PiaMorTil2 skriver:
Det her er nok mest et tude og skal af med det og have luft oplæg...
Jeg sider her på sofaen med min sovende søn ved siden af...
Prinsessen ligger inde i sin seng og sover tung...
Og ja min "forlovet" ved jeg ikke hvor er....
Og ja forlovet er i "" fordi det bliver vi nok ik ved med og være...
Han stod op i morges..
Bragte prinsessen i skole, og tog på job (troede jeg)
Fik så en sms over en time efter han havde fri at han ikke kom hjem og spise...
Datteren fortalte så han havde haft den store rygsæk med i morges og jeg tjekker så lige skab og badeværelse..
Han har taget sin toilet taske og noget tøj med, så da han tog afsted i morges viste han at han ikke ville komme hjem idag...
Er egenlig ikke ked af det nok mest såret og skuffet over han kan lave sådan et nummer..
Vores søn er 2mdr og 5dage gammel og har de sidste to dage været lidt små syg...
At han kan være så ligeglad det kommer total bag på mig...
Tak fordi i lyttede... det hjalp lidt og komme af med det...
meget mærkelig opførelse synes jeg
.
men jeg tænker, at han godt kan have en fødselsdeprission selv om han ikke har sagt det til sig..og selv om han måske ikke er klar over det selv?
det retfærdiggør ikke at han bare smutter.
men jeg kan nu ikke lade være med at tænke, at fødsels deprissioner kan få kvinder til at gøre de mærkeligste, og nogle gange grufulde ting.. så hvorfor skulle det ikke også kunne vælte en mands verden? selv om han måske ikke viser det ud af til.
havde det været min kæreste havde jeg ladet ham være et par dage også fået en lang snak om hvad der var galt..for noget må der være galt..
men lyder som om han er fast besluttet..jeg syntes bare stadig det besynderligt..der må ligge noget bag og jeg tror ikke det er utroskab.
håber på det bedste for dig og børnene
