Er det normalt?

At manden aldrig står op med barnet om morgenen? Vores søn er 1,5 år og manden har måske stået op med ham om morgenen 5 gange. Aldrig af sig selv. Og han starter med at sige vores søn navn bebrejdede og småskælde indtil jeg kommer og overtager. Vores søn vågner senest kl 6 hver morgen. Far kl 7:30 i hverdagen og 9 / 10 tidens weekenden. Kunne bare godt tænke mig at sove lidt længere engang imellem, og når vi nu er to burde det jo kunne lade sig gøre, men det kan det ikke. Selv når jeg er syg er der ikke nogen kære mand. Havde forslået ham at hver lørdag stod han op så tager jeg alle andre dage, men det er åbenbart heller ikke en mulighed. Øv. Er anonym fordi jeg er flov over hvordan Han behandler mig nogle gange men mest fordi jeg tror det er mig der er pivet og forkert på den, fordi man skal jo sætte sine egne behov til side når man er mor.

NEJ det er ikke normalt og selvfølgelig skal han da stå op med sit barn så du kan få lov at sove længe engang imellem. 

Jeg tror mændene blir sådan fordi kvinderne giver dem lov og fordi vi gør så meget for dem og på et tidspunkt så bliver det svært at ændre på tingene. 

Men tag en snak med ham og fortæl det ik er i orden - du er slet ik pivet

Anonym skriver:

At manden aldrig står op med barnet om morgenen? Vores søn er 1,5 år og manden har måske stået op med ham om morgenen 5 gange. Aldrig af sig selv. Og han starter med at sige vores søn navn bebrejdede og småskælde indtil jeg kommer og overtager. Vores søn vågner senest kl 6 hver morgen. Far kl 7:30 i hverdagen og 9 / 10 tidens weekenden. Kunne bare godt tænke mig at sove lidt længere engang imellem, og når vi nu er to burde det jo kunne lade sig gøre, men det kan det ikke. Selv når jeg er syg er der ikke nogen kære mand. Havde forslået ham at hver lørdag stod han op så tager jeg alle andre dage, men det er åbenbart heller ikke en mulighed. Øv. Er anonym fordi jeg er flov over hvordan Han behandler mig nogle gange men mest fordi jeg tror det er mig der er pivet og forkert på den, fordi man skal jo sætte sine egne behov til side når man er mor.

Nej Det er ikke dig der er forkert på den. Jeg står fordet meste også op med vores søn og har gjort det i alle 5 år, men en dag i weekenden er det min mand der står op med ham, og hvis jeg er syg er der inden kære mor så får min mand bare af vide at bare kan lette røven og stå op. Så du må snakke med din mand igen og fortælle han at i er altså 2 forældre og han må tage sin delt og det ikke er for meget at forlange at du i hvertfad en gang om ugen for lov at sove længen

Anonym skriver:

At manden aldrig står op med barnet om morgenen? Vores søn er 1,5 år og manden har måske stået op med ham om morgenen 5 gange. Aldrig af sig selv. Og han starter med at sige vores søn navn bebrejdede og småskælde indtil jeg kommer og overtager. Vores søn vågner senest kl 6 hver morgen. Far kl 7:30 i hverdagen og 9 / 10 tidens weekenden. Kunne bare godt tænke mig at sove lidt længere engang imellem, og når vi nu er to burde det jo kunne lade sig gøre, men det kan det ikke. Selv når jeg er syg er der ikke nogen kære mand. Havde forslået ham at hver lørdag stod han op så tager jeg alle andre dage, men det er åbenbart heller ikke en mulighed. Øv. Er anonym fordi jeg er flov over hvordan Han behandler mig nogle gange men mest fordi jeg tror det er mig der er pivet og forkert på den, fordi man skal jo sætte sine egne behov til side når man er mor.

Han er blevet ligeså meget FAR som du er blevet mor!

morgener må man deles om så begge parter kan fungere

Og self skal du ikke tilsidesætte ALT mens faren ikke skal ind i kampen, I er begge forældre

Hos os har jeg altid lillepigen om natte og så tager faren hende tit (mere reglen end undtagelsen) om morgenen og så ka jeg sove ud - og så får han måske en morfar senere på dagen hvis vi stadig mangler lidt søvn

Nej det er ikke normalt. Vores dreng stod altid op kl 5 i ca et halvt år. Det var super hårdt men vi skiftedes når behovet var der og andre gange stod vi op sammen så det blev lidt hyggeligere.

Nu står vores dreng op mellem kl 6-7 og vi står altid op sammen og hygger som familie. (Der er selvfølgelig dage hvor én af os har brug for at blive liggende i sengen)

kicha skriver:

NEJ det er ikke normalt og selvfølgelig skal han da stå op med sit barn så du kan få lov at sove længe engang imellem. 

Jeg tror mændene blir sådan fordi kvinderne giver dem lov og fordi vi gør så meget for dem og på et tidspunkt så bliver det svært at ændre på tingene. 

Men tag en snak med ham og fortæl det ik er i orden - du er slet ik pivet

Jeg kan ikke andet end at give ham lov når han bruger min søns græd mod mig :-( men ja du har nok ret.

snefnug skriver:

Nej Det er ikke dig der er forkert på den. Jeg står fordet meste også op med vores søn og har gjort det i alle 5 år, men en dag i weekenden er det min mand der står op med ham, og hvis jeg er syg er der inden kære mor så får min mand bare af vide at bare kan lette røven og stå op. Så du må snakke med din mand igen og fortælle han at i er altså 2 forældre og han må tage sin delt og det ikke er for meget at forlange at du i hvertfad en gang om ugen for lov at sove længen

Det lyder som det jeg gerne ville have indført, og det synes jeg egentlig overhovedet ikke er fair, for man burde gøre lige meget, men jeg ville gerne alligevel, men det er jo så ikke nok for ham. Men du siger der er ingen kære mor hvis du er syg, men hvad ville du gøre hvis manden, som min, så var sur og gjorde barnet ked, så du kunne ligge syg i sengen og høre far være hård urimelig og negativ og en lille gut på halvandet som græder og søger sin fars opmærksomhed. Det kan mit hjerte ikke holde til. Jeg aner ikke hvordan jeg vender situationen.

Giraffen skriver:

Han er blevet ligeså meget FAR som du er blevet mor!

morgener må man deles om så begge parter kan fungere

Og self skal du ikke tilsidesætte ALT mens faren ikke skal ind i kampen, I er begge forældre

Hos os har jeg altid lillepigen om natte og så tager faren hende tit (mere reglen end undtagelsen) om morgenen og så ka jeg sove ud - og så får han måske en morfar senere på dagen hvis vi stadig mangler lidt søvn

Lyder som et godt samarbejde i har :-) nej for han siger at det var mig der ville være mor og han ville helst have været foruden.

mor:) skriver:

Nej det er ikke normalt. Vores dreng stod altid op kl 5 i ca et halvt år. Det var super hårdt men vi skiftedes når behovet var der og andre gange stod vi op sammen så det blev lidt hyggeligere.

Nu står vores dreng op mellem kl 6-7 og vi står altid op sammen og hygger som familie. (Der er selvfølgelig dage hvor én af os har brug for at blive liggende i sengen)

Det lyder så dejligt. Forsøger også at lægge meget vægt på morgenhygge og morgenmad osv. Men det er svært når manden enten sover eller er sur over han skal være med til morgenmad. 

Anonym skriver:

Det lyder som det jeg gerne ville have indført, og det synes jeg egentlig overhovedet ikke er fair, for man burde gøre lige meget, men jeg ville gerne alligevel, men det er jo så ikke nok for ham. Men du siger der er ingen kære mor hvis du er syg, men hvad ville du gøre hvis manden, som min, så var sur og gjorde barnet ked, så du kunne ligge syg i sengen og høre far være hård urimelig og negativ og en lille gut på halvandet som græder og søger sin fars opmærksomhed. Det kan mit hjerte ikke holde til. Jeg aner ikke hvordan jeg vender situationen.

Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, andet end at snakke med ham og forklare ham at han er urimlig når han ikke vil tage sig af jeres søn og bruge hans gråd mod dig.

Jeg ved ikke om det en ide, men du kunne være du skulle ligge lidt tryk på og for sige,l at som det køre lige nu så føler du lige så godt kunne være enlig mor, når han ikke vil tage sit ansvar ifh. til jeres søn om morgen. Men det er dig der kender din mand og ved om det vil have en effekt. 

Dette skal ikke forstås sådan at jeg opfordre dig til at du skal true med at gå fra, men at du skal for tælle ham hvad du føler omkring situationen