Mor gør stor forskel-hpv vaccine

Sagen er den at jeg virkelig har brug for feedback her. Jeg er noget ældre end mine søskende, og har altid været den store som skulle klare sig selv. Min mor har selv indrømmet flere gange at de har svigtet mig

For nogle år siden fik begge mine søstre hpv vaccinen (livmoderhalskræft) hvor den ene kunne få gratis, og den anden betalte mine forældre ( den blev senere gratis for hende) hun ønskede den egentlig ikke men min mor pressede på og de betalte, trods hun havde 80.000 i banken. Jeg havde derimod ikke meget at gøre med dom udeboende, flyttede hjemmefra som18 årig hvor de andre 2 begge har boet hjemme flere år efter de blev 18 og boede gratis så de havde gode penge. Jeg sagde jeg også meget gerne ville have vsccinen dengang, men nej, for der var diskussion om den var brugbsr i min alder, lå lige på grænsen hvortil de mente den kunne gøre gavn. Nu råder de til jeg får den, og betaler selvfølgelig selv når jeg har sparet sammen, jokede en dag med min mor og sagde i sjov hun da godt måtte give tilskud, hvor hun blev sur og det kunne jeg ordne selv.

Jeg er så skuffet og ked af min mor og at de var så ivrige for at mine søskende skulle have, og ved det lyder sådan lidt, men føler lidt hun er ligeglad om jeg får vaccinen og om jeg får livmoderhalskræft, ved godt hun ikke ønsker jeg får kræft, men er så træt af forskelsbehandling og den måde hun gør det på, er fybt ulykkelig og påvirker hver gang vi ses og hver dag hvor jeg ikke hører fra hende fordi jeg konstant skal kontakte hende, og hendes nedgørelser. Ville sådan ønske jeg kunne gøre noget er så knust indeni og hun forstår det ikke og forstår ikke jeg har brug for hende pga det svigt hun har givet, altid er def andre ting i vejen ig har været hele hendes liv, mine søstre, mine mostre, deres hunde, hendes store hobby.. Min far er der ikke meget mere at hente, tværtimod

Føler mig så svigtet og ensom og uduelig, og at jeg pga den skude vaccine ikke er værd at samle på, for det er ligemeget om jeg får det bare mine søstre ikke gør

Jamen fortæl din mor hvordan du har det og hvis du har gjord det, jamen så få hende på afstand så du ikke bliver så ked af det... for ja det er hårdt men nogle møder er bare sådan og vi må nød til selv at sige stop når det er nok så vi ikke bliver ved med at blive træmpet på

Det er superhårdt når de mennesker der skulle elske os og passe på os bare svigter gang på gang...

Bedste er som der er blevet skrevet få hende på afstand.. lad være med at kontakte hende hvis hun ikke kontakter dig...

Jeg har endnu ikke sådan rigtig taget opgøret med min biologiske mor men har ingen kontakt med hende lige for tiden da jeg ikke længere ønsker at blive afvist med en eller anden ligegyldig ting når jeg ringer for at fortælle hende hvor stor og dygtig hendes barnebarn er blevet...

sidder med tårer i øjnene at tænke på det igen... men dette er ikke min tråd og det er ikke mine problemer der skal løses...

kan kun sige jeg føler med dig så dybt og inderligt og håber at du har andre i dit liv der kan lade dig vide at du er fantastisk og dejlig og til sidst få dig overbevist så meget at din mor bliver til en person fremfor det fantasiting hun er lige nu...

Wampires skriver:

Det er superhårdt når de mennesker der skulle elske os og passe på os bare svigter gang på gang...

Bedste er som der er blevet skrevet få hende på afstand.. lad være med at kontakte hende hvis hun ikke kontakter dig...

Jeg har endnu ikke sådan rigtig taget opgøret med min biologiske mor men har ingen kontakt med hende lige for tiden da jeg ikke længere ønsker at blive afvist med en eller anden ligegyldig ting når jeg ringer for at fortælle hende hvor stor og dygtig hendes barnebarn er blevet...

sidder med tårer i øjnene at tænke på det igen... men dette er ikke min tråd og det er ikke mine problemer der skal løses...

kan kun sige jeg føler med dig så dybt og inderligt og håber at du har andre i dit liv der kan lade dig vide at du er fantastisk og dejlig og til sidst få dig overbevist så meget at din mor bliver til en person fremfor det fantasiting hun er lige nu...

Tak for svar, har det desværre meget svært med at droppe kontakt, da jeg af endnu større problemer ikke ser min far. Der var altid dårlige undskyldninger og ting han hellere ville, og sidde tilbage og føle sig svigtet og forladt begge sider fra, er så ubærligt i hjertet

B&J skriver:

Jamen fortæl din mor hvordan du har det og hvis du har gjord det, jamen så få hende på afstand så du ikke bliver så ked af det... for ja det er hårdt men nogle møder er bare sådan og vi må nød til selv at sige stop når det er nok så vi ikke bliver ved med at blive træmpet på

Tak for svar, har det desværre meget svært med at droppe kontakt, da jeg af endnu større problemer ikke ser min far. Der var altid dårlige undskyldninger og ting han hellere ville, og sidde tilbage og føle sig svigtet og forladt begge sider fra, er så ubærligt i hjertet

Det der er bare ikke ok.'

Jeg synes du skal overveje om du vil blive ved med at udsætte dig selv for at blive så ked af det hele tiden.

Jeg kan ikke give dig nogen forklaring på hvorfor din mor gør forskel.

Tror ikke selv hun er klar over hvorfor.

Men jeg tror hun er så sikker på at du nok skal komme ligegyldigt hvor meget hun sårer dig-'

Så det ændrer sig aldrig.

Så jeg synes du er nødt til at gøre op med dig selv,om du vil leve med at der bliver gjort forskel,eller du vil være god imod dig selv og sige fra.

Jeg har selv droppet alt kontakt,og først da jeg gjorde det .kunne jeg arbejde med mig selv og alle mine personlige prob.

Det har taget mig mange år at erkende at det ikke var mig der var noget galt med,men derimod mine forældre der var/er nogle meget egoistiske og syge mennesker.'

Her var forskelsbehandlingen dog at det var mig der lagde krop og sind til daglig vold hvorimod min søster var et elsket barn.

Men kort sagt.-

Pas på dig selv 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg virkelig har brug for feedback her. Jeg er noget ældre end mine søskende, og har altid været den store som skulle klare sig selv. Min mor har selv indrømmet flere gange at de har svigtet mig

For nogle år siden fik begge mine søstre hpv vaccinen (livmoderhalskræft) hvor den ene kunne få gratis, og den anden betalte mine forældre ( den blev senere gratis for hende) hun ønskede den egentlig ikke men min mor pressede på og de betalte, trods hun havde 80.000 i banken. Jeg havde derimod ikke meget at gøre med dom udeboende, flyttede hjemmefra som18 årig hvor de andre 2 begge har boet hjemme flere år efter de blev 18 og boede gratis så de havde gode penge. Jeg sagde jeg også meget gerne ville have vsccinen dengang, men nej, for der var diskussion om den var brugbsr i min alder, lå lige på grænsen hvortil de mente den kunne gøre gavn. Nu råder de til jeg får den, og betaler selvfølgelig selv når jeg har sparet sammen, jokede en dag med min mor og sagde i sjov hun da godt måtte give tilskud, hvor hun blev sur og det kunne jeg ordne selv.

Jeg er så skuffet og ked af min mor og at de var så ivrige for at mine søskende skulle have, og ved det lyder sådan lidt, men føler lidt hun er ligeglad om jeg får vaccinen og om jeg får livmoderhalskræft, ved godt hun ikke ønsker jeg får kræft, men er så træt af forskelsbehandling og den måde hun gør det på, er fybt ulykkelig og påvirker hver gang vi ses og hver dag hvor jeg ikke hører fra hende fordi jeg konstant skal kontakte hende, og hendes nedgørelser. Ville sådan ønske jeg kunne gøre noget er så knust indeni og hun forstår det ikke og forstår ikke jeg har brug for hende pga det svigt hun har givet, altid er def andre ting i vejen ig har været hele hendes liv, mine søstre, mine mostre, deres hunde, hendes store hobby.. Min far er der ikke meget mere at hente, tværtimod

Føler mig så svigtet og ensom og uduelig, og at jeg pga den skude vaccine ikke er værd at samle på, for det er ligemeget om jeg får det bare mine søstre ikke gør

Har du nogensinde fortalt din mor hvordan du føler og går og har det? Jeg synes det bedste ville være at ligge kortene på bordet. Hvis du har svært ved at sige det, så skriv det i et brev til hende. Det er jo slet ikke sikkert at hun ved, hvor meget forskel hun laver - eller at det går dig så meget på.

Jeg flyttede også hjemmefra før min søster, betalte da jeg boede hjemme og var på SU, hvor min søster ikke betalte selvom hun fik SU, hun fik også kørekort af vores mor og da jeg skulle tage betalte jeg selv. Min søster havde også en børneopsparing dobbelt så stor som min, men jeg må indrømme at jeg ikke selv ser ovenstående som forskelsbehandling. Der er jo altid forskellige faktorer der spiller ind og som gør at man handler derefter. Nu er min situation ikke din, og ved godt at man ikke kan sammeligne, men det er bare for at sige, at forældre laver "forskelsbehandling" uden at der egentlig ligger noget dybere bagved - og i mit tilfælde har det været sådan, fordi så har min mor eks. haft råd til at give kørekortet, men da jeg skulle tage har hun så ikke haft.

Så prøv at tage en snak med hende, måske der dukker ting frem som du heller ikke vidste.

/Fenja

Fenja09 skriver:

Har du nogensinde fortalt din mor hvordan du føler og går og har det? Jeg synes det bedste ville være at ligge kortene på bordet. Hvis du har svært ved at sige det, så skriv det i et brev til hende. Det er jo slet ikke sikkert at hun ved, hvor meget forskel hun laver - eller at det går dig så meget på.

Jeg flyttede også hjemmefra før min søster, betalte da jeg boede hjemme og var på SU, hvor min søster ikke betalte selvom hun fik SU, hun fik også kørekort af vores mor og da jeg skulle tage betalte jeg selv. Min søster havde også en børneopsparing dobbelt så stor som min, men jeg må indrømme at jeg ikke selv ser ovenstående som forskelsbehandling. Der er jo altid forskellige faktorer der spiller ind og som gør at man handler derefter. Nu er min situation ikke din, og ved godt at man ikke kan sammeligne, men det er bare for at sige, at forældre laver "forskelsbehandling" uden at der egentlig ligger noget dybere bagved - og i mit tilfælde har det været sådan, fordi så har min mor eks. haft råd til at give kørekortet, men da jeg skulle tage har hun så ikke haft.

Så prøv at tage en snak med hende, måske der dukker ting frem som du heller ikke vidste.

/Fenja

Jeg kan godt forstå faktorerne til en hvis grænse men er princippet i det, da min ene søster fik betalingen havde hun rigeligt råd mens jeg ingen penge havde, og jeg sagde tydeligt på samme tidspunkt at jeg også ønskede vaccinen, men der var det ikke bevidst at den kunne give glæde derfor ville hun ikke fordi der ikke var garanti for hvor stor virkningen var

For mig er det signalværdien man sender i det og generelt. Er nok også bare træt af konstant at være den "store" selvom vi alle 3 er voksne. det er som om jeg aldrig kan gøre det godt nok. Feks har vi i mange år haft hund, (de har allergihunde de også avler på) det er blevet værre med min stedfars allergi og selvom vi gør hovedrent og lufter ud er det ikke længere nok og min mor kommenterer på det, selv da vi juleaften fik hunden passet ude fra dagen før, og igen havde gjort grundigt rent og luftet ud, reagerede min stedfar, har snakket om vi næste gang skulle have alm hund og det virker helt forventeligt, og snakker tit om vires hund som om vi burde af med den, trods de sjældent kommer. Vi lå allesammen syge og var ingen bud om hjælp, hvilket ikke er problem, men hun tog tidligt hjem da vi holdte fødselsdag da min stedfar bar syg, og jo han var syg men ikke værre end han kunne ringe hvis der blev noget eller klare sig selv. Det er ikke fordi hun ikke kan give en hånd eller lignende, men er bare som om jeg og mine børn konstant bliver prioriteret sidst

Har forresten snakket med hende før, og hun verfer det bare væk, bliver sur og kan ikke se noget problem ud over jeg er urimelig

Anonym skriver:

Tak for svar, har det desværre meget svært med at droppe kontakt, da jeg af endnu større problemer ikke ser min far. Der var altid dårlige undskyldninger og ting han hellere ville, og sidde tilbage og føle sig svigtet og forladt begge sider fra, er så ubærligt i hjertet

 ja men så bare mere fravær ind i plejer, og mindre kontakt for du bliver skuffet lige meget hvad og ja det gør ondt dybt inde i hjertet