JS<3 skriver:
I bliver de lyttende øre, som jeg læsser af til. nogle af jer vil sikke ryste på hovedet, mens andre måske kan sætte sig i samme båd. - jeg er heldigvis kun et menneske.
Jeg har en smuk lille pige der putter dejligt i hendes barnevogn, midt inde i stuen, den kan "vugge" hende, og den snyder også gerne så hun tror hun går tur.
Jeg elsker hende højere end jeg før har elsket, og hvor er det mærkeligt at den lille trold er helt mig egen, hun lå engang inden i min mave.. Ventetiden var så enorm, flere gange fik jeg fortalt og mindet om at jeg inderligt skulle nyde at hun lå inde i maven, for det er nemt at blive forældre, men svært at være det. "Jaja, tænkte jeg, jeg glæder mig og jeg kan da bekæmpe hver en krig" jeg trækker mig tilbage, det (undskyld) fucking hårdt, og hvor har jeg dog ondt af mig selv.
Min lille pige har forsøgt at fortælle mig noget lige fra starten, men hvad er det dog hun vil fortælle? Jeg forstår det ikke 
til at starte med havde hun problemer med at rá på, hvilke vi hurtigt fik rettet op på. Så kom en grim øjnbetændelse og overfaldte hende, herre Gud, hun er en baby det er hvad der kan ske. MEN, så begyndte grædeturene, hun har fra start af sover fra ca 22 og vågnet 1 gang, næsten hver nat, skønt! Men om dagen er det en kamp vi ikke kan bekæmpe. Hun er så.. Vågn og græder af overtræthed, vågner 15-20 efter hun endelig er faldet i søvn, med et KÆMPE skrig.
Til at starte med var det hendes modermælkserstatning, vi skiftede derfor fra nan til allimin, sublere melle grøn og blå (pga forstoppelse) efterfølgende fik vi af vide at hun har det såkaldte "banan form" og går derfor til kiropraktor, med spændinger i både ryg og mave. Men hun græder stadig! Det hjælper self ikke første gang, men en lille forskel burde der være, hvilke der slet ikke er!
det lille pus har slet ikke sovet hele week kun om natten, og er blevet forkølet, stoppet godt og grundigt ALLE vegne.
SP har været forbi idag, og "tilfældigvis" fik alberte et af sine anfald, hun så jeg gjorte ALT, og sagde til sidst "Simone hun har ondt" ja, Gu fanden har hun ondt, det har jeg fortalt jer alle, men jeg er ikke læge og i hjælper ikke når jeg rækker ud efter jer, jeg er ikke læge, og det er alt for nemt at sige hun har kolik.
jeg magter ikke mere, skal jeg virkelig gi mig og sige fint hun har kolik men utrolig ondt et sted?
Vores søn skreg også rigtig meget fra han var 1½ uge - 2 måneder
Vi var ved at gå ud af vores gode skind, det er simpelthen bare såå hårdt og så er det jo ikke engang særlig lang tid i forhold til hvor længe andre står i det. Så lidt "heldige" var vi alligevel
Han sov også fint om natten, men kunne tilgengæld skrige fra morgen til aften i den tid han var vågen, han sov ca 30 minutter ad gangen for i gen at vågne op og skrige, og ja sådan kørte det bare. Jeg var grædefærdig flere gange og var ved at smide håndklædet i ringen. Det er simpelthen bare så ubeskriveligt hårdt!!! Husker det SÅ tydligt! Jeg har faktisk valgt at forlænge min barsel pga den hårde start vi fik.
Vi var ved lægen som gav os "diagnosen kolik", sundhedsplejersken anbefalede mylocin dråber og kiroprakter ingen af disse ting hjalp.
Vi har prøvet zoneterapi hvilket heller ikke var den største succes, derudover har vi forsøgt med noget laserbehandling, det hjalp de dage vi havde været der, men så heller ikke mere end det
Til sidst prøvede vi kranio sakral terapi, vi var inde ved en fantastisk dygtig en, Benjamin fik 2 behandlinger og så blev han bare den dejligste dreng. Men jeg ved selvfølgelig ikke om det lige var det, eller det gik over af sig selv, det er svært at sige, men han stoppede hvertfald med sine skrigeture efterfølgende
Så det må være det jeg vil anbefale dig
Hold modet oppe selvom det er svært, Håber for jer i snart får en glad lille pige som du rigtig kan nyde.
