baby2010 skriver:
Nåhr søde, det er da meget godt, at du har fået mens, så fungerer det i det mindste!
Jeg vil iøvrigt fortælle dig, at jeg synes du er meget heldig, at du har børn allerede - jeg ved godt det er irriterende at få at vide, men jeg misunder dig faktisk ret meget. Jeg selv er næsten 30 og jeg har i mange år følt mig klar, men manden har ikke været der. Ikke fordi nogen skal have ondt af mig, men jeg synes det er gælder om at prøve - uanset hvor svært det er - at være taknemmelig for det man har.
Det gider du sikkert ikke få at vide, men jeg synes du skulle høre det, fordi det er simpelthen det jeg tænker...
Jeg er SUPER taknemmelig over det jeg har... Men jeg har det jo som om jeg mangler noget... Hvis du forstår...? Fordi vi havde en lille og den skulle blive og vi var glade og lykkelige også var den syg, så vi måtte føde den og sige farvel...
Så jeg føler jeg mangler noget og jeg føler mig snydt over at jeg ikke kan lave en sund og dejlig baby, 'så nemt', som vi lavede Idun og den der ikke blev.
Så jeg er super mega glad for Idun og hun får rigtig mange kys og kram og kærlighed, selvom vi prøver at lave en mere... Og det værste er så også at hun glædede sig helt vildt til at blvie storesøster, da vi mistede spunken og nu nærmest går hver eneste dag og spørger hvornår vi laver en lillebror eller søster. Men det kan man jo ikke bebrejde hende. Hun ved jo ikke hvordan det er.
Jeg kysser hende, og fortæller hende, at vi gerne vil lave en, men at det tager tid og vi ikke ved hvornår det kan være... Mmm...
Men det er mest derfor jeg bliver frustrereret tror jeg... Giver det mening?
Men jeg kan fuldt følge dig!!!
Anmeld