Mor gør stor forskel-hpv vaccine

Amanda Stage skriver:

Nej man ønsker jo intet dårligt for andre, men det er nu altid dejligt at finde én man kan dele problemerne med.

Det er ikke nemt at finde en god måde at sige det til sine børn på, jeg gruer også for det. Han er 4 år nu og han har endnu ikke spurgt ind til det, det er måske fordi jeg ser hende lige så meget som jeg ser de andre, jeg ved det ikke, men en dag vil han se det anspændte i det, for jeg er altid trist når jeg har været i selskab med hende. Jeg ville ønske vi kunne finde en god løsning, så vores børn kan forstå det. Dine børn har ikke spurgt ind til det endnu? 

Det gør mig ondt at høre om svigtet ved din operation, hold da op en behandling! Der er sikkert mange der siger du er misundelig og det er dig der skaber dig bla bla bla... men det er noget uforstående vrøvl! Selvfølgelig vil man da ikke behandles sådan af sin egen mor, det har intet med misundelse at gøre, men derimod en higen efter den anerkendelse man tydeligvis aldrig har fået! 

 

Som læst ud af mine tanker, jeg tror bestemt også jeg bare ønsker at være accepteret, at vide man gør det godt nok frem for konstant at få det negative.
Tror desværre børnene kan mærke den stemning du snakker om selvom de er små, og når de selv kan vælge vil de hellere andre steder hen. Mine unger er små, den ene er 2 og den anden knap et år og de er ok med at besøge mormor,morfar, bedstemor oc bedstefar men toppen er helt klart farmor og farfar, og deres titler kan han sige og har kunnet længe. Han kan også genkende hvor de bor.
Sikker på dine børn også finder ud af hvor interessen er reel

Jeg er nu mest bange for jeg skal ende med at svigte mine børn og gøre det samme, kan nemlig se det samme er sket både for min mor og min mor har fortalt om grel forskelsbehandling af min mormor og hendes søskende, og alle har de sagt de ikke vil gøre det samme men er alligevel sket, og gør alt keg kan for allerede mu ikke at gøre forskel, de har frks begge børne og konfirmationsopsparing, prøver ved de store ting ikke at lave forskel, og at der selvfølgelig er forskel på børn men de får begge lavet billeder ved fotograf og prøver at gøre så der ikke er overvældende flere billeder af den ene frem for den anden, gør alt jeg kan for at de begge får tid, har den lille hjemme og tager derfor engang imellem fridag og får den bette passet og tager den store med i badeland, legeland eller holder hyggedag herhjemme nok en grund til jeg ønsker alle mine børn skal ligge tæt aldersmæssigt

Ville ikke kunne tilgive mig delv hvis mine børn fik de følelser keg er efterladt med og kan huske så mange gange i min barndom hvor jeg føler mig ensom, svigtet, dybt ulykkelig eller sngst hvor det bare er ignorerer eller jeg fik besked om jeg var den store

Hvordan undgår du at "give det videre"

Anonym skriver:

Som læst ud af mine tanker, jeg tror bestemt også jeg bare ønsker at være accepteret, at vide man gør det godt nok frem for konstant at få det negative.
Tror desværre børnene kan mærke den stemning du snakker om selvom de er små, og når de selv kan vælge vil de hellere andre steder hen. Mine unger er små, den ene er 2 og den anden knap et år og de er ok med at besøge mormor,morfar, bedstemor oc bedstefar men toppen er helt klart farmor og farfar, og deres titler kan han sige og har kunnet længe. Han kan også genkende hvor de bor.
Sikker på dine børn også finder ud af hvor interessen er reel

Jeg er nu mest bange for jeg skal ende med at svigte mine børn og gøre det samme, kan nemlig se det samme er sket både for min mor og min mor har fortalt om grel forskelsbehandling af min mormor og hendes søskende, og alle har de sagt de ikke vil gøre det samme men er alligevel sket, og gør alt keg kan for allerede mu ikke at gøre forskel, de har frks begge børne og konfirmationsopsparing, prøver ved de store ting ikke at lave forskel, og at der selvfølgelig er forskel på børn men de får begge lavet billeder ved fotograf og prøver at gøre så der ikke er overvældende flere billeder af den ene frem for den anden, gør alt jeg kan for at de begge får tid, har den lille hjemme og tager derfor engang imellem fridag og får den bette passet og tager den store med i badeland, legeland eller holder hyggedag herhjemme nok en grund til jeg ønsker alle mine børn skal ligge tæt aldersmæssigt

Ville ikke kunne tilgive mig delv hvis mine børn fik de følelser keg er efterladt med og kan huske så mange gange i min barndom hvor jeg føler mig ensom, svigtet, dybt ulykkelig eller sngst hvor det bare er ignorerer eller jeg fik besked om jeg var den store

Hvordan undgår du at "give det videre"

Jeg tænkte lige præcis det samme! Jeg har godt nok også gjort rigtig meget for ikke at blive som min mor, for min mor og hendes mor har NETOP også præcist samme forhold, fordi min mormor altid har favoriseret min onkel, det kan jeg også godt se som barnebarn, det er der slet ingen tvivl om! Jeg kan så bare ikke helt forstå når nu min mor og din mor har oplevet præcist det samme, hvorfor fører de det så videre?? :s 

Jeg prøver at tage mig selv i mange ting, jeg er meget kritisk fordi jeg altid selv har fået masser af kritik, men jeg gør alt for ikke at kritisere min søn, jeg anerkender ham også meget når han gør noget godt. Der bliver næsten 5 år i mellem mine to børn og jeg har derfor langt flere billeder af min søn og oplevelser med ham, men jeg tror ikke det kommer så meget an på det. Jeg har jo også 4 år i forkøbet for min lillesøster, men jeg føler jo slet ikke jeg har "fået mere" netop tværtimod. Jeg vil som du gør også sørge for de får de samme opsparinger og samme økonomiske hjælp når de begge er unge. Hvis den ene får for et ret stort beløb, så skal den anden også have, det kan godt være det ikke bliver i samme år, men så ved mit andet barn at det kan stole på mig og at det vil få for samme beløb senere når det har brug for det. Så mine vigtigste ting, som jeg ALDRIG vil viderebringe til mine børn:

- fysisk/psykisk vold!

- favorisere den ene 

- stor økonomisk forskelsbehandling

- egoisme

- aldrig holde hvad man lover/lyver

!

- skifte mænd som vi andre tager brusebad

- ikke lytte til sine børn

- forveksle børn med med venner/veninder (bla. dele sit sexliv ) 

- ingen interesse for sine børns uddannelse 

- lade dem pjække fra skole + aldrig lave lektier. 

 

 

Amanda Stage skriver:

Jeg tænkte lige præcis det samme! Jeg har godt nok også gjort rigtig meget for ikke at blive som min mor, for min mor og hendes mor har NETOP også præcist samme forhold, fordi min mormor altid har favoriseret min onkel, det kan jeg også godt se som barnebarn, det er der slet ingen tvivl om! Jeg kan så bare ikke helt forstå når nu min mor og din mor har oplevet præcist det samme, hvorfor fører de det så videre?? :s 

Jeg prøver at tage mig selv i mange ting, jeg er meget kritisk fordi jeg altid selv har fået masser af kritik, men jeg gør alt for ikke at kritisere min søn, jeg anerkender ham også meget når han gør noget godt. Der bliver næsten 5 år i mellem mine to børn og jeg har derfor langt flere billeder af min søn og oplevelser med ham, men jeg tror ikke det kommer så meget an på det. Jeg har jo også 4 år i forkøbet for min lillesøster, men jeg føler jo slet ikke jeg har "fået mere" netop tværtimod. Jeg vil som du gør også sørge for de får de samme opsparinger og samme økonomiske hjælp når de begge er unge. Hvis den ene får for et ret stort beløb, så skal den anden også have, det kan godt være det ikke bliver i samme år, men så ved mit andet barn at det kan stole på mig og at det vil få for samme beløb senere når det har brug for det. Så mine vigtigste ting, som jeg ALDRIG vil viderebringe til mine børn:

- fysisk/psykisk vold!

- favorisere den ene 

- stor økonomisk forskelsbehandling

- egoisme

- aldrig holde hvad man lover/lyver

!

- skifte mænd som vi andre tager brusebad

- ikke lytte til sine børn

- forveksle børn med med venner/veninder (bla. dele sit sexliv ) 

- ingen interesse for sine børns uddannelse 

- lade dem pjække fra skole + aldrig lave lektier. 

 

 

Hvor er jeg enig, det er jo helt som at snakke med sig selv, skræmmende men rart at dele med nogen som præcis ved hvordan jeg har det

Ang social arv forstår jeg heller ikke, feks kunne min oldemor gå nede i byen og ikke engang se i min mormors retning, ikke invitere dem til familie julefrokost osv men hun hør det samme uden at mene drt, inviterer ofte mine mostre til spisning men vores familie blev ikke spurgt og hun tænker ikke over det. Samtidig har min mor været der som en mor for min moster som kun er få år ældre end jeg og hun nærmest tog alt opmærksomhed der var tilbage fra mine søstre.
Jeg ønsker at jeg aldrig giver noget af det du beskriver videre og er så vigtigt de lærer man får hvis man giver at den er begge veje og man alle er der for hinanden i en familie, man lyver og svigter ikke og man tager ikke kun, man yder også, for her er det klart mig der yder og får meget sjældent noget den anden vej og har svært ved at bede om hjælp fordi jeg ved den sjældent er der. Feks kunne min mor ikke overskue hjælp til at hænge en lampe op, men min søster bliver kørt på arbejde hver dag, og jeg har aldrig fået hjælp men hver dag cyklet 10 km i en periode hvor der var meget og høj sne og jeg boede alene dengang.
Mine børn skal lære at klare sig selv men samtidig vide at vi er her hvis det virkelig er nødvendigt, og de kan stole på at vi virkelig er der

Anonym skriver:

Hvor er jeg enig, det er jo helt som at snakke med sig selv, skræmmende men rart at dele med nogen som præcis ved hvordan jeg har det

Ang social arv forstår jeg heller ikke, feks kunne min oldemor gå nede i byen og ikke engang se i min mormors retning, ikke invitere dem til familie julefrokost osv men hun hør det samme uden at mene drt, inviterer ofte mine mostre til spisning men vores familie blev ikke spurgt og hun tænker ikke over det. Samtidig har min mor været der som en mor for min moster som kun er få år ældre end jeg og hun nærmest tog alt opmærksomhed der var tilbage fra mine søstre.
Jeg ønsker at jeg aldrig giver noget af det du beskriver videre og er så vigtigt de lærer man får hvis man giver at den er begge veje og man alle er der for hinanden i en familie, man lyver og svigter ikke og man tager ikke kun, man yder også, for her er det klart mig der yder og får meget sjældent noget den anden vej og har svært ved at bede om hjælp fordi jeg ved den sjældent er der. Feks kunne min mor ikke overskue hjælp til at hænge en lampe op, men min søster bliver kørt på arbejde hver dag, og jeg har aldrig fået hjælp men hver dag cyklet 10 km i en periode hvor der var meget og høj sne og jeg boede alene dengang.
Mine børn skal lære at klare sig selv men samtidig vide at vi er her hvis det virkelig er nødvendigt, og de kan stole på at vi virkelig er der

ja det er faktisk lidt mærkeligt at vi har oplevet noget der minder så meget om hinanden!

Ja som du skriver skal børnene også lære at blive selvstændige, men når man endelig skal forkæle og hjælpe så er det vigtigt man gør det ved dem alle  Der er forhåbenligt én positiv ting vi kan tage med fra vores grimme oplevelser, og det er at vi kan se det var helt forkert og vi vil give det modsatte til vores børn! Som du skriver så er de trygge rammer virkelig alfa og omega! Ikke nødvendigvis økonomisk, men fx det med at din søster blev kørt og du måtte cykle så langt  øv det gør helt ondt i mig, hver gang jeg hører om svigt af børn, det er så grimt og modbydeligt, også selvom de er voksne, for man kan desværre stadig ikke bytte dem ud 

Amanda Stage skriver:

ja det er faktisk lidt mærkeligt at vi har oplevet noget der minder så meget om hinanden!

Ja som du skriver skal børnene også lære at blive selvstændige, men når man endelig skal forkæle og hjælpe så er det vigtigt man gør det ved dem alle  Der er forhåbenligt én positiv ting vi kan tage med fra vores grimme oplevelser, og det er at vi kan se det var helt forkert og vi vil give det modsatte til vores børn! Som du skriver så er de trygge rammer virkelig alfa og omega! Ikke nødvendigvis økonomisk, men fx det med at din søster blev kørt og du måtte cykle så langt  øv det gør helt ondt i mig, hver gang jeg hører om svigt af børn, det er så grimt og modbydeligt, også selvom de er voksne, for man kan desværre stadig ikke bytte dem ud 

Nej og man får aldrig den barndom igen og det gør ondt hver gang man bliver nedgjort også for ting man gjorde også uden at vide det var forkert og der har min far ikke været bedre
Må jeg søge om venskab? Kunne måske få god snak i privaten da vi lægger meget personlige frem på bordet

Anonym skriver:

Nej og man får aldrig den barndom igen og det gør ondt hver gang man bliver nedgjort også for ting man gjorde også uden at vide det var forkert og der har min far ikke været bedre
Må jeg søge om venskab? Kunne måske få god snak i privaten da vi lægger meget personlige frem på bordet

Ja det må du gerne

Nej man får desværre ikke sin barndom igen og folk udefra kan ofte slet ikke forstå det. Jeg kan stadigvæk 10 år efter, sætte mig ned og tude over at min mor ikke kom til min konfirmation, andre har sagt til mig at jeg skal komme videre. Hvordan skal jeg kunne det? Til de store begivenheder har det bare gået galt! Til min søns fødsel, var hun direkte modbydelig og hun tog ham hele tiden fra mig og mine andre gæster! Til min søns dåb, blev hun ved med at kommentere på hvor fed jeg var blevet!  Jeg gruer for mit andet barns dåb + vores bryllup. På en måde vil jeg gerne have hende med, men jeg vil heller ikke have ødelagt så store begivenheder igen 

Amanda Stage skriver:

Ja det må du gerne

Nej man får desværre ikke sin barndom igen og folk udefra kan ofte slet ikke forstå det. Jeg kan stadigvæk 10 år efter, sætte mig ned og tude over at min mor ikke kom til min konfirmation, andre har sagt til mig at jeg skal komme videre. Hvordan skal jeg kunne det? Til de store begivenheder har det bare gået galt! Til min søns fødsel, var hun direkte modbydelig og hun tog ham hele tiden fra mig og mine andre gæster! Til min søns dåb, blev hun ved med at kommentere på hvor fed jeg var blevet!  Jeg gruer for mit andet barns dåb + vores bryllup. På en måde vil jeg gerne have hende med, men jeg vil heller ikke have ødelagt så store begivenheder igen 

Skriver lige privat til dig