I 4. Måned og forladt af kæresten....

Hvorfor findes der ikke en bog der hedder " gravid, og forladt.. Sådan kommer du videre". 

Jeg roder rundt. Holder mig fra ham, ringer ikke. Men jeg har den voldsomste rastløshed i kroppen. 

Det tidspunkt jeg ved han får fri fra job, og frem til kl 22. Er jeg et nervevrag. Jeg hader at have det sådan.... Specielt når han sikkert intet føler disse dage fordi han ryger sig skæv. 

I ska nok klare det!! Vh stine

Jeg tænkte jeg lige ville give jer en Update! 

Efter 14 dage ringede min X (faderen til barnet). Han siger det aldrig var hans mening vi var slut, men at han gik i panik, og det er derfor han flygtede. Han er i løbet af de 14 dage begyndt i terapi, og fået konstateret en før fødsels depression. 

Han kæmper meget for at få mig tilbage. Men pt kan jeg bare ikke. Jeg er stadig vred, skuffet og føler mig svigtet. 

MitteMor skriver:

Jeg tænkte jeg lige ville give jer en Update! 

Efter 14 dage ringede min X (faderen til barnet). Han siger det aldrig var hans mening vi var slut, men at han gik i panik, og det er derfor han flygtede. Han er i løbet af de 14 dage begyndt i terapi, og fået konstateret en før fødsels depression. 

Han kæmper meget for at få mig tilbage. Men pt kan jeg bare ikke. Jeg er stadig vred, skuffet og føler mig svigtet. 

 

jeg synes absolut heller ikke du skal tage ham tilbage, for synes ikke det er nogen undskyldning for at te sig på den måde.. hvis han virkeligt panikkede over det synes jeg jo man har pligt til at snakke om tingene især når man venter barn sammen

MitteMor skriver:

Jeg tænkte jeg lige ville give jer en Update! 

Efter 14 dage ringede min X (faderen til barnet). Han siger det aldrig var hans mening vi var slut, men at han gik i panik, og det er derfor han flygtede. Han er i løbet af de 14 dage begyndt i terapi, og fået konstateret en før fødsels depression. 

Han kæmper meget for at få mig tilbage. Men pt kan jeg bare ikke. Jeg er stadig vred, skuffet og føler mig svigtet. 

 

Jeg ved han er startet på ADHD medicin, og imens trapper ned på sit hash forbrug. Men jeg aner ikke hvor meget han er trappet ned... 

MitteMor skriver:

Jeg er gravid i 4 måned. Barnet var ikke just planlagt, men eftersom lægerne havde fortalt jeg måske aldrig kunne blive gravid. Ville jeg beholde barnet. Vi er begge 30 år, med faste jobs, andelsboliger. Vi burde kunne klare denne nye rolle, både økonomiske, følelsesmæssigt mm.

Vi besluttede at beholde barnet, og han lovede at få styr på bestemte ting i sit liv. Det drejede sig om stop af daglig hash rygning, styr på sin økonomi, og få noget psykolog hjælp mod sin ADHD. Det eneste vi rigtigg skændes om var at han stort set aldrig var hjemme, altid sammen med drengene, ca 5 dage i ugen var han ude. Jeg fandt mig i det fordi jeg håbede og troede han med tiden ville ændre sig.... 

Han sagde flere gange han var bange for ikke at blive en god far.

Før jeg blev gravid har han op til flere gange lavet forsvindings nr. Dvs skredet, været væk i 24 timer hvor jeg ikke anede hvor han var eller hvad der foregik. Også dette troede jeg ville ændre sig! 

I lørdags, for 5 dage siden, kom jeg så hjem til en tom lejlighed. Han havde taget alle sine ting, og lagt nøglen. Jeg forsøgte at ringe til ham, skrev nogle meget tryglende beskeder.. Han svarede aldrig på hverken opkald ellers SMS. Jeg har ikke hørt fra ham siden.. 

 

Nogen vil nok mene jeg var naiv, men jeg troede virkelig at med tiden at han ville ændre sig. Både familie og venner er i chok over han er skredet/forsvundet på den måde. 

Jeg er let ødelagt. Jeg aner ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg har svært ved at glæde mig over graviditeten. Jeg ved glæden nok skal komme igen, men åh hvor er det hårdt at tude hele tiden.... 

Jeg vil heller ikke andet end give dig et stort  !! ord er så fattige i sådan en situation !! håber du kan finde trøst i nogle gode venner og familiemedlemmer !!

jydeinden skriver:

jeg synes absolut heller ikke du skal tage ham tilbage, for synes ikke det er nogen undskyldning for at te sig på den måde.. hvis han virkeligt panikkede over det synes jeg jo man har pligt til at snakke om tingene især når man venter barn sammen

 

1990h skriver:

Jeg syntes du skal give dig selv en masse tænke tid.

Men syntes ikke skal lukke helt af for muligheden for at i finder sammen. hvis følelserne stadig er der. Han prøver i det mindste at rette.op på sine fejl

formoder det var ts du ville citerer hehe

MitteMor skriver:

Jeg ved han er startet på ADHD medicin, og imens trapper ned på sit hash forbrug. Men jeg aner ikke hvor meget han er trappet ned... 

 

trappet ned er bare ikke godt nok. Synes du skal vente og se om han bliver ved med at ændre sig til det bedre, eller om han ryger tilbage til sit gamle jeg.

Jeg synes i øvrig at du er sej, at du ikke er gået tilbage til ham. Brug dine venner og vær så meget sammen med dem som muligt, indtil du er kommet lidt mere ovenpå. I skal foretage jer noget sjovt, så du også får tankerne lidt væk fra ham.