkl. mig selv, godt kan finde på at gøre meget mere end hvad du har gjort), ikke har nævnt at købe nogle ting, osv.

Men når det er sagt, så synes jeg bestemt ikke, at det er i orden, at han får dig til at føle mindre værd, og det skal han have af vide, at det skal han stoppe med. Det gør også noget ved din selvtillid, at du tør sige fra. Tro mig - jeg taler af erfaring (ikke lige som sådan overfor min kæreste, men i andre sammenhænge).

Og jeg er af den overbevisning, at man bør kunne snakke om tingene sammen i et parforhold. Ikke dermed sagt, at man ikke skal respektere, hvis der er nogle ting som den ene part kan synes er svært at snakke om. Min kæreste og jeg snakker meget om babyprojekt selv, og jeg synes også det er svært, at det er mig som skal starte samtalerne hver gang - men mænd og kvinder er bare forskellige. Vi har ikke brug for at snakke om tingene lige meget, og det er sådan det er. Derfor kan jeg nu godt sige til min kæreste, at der er nogle ting jeg har brug for at vende med ham, eller har brug for at høre om nogle af hans tanker. Kvinder har også oftest meget mere brug for at undersøge ting, læse om tingene, osv.  

Håber du kan samle mod til at snakke med ham - det kræver måske lidt overtalelse, men er sikker på, at når først du får prikket hul på bylden, så skal det nok gå og du vil føle dig lidt lettet.

Ja, jeg tror det var det for nu

Han ved godt, at jeg gerne vil være gravid.
Min bedste veninde fortalte for noget tid siden, at hun var 12 uger henne. Jeg vidste ikke de prøvede, men blev rigtig glad på deres vegne over, at det var lykkedes for dem i 1. forsøg trods kraftig overvægt. Omvendt blev jeg også ked af det, for det ville jo være en ren drøm at kunne følges, men fakta var at de havde prøvet i 12 uger og var 12 uger henne, hvor vi havde "prøvet" i 18 uger uden resultat!
Her kunne jeg ikke skjule mine følelser, og kæresten kommentar var, at nu måtte jeg lige slappe lidt af, for jeg kunne jo ikke være bedst til alting hver gang!
Som om jeg bare så det som et væddeløb!? Siden har jeg været meget påpasselig med ikke at lade mig mærke mednoget! Men jeg synes tydeligt det viser, at han ikke gider snakke om det, så det har jeg ikke tænkt mig at gøre!

CH2012 skriver:

Dette er blot en tanke der strejfede mig: Kan det tænkes, at han er usikker på om du reelt gerne vil have et barn? Jeg tænker (og det er kun en tanke), om han bliver "forvirret" over, du er så god til at lade være med at snakke om det, ikke tager flere test (hvilket en del kvinder - inkl. mig selv, godt kan finde på at gøre meget mere end hvad du har gjort), ikke har nævnt at købe nogle ting, osv.

Men når det er sagt, så synes jeg bestemt ikke, at det er i orden, at han får dig til at føle mindre værd, og det skal han have af vide, at det skal han stoppe med. Det gør også noget ved din selvtillid, at du tør sige fra. Tro mig - jeg taler af erfaring (ikke lige som sådan overfor min kæreste, men i andre sammenhænge).

Og jeg er af den overbevisning, at man bør kunne snakke om tingene sammen i et parforhold. Ikke dermed sagt, at man ikke skal respektere, hvis der er nogle ting som den ene part kan synes er svært at snakke om. Min kæreste og jeg snakker meget om babyprojekt selv, og jeg synes også det er svært, at det er mig som skal starte samtalerne hver gang - men mænd og kvinder er bare forskellige. Vi har ikke brug for at snakke om tingene lige meget, og det er sådan det er. Derfor kan jeg nu godt sige til min kæreste, at der er nogle ting jeg har brug for at vende med ham, eller har brug for at høre om nogle af hans tanker. Kvinder har også oftest meget mere brug for at undersøge ting, læse om tingene, osv.  

Håber du kan samle mod til at snakke med ham - det kræver måske lidt overtalelse, men er sikker på, at når først du får prikket hul på bylden, så skal det nok gå og du vil føle dig lidt lettet.

Ja, jeg tror det var det for nu

Han har også ændret adfærd siden vi besluttede, at jeg skulle smide pillerne. For snakkede han altid om, at han gerne snart ville have sit eget barn, når vi havde passet børn for nogle bekendte. Det har han ikke gjort de sidste 5 måneder... Derfor har jeg flere gange overvejet, om han af en eller anden grund har fortrudt..?

Anonym skriver:

Han har også ændret adfærd siden vi besluttede, at jeg skulle smide pillerne. For snakkede han altid om, at han gerne snart ville have sit eget barn, når vi havde passet børn for nogle bekendte. Det har han ikke gjort de sidste 5 måneder... Derfor har jeg flere gange overvejet, om han af en eller anden grund har fortrudt..?

Har du direkte spurgt ham? Om han har fortrudt...

CH2012 skriver:

Har du direkte spurgt ham? Om han har fortrudt...

Nej, det har jeg ikke.. Er bange for svaret

Anonym skriver:

Nej, det har jeg ikke.. Er bange for svaret

Det kan jeg sagtens forstå - og synes også du skal tænke over om du vil spørge ham. Men tænker, om dine tanker og frustrationer æder dig levende, og det gør ligeså ondt, som det svar du er bange for?