Mor gør stor forskel-hpv vaccine

B&J skriver:

 ja men så bare mere fravær ind i plejer, og mindre kontakt for du bliver skuffet lige meget hvad og ja det gør ondt dybt inde i hjertet

Ja er nok ikke andet for selvom jeg havde håbet. Tak for svar

Anonym skriver:

Tak for svar, har det desværre meget svært med at droppe kontakt, da jeg af endnu større problemer ikke ser min far. Der var altid dårlige undskyldninger og ting han hellere ville, og sidde tilbage og føle sig svigtet og forladt begge sider fra, er så ubærligt i hjertet

Min biologiske far valgte at smide mig og min mor på gaden da jeg var 5-6 mdr. gammel...

Min biologiske mors nye kæreste misbrugte og slog hende, misbrugte mig og slog mig et par gange jeg kan erindre og gennemtævede min halvlillebror (hans egen søn)...

Tålte ham i mit voksenliv for at prøve at have et forhold med min biologiske mor... blev aldrig rigtig godt...

Wampires skriver:

Min biologiske far valgte at smide mig og min mor på gaden da jeg var 5-6 mdr. gammel...

Min biologiske mors nye kæreste misbrugte og slog hende, misbrugte mig og slog mig et par gange jeg kan erindre og gennemtævede min halvlillebror (hans egen søn)...

Tålte ham i mit voksenliv for at prøve at have et forhold med min biologiske mor... blev aldrig rigtig godt...

Hold da op, så skal jeg da ihvertfald ikke klage

Anonym skriver:

Hold da op, så skal jeg da ihvertfald ikke klage

som sagt dette er ikke min tråd

Du har absolut ligeså meget ret til at føle sorg over tabet af de mennesker der burde beskytte dig og elske dig ubetinget...

Og det er vigtigt du giver dig selv lov til at sørge over tabet også selvom det virker "fjollet" i andres øjne når de kun har givet dig tårer og svigt...

Wampires skriver:

som sagt dette er ikke min tråd

Du har absolut ligeså meget ret til at føle sorg over tabet af de mennesker der burde beskytte dig og elske dig ubetinget...

Og det er vigtigt du giver dig selv lov til at sørge over tabet også selvom det virker "fjollet" i andres øjne når de kun har givet dig tårer og svigt...

Tak er stort af dig og tak fordi du delte, synes nu alligevel det satte min situation i perspektiv og vil i tænkeboks hvad jeg måske kan gøre for at vende situationen lidt

Anonym skriver:

Tak er stort af dig og tak fordi du delte, synes nu alligevel det satte min situation i perspektiv og vil i tænkeboks hvad jeg måske kan gøre for at vende situationen lidt

Er glad for hvis det kan hjælpe Har overvejet flere gange at man skulle prøve at skrive tingene ned man har været igennem og så få smidt det ud til at der måske sidder andre der kan bruge hvordan jeg "overlevede" til selv at komme videre...

Wampires skriver:

Er glad for hvis det kan hjælpe Har overvejet flere gange at man skulle prøve at skrive tingene ned man har været igennem og så få smidt det ud til at der måske sidder andre der kan bruge hvordan jeg "overlevede" til selv at komme videre...

Det er der helt sikkert, kan det hjælpe bare en er det ikke gjort forgæves ;-)

Åh jeg kan SÅ godt følge dig! Jeg kan virkelig nikke genkendende til mange af de ting du skriver! Det kan godt være at forældre "forskelsbehandler" det gør de jo i mere eller mindre grad, det kan ikke undgås. men men men... nå det så er sagt, så er det bare ikke i orden at blive forskelsbehandlet på den der måde! Min søster fik fx en Macbook i fødslesdagsgave, hvad fik jeg til min fødselsdag? Nul og niks! Min søster fik også kørekort hvor jeg ikke fik, og min mor bruger gang på gang undskyldningen: "hun betaler pengene tilbage." Med min lillesøsters økonomi + forbrug kan jeg godt lægge to og to sammen, jeg er ikke dum! Det gør RIGTIG ondt og jeg kan også godt følge dig i at du har svært ved at droppe kontakten Det ER rigtig svært og en kæmpe beslutning, også selvom man græder og har virkelig frustrationer ofte! Man håber et eller andet sted det bliver bedre, men nej Jeg har også en far jeg ikke ser særlig tit og generelt en meget lille familie, så jeg kender virkelig din situation. Jeg skriver fordi du skal vide at du bestemt ikke er den eneste og at det ikke er så mærkeligt ikke at droppe kontakten, trods skuffelse og nedladende kommentarer!  

Amanda Stage skriver:

Åh jeg kan SÅ godt følge dig! Jeg kan virkelig nikke genkendende til mange af de ting du skriver! Det kan godt være at forældre "forskelsbehandler" det gør de jo i mere eller mindre grad, det kan ikke undgås. men men men... nå det så er sagt, så er det bare ikke i orden at blive forskelsbehandlet på den der måde! Min søster fik fx en Macbook i fødslesdagsgave, hvad fik jeg til min fødselsdag? Nul og niks! Min søster fik også kørekort hvor jeg ikke fik, og min mor bruger gang på gang undskyldningen: "hun betaler pengene tilbage." Med min lillesøsters økonomi + forbrug kan jeg godt lægge to og to sammen, jeg er ikke dum! Det gør RIGTIG ondt og jeg kan også godt følge dig i at du har svært ved at droppe kontakten Det ER rigtig svært og en kæmpe beslutning, også selvom man græder og har virkelig frustrationer ofte! Man håber et eller andet sted det bliver bedre, men nej Jeg har også en far jeg ikke ser særlig tit og generelt en meget lille familie, så jeg kender virkelig din situation. Jeg skriver fordi du skal vide at du bestemt ikke er den eneste og at det ikke er så mærkeligt ikke at droppe kontakten, trods skuffelse og nedladende kommentarer!  

Tusind tak for svar, ked af du også står i samme båd men må indrømme at selvom jeg ikke ønsker det for andre er det rart at vide man ikke sejler alene og møde forståelse. Det er langtfra nemt og især ikke når jeg endnu er den eneste med børn som også bliver nedprioriteret. Hvordan skal man lige tackle den når de bliver store nok til at forstå det selv min mand undrede sig i starten af vores forhold hvor hele min familie glimrede ved stort set total fravær efter to store operationer, vi snakker ar med 40 clips hver gang og næsten 2 mdr på langs men da min søster fik nye bryster var de der for hende hele vejen igennem forløbet hvor jeg var alene efter jeg var udskrevet og min mand som også gik på arbejde, det var kun krisesituationer jeg lige kunne få hjælp til, hvor søster blev opvartet hvilket min anden søster også blev efter en blindtarmsoperation.

Øv misundelse er en grim ting, men er vel ikke så forkert jeg også bare vil have en plads uden det skal være så negativt

Anonym skriver:

Tusind tak for svar, ked af du også står i samme båd men må indrømme at selvom jeg ikke ønsker det for andre er det rart at vide man ikke sejler alene og møde forståelse. Det er langtfra nemt og især ikke når jeg endnu er den eneste med børn som også bliver nedprioriteret. Hvordan skal man lige tackle den når de bliver store nok til at forstå det selv min mand undrede sig i starten af vores forhold hvor hele min familie glimrede ved stort set total fravær efter to store operationer, vi snakker ar med 40 clips hver gang og næsten 2 mdr på langs men da min søster fik nye bryster var de der for hende hele vejen igennem forløbet hvor jeg var alene efter jeg var udskrevet og min mand som også gik på arbejde, det var kun krisesituationer jeg lige kunne få hjælp til, hvor søster blev opvartet hvilket min anden søster også blev efter en blindtarmsoperation.

Øv misundelse er en grim ting, men er vel ikke så forkert jeg også bare vil have en plads uden det skal være så negativt

Nej man ønsker jo intet dårligt for andre, men det er nu altid dejligt at finde én man kan dele problemerne med.

Det er ikke nemt at finde en god måde at sige det til sine børn på, jeg gruer også for det. Han er 4 år nu og han har endnu ikke spurgt ind til det, det er måske fordi jeg ser hende lige så meget som jeg ser de andre, jeg ved det ikke, men en dag vil han se det anspændte i det, for jeg er altid trist når jeg har været i selskab med hende. Jeg ville ønske vi kunne finde en god løsning, så vores børn kan forstå det. Dine børn har ikke spurgt ind til det endnu? 

Det gør mig ondt at høre om svigtet ved din operation, hold da op en behandling! Der er sikkert mange der siger du er misundelig og det er dig der skaber dig bla bla bla... men det er noget uforstående vrøvl! Selvfølgelig vil man da ikke behandles sådan af sin egen mor, det har intet med misundelse at gøre, men derimod en higen efter den anerkendelse man tydeligvis aldrig har fået!