Er det normalt?

snefnug skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, andet end at snakke med ham og forklare ham at han er urimlig når han ikke vil tage sig af jeres søn og bruge hans gråd mod dig.

Jeg ved ikke om det en ide, men du kunne være du skulle ligge lidt tryk på og for sige,l at som det køre lige nu så føler du lige så godt kunne være enlig mor, når han ikke vil tage sit ansvar ifh. til jeres søn om morgen. Men det er dig der kender din mand og ved om det vil have en effekt. 

Dette skal ikke forstås sådan at jeg opfordre dig til at du skal true med at gå fra, men at du skal for tælle ham hvad du føler omkring situationen

Det har jeg faktisk gjort. Men ja, tror jeg må indse det er sådan det er her eller rent faktisk gøre alvor af den trussel. Skal lige siges at han ikke kun gør sådan om mogenen, han er generalt ikke ret børnevenlig åbenbart. Vare ærgerligt man først finder ud af det efter man har fået barn :-(

Det er overhovedet ik normalt ( i hvert fald ik i min verden )

Min kærste står stort set altid op med thea og har altid gjort det. Han ser det som sin mulighed for at ha noget alene hygge tid med hende. Et par gange har han også snuppet alberte, hvis hun er vågnet tidligt, så ka jeg lige sove en time mere, hvis jeg har været oppe og amme om natten. 

Og når jeg ik er på barsel, så møder jeg nogle morgner kl 6, så der står han for alt om morgnen. 

For ham er det lige så naturligt at stå op om morgen med ungerne, som det er for mig. 

Og nej det er ik pinligt for dig! Vh stine

StineW79 skriver:

Det er overhovedet ik normalt ( i hvert fald ik i min verden )

Min kærste står stort set altid op med thea og har altid gjort det. Han ser det som sin mulighed for at ha noget alene hygge tid med hende. Et par gange har han også snuppet alberte, hvis hun er vågnet tidligt, så ka jeg lige sove en time mere, hvis jeg har været oppe og amme om natten. 

Og når jeg ik er på barsel, så møder jeg nogle morgner kl 6, så der står han for alt om morgnen. 

For ham er det lige så naturligt at stå op om morgen med ungerne, som det er for mig. 

Og nej det er ik pinligt for dig! Vh stine

Det er faktisk lidt rart at høre at det ikke er normalt, for så ved jeg mine følelser er reelle nok. 

Anonym skriver:

Lyder som et godt samarbejde i har :-) nej for han siger at det var mig der ville være mor og han ville helst have været foruden.

Blander mig lige.

Det var dog en besynderlig og barnlig indstilling... og ikke mindst utroligt sårende når nu engang omstændighederne er som de er. Så må han sq da smutte, hvis han ikke vil være far. Enten er han der 100% eller også må han da vælge at det ikke er et liv for ham. Sorry, men det synes jeg sq. Han kan da ikke bruge dét som argument til at opføre sig som en doven teenager og give dig skyldsfølelse, så du gør alt det praktiske.. Du valgte måske at få barnet, men han kunne jo så have valgt ikke at være en del af det. Det valgte han jo så alligevel og så skal han sq da også være der! Jeg var godt nok blevet knotten, hvis jeg havde skulle finde mig i, samt høre på dét der. 

Anonym skriver:

Det er faktisk lidt rart at høre at det ikke er normalt, for så ved jeg mine følelser er reelle nok. 

Ka i hvert fald godt forstå at du er skuffet! Ska også lige siges at her hjemme er vi fælles om alt hva der angår børn, ble skift, rengøring og madlavning, så for mig ville det aldrig værre ok at stå med alt selv!!

I har jo fået barn sammen, og har valgt at dele jeres liv med hinanden. Det betyder i verden at man dele sol og vind lige, det meste af tiden. Håber han kommer til fornuft! Vh stine

Nej .. Det er bestemt ikke normalt ! Ihvertfald ikke herhjemme.. 

Her er det udelukkende far som tager om morgnen, og sådan har det været siden jeg var 6 måneder henne I denne graviditet , kan ikke stå op i tide om morgnen pga. Bækkenløsning ... 

Før stod vi altid op sammen .. Medmindre der var en som var sug eller lign. 

Her høre jeg aldrig noget brok fra hans side.. 

HUSK: DIN MAND ER BLEVET LIGESÅ MEGET FAR SOM DU ER BLEVET MOR !!! I bliver nødt til at få en snak om ansvarsdelingen !! 

Anonym skriver:

At manden aldrig står op med barnet om morgenen? Vores søn er 1,5 år og manden har måske stået op med ham om morgenen 5 gange. Aldrig af sig selv. Og han starter med at sige vores søn navn bebrejdede og småskælde indtil jeg kommer og overtager. Vores søn vågner senest kl 6 hver morgen. Far kl 7:30 i hverdagen og 9 / 10 tidens weekenden. Kunne bare godt tænke mig at sove lidt længere engang imellem, og når vi nu er to burde det jo kunne lade sig gøre, men det kan det ikke. Selv når jeg er syg er der ikke nogen kære mand. Havde forslået ham at hver lørdag stod han op så tager jeg alle andre dage, men det er åbenbart heller ikke en mulighed. Øv. Er anonym fordi jeg er flov over hvordan Han behandler mig nogle gange men mest fordi jeg tror det er mig der er pivet og forkert på den, fordi man skal jo sætte sine egne behov til side når man er mor.

Anonym skriver:

At manden aldrig står op med barnet om morgenen? Vores søn er 1,5 år og manden har måske stået op med ham om morgenen 5 gange. Aldrig af sig selv. Og han starter med at sige vores søn navn bebrejdede og småskælde indtil jeg kommer og overtager. Vores søn vågner senest kl 6 hver morgen. Far kl 7:30 i hverdagen og 9 / 10 tidens weekenden. Kunne bare godt tænke mig at sove lidt længere engang imellem, og når vi nu er to burde det jo kunne lade sig gøre, men det kan det ikke. Selv når jeg er syg er der ikke nogen kære mand. Havde forslået ham at hver lørdag stod han op så tager jeg alle andre dage, men det er åbenbart heller ikke en mulighed. Øv. Er anonym fordi jeg er flov over hvordan Han behandler mig nogle gange men mest fordi jeg tror det er mig der er pivet og forkert på den, fordi man skal jo sætte sine egne behov til side når man er mor.

Tja, her i familien er jeg morgenmennesket og farmanden som har et godt sovehjerte.. Kan faktisk ikke huske om han har stået op med Laura (men ved tilgengæld at jeg kan få ham op, vist jeg har behov for at sove)

Tilgengæld er han meget på, når han har fri eller fridag.. Så kan jeg tage en lur eller to i løbet af dagen (vist der er behov for det)..

Miss Kat skriver:

Blander mig lige.

Det var dog en besynderlig og barnlig indstilling... og ikke mindst utroligt sårende når nu engang omstændighederne er som de er. Så må han sq da smutte, hvis han ikke vil være far. Enten er han der 100% eller også må han da vælge at det ikke er et liv for ham. Sorry, men det synes jeg sq. Han kan da ikke bruge dét som argument til at opføre sig som en doven teenager og give dig skyldsfølelse, så du gør alt det praktiske.. Du valgte måske at få barnet, men han kunne jo så have valgt ikke at være en del af det. Det valgte han jo så alligevel og så skal han sq da også være der! Jeg var godt nok blevet knotten, hvis jeg havde skulle finde mig i, samt høre på dét der. 

Anonym skriver:

Lyder som et godt samarbejde i har :-) nej for han siger at det var mig der ville være mor og han ville helst have været foruden.

Hvis det er hans oprigtige holdning, synes jeg, det er langt værre end problemet om morgenen. Jeg ville alvorligt overveje at gå fra ham og lade mit barn vokse op uden en far, der ikke var spor interesseret i at være det.