Anonym skriver:
Ja præcis du har helt ret, jeg er slet ikke vandt til dette her..Sådan levede jeg jo ikke før, og vi kæmper med at gøre det bedre og bedre. Men nu har jeg bare fået det værre, pga alt dette.
Tja jeg ved ikke om jeg får arbejdstilladelse her, hvis jeg ikke gør så vil det fortsætte med at være sådan her, men jeg håber ihvertfald at jeg får lov til at arbejde som du selv siger så vil der blive en stor forskel og alt vil komme på plads..
Jo min mand arbejder for lidt penge, men mange timer. Det er faktisk bare hjælp det han gør og han får det sort, grunden til han ikke kan finde noget hvidt job, men vi søger hverdag for vi er ikke glade for det.
Iih hvor er det bare nederen
jo jeg snakker også meget tit med den kvinde som har lejet os hendes lejighed ud, hun hjælper engang imellem og det er virkelig rart og sødt af hende. Men jeg er også meget flov over det, over det hele faktisk. Jeg siger intet til min mand, bortset fra han ser hverdag at jeg bliver værre og værre, jeg får ikke købt undertøj, altså det jeg har brug for. Men jeg holder ud, jeg prøver på at skjule det, for jeg græder nemlig hverdag over det liv vi har. Jeg vil heller ikke have noget kærlighed efter dette tidspunkt, sådan har jeg det bare nu 
Kan godt forstå, at det er svært
Der er stor forskel på at bo hos sin mor og far i Danmark og have penge nok, og så skulle leve i et fremmed land, hvor man måske heller ikke kender så mange eller har nogle tætte venner - og så samtidigt skulle kæmpe med økonomien :/
Det må da også være hårdt at have alle de her drømme om fremtiden, som bare ikke er realistiske med den økonomi i har 
Hvad laver du mens din mand er på arbejde? Prøv at lave en madpakke, og tag på forskellige ture i byen eller området. Det må være ensomt, hvis du bare sidder alene i en lille lejlighed. Tag ud i naturen. Eller meld dig ind i en klub eller forening for at få lidt at lave. Så får du måske mere overskud til at holde fattigdommen ud.
Hvis din mand fortsat ikke kan få et "rigtigt" job og du fortsat ikke har arbejde om et år fx, så kan i jo overveje at flytte til et andet land, hvor jeres drømme om fremtiden måske kan lykkedes
Jeg sad lige og så et program om fattigdom i Portugal, hvor der siden finanskrisen har været rigtig meget fattigdom pga arbejdsløshed. Der var der rigtig mange portugesere som rejste til Mozambique (en tidligere Portugesisk koloni), fordi der var mange flere jobs til dem der. Man så netop et kærestepar, som i Mozambique begge kunne få jobs, men ikke havde kunnet det i Portugal. På den måde kunne de få deres ønsker for fremtiden opfyldt og begynde at planlægge børn osv..
Nu ved jeg jo ikke hvilket land i bor i, og hvad jeres muligheder er for at flytte og få visum osv, men håber du kan bruge mine tanker 