Alt for dybt vand

I bliver de lyttende øre, som jeg læsser af til. nogle af jer vil sikke ryste på hovedet, mens andre måske kan sætte sig i samme båd. - jeg er heldigvis kun et menneske.

Jeg har en smuk lille pige der putter dejligt i hendes barnevogn, midt inde i stuen, den kan "vugge" hende, og den snyder også gerne så hun tror hun går tur.

Jeg elsker hende højere end jeg før har elsket, og hvor er det mærkeligt at den lille trold er helt mig egen, hun lå engang inden i min mave.. Ventetiden var så enorm, flere gange fik jeg fortalt og mindet om at jeg inderligt skulle nyde at hun lå inde i maven, for det er nemt at blive forældre, men svært at være det. "Jaja, tænkte jeg, jeg glæder mig og jeg kan da bekæmpe hver en krig" jeg trækker mig tilbage, det (undskyld) fucking hårdt, og hvor har jeg dog ondt af mig selv.

Min lille pige har forsøgt at fortælle mig noget lige fra starten, men hvad er det dog hun vil fortælle? Jeg forstår det ikke

til at starte med havde hun problemer med at rá på, hvilke vi hurtigt fik rettet op på. Så kom en grim øjnbetændelse og overfaldte hende, herre Gud, hun er en baby det er hvad der kan ske. MEN, så begyndte grædeturene, hun har fra start af sover fra ca 22 og vågnet 1 gang, næsten hver nat, skønt! Men om dagen er det en kamp vi ikke kan bekæmpe. Hun er så.. Vågn og græder af overtræthed, vågner 15-20 efter hun endelig er faldet i søvn, med et KÆMPE skrig.

Til at starte med var det hendes modermælkserstatning, vi skiftede derfor fra nan til allimin, sublere melle grøn og blå (pga forstoppelse) efterfølgende fik vi af vide at hun har det såkaldte "banan form" og går derfor til kiropraktor, med spændinger i både ryg og mave. Men hun græder stadig! Det hjælper self ikke første gang, men en lille forskel burde der være, hvilke der slet ikke er! 

det lille pus har slet ikke sovet hele week kun om natten, og er blevet forkølet, stoppet godt og grundigt ALLE vegne.

SP har været forbi idag, og "tilfældigvis" fik alberte et af sine anfald, hun så jeg gjorte ALT, og sagde til sidst "Simone hun har ondt" ja, Gu fanden har hun ondt, det har jeg fortalt jer alle, men jeg er ikke læge og i hjælper ikke når jeg rækker ud efter jer, jeg er ikke læge, og det er alt for nemt at sige hun har kolik.

jeg magter ikke mere, skal jeg virkelig gi mig og sige fint hun har kolik men utrolig ondt et sted?

JS<3 skriver:

I bliver de lyttende øre, som jeg læsser af til. nogle af jer vil sikke ryste på hovedet, mens andre måske kan sætte sig i samme båd. - jeg er heldigvis kun et menneske.

Jeg har en smuk lille pige der putter dejligt i hendes barnevogn, midt inde i stuen, den kan "vugge" hende, og den snyder også gerne så hun tror hun går tur.

Jeg elsker hende højere end jeg før har elsket, og hvor er det mærkeligt at den lille trold er helt mig egen, hun lå engang inden i min mave.. Ventetiden var så enorm, flere gange fik jeg fortalt og mindet om at jeg inderligt skulle nyde at hun lå inde i maven, for det er nemt at blive forældre, men svært at være det. "Jaja, tænkte jeg, jeg glæder mig og jeg kan da bekæmpe hver en krig" jeg trækker mig tilbage, det (undskyld) fucking hårdt, og hvor har jeg dog ondt af mig selv.

Min lille pige har forsøgt at fortælle mig noget lige fra starten, men hvad er det dog hun vil fortælle? Jeg forstår det ikke

til at starte med havde hun problemer med at rá på, hvilke vi hurtigt fik rettet op på. Så kom en grim øjnbetændelse og overfaldte hende, herre Gud, hun er en baby det er hvad der kan ske. MEN, så begyndte grædeturene, hun har fra start af sover fra ca 22 og vågnet 1 gang, næsten hver nat, skønt! Men om dagen er det en kamp vi ikke kan bekæmpe. Hun er så.. Vågn og græder af overtræthed, vågner 15-20 efter hun endelig er faldet i søvn, med et KÆMPE skrig.

Til at starte med var det hendes modermælkserstatning, vi skiftede derfor fra nan til allimin, sublere melle grøn og blå (pga forstoppelse) efterfølgende fik vi af vide at hun har det såkaldte "banan form" og går derfor til kiropraktor, med spændinger i både ryg og mave. Men hun græder stadig! Det hjælper self ikke første gang, men en lille forskel burde der være, hvilke der slet ikke er! 

det lille pus har slet ikke sovet hele week kun om natten, og er blevet forkølet, stoppet godt og grundigt ALLE vegne.

SP har været forbi idag, og "tilfældigvis" fik alberte et af sine anfald, hun så jeg gjorte ALT, og sagde til sidst "Simone hun har ondt" ja, Gu fanden har hun ondt, det har jeg fortalt jer alle, men jeg er ikke læge og i hjælper ikke når jeg rækker ud efter jer, jeg er ikke læge, og det er alt for nemt at sige hun har kolik.

jeg magter ikke mere, skal jeg virkelig gi mig og sige fint hun har kolik men utrolig ondt et sted?

Ved ikke hvad jeg skal sige til dig. Jeg håber du er klar over det er en periode, at du bare skal hænge i, række ud efter hjælp i dine omgivelser og unde dig selv lidt tid?

Har du overvejet akupunktur?

Græder hun også efter et langt varmt bad?

Du siger hun kun sover om natten, er det sammenhængende søvn eller afbrydes den?

Hvad for indtryk får hun om dagen? Sker der meget omkring hende, eller får hun tid til at absorbere inden der sker noget nyt?

Især din bemærkning om søvnen i løbet af dagen får mig til at tænke på om hun mon oveni er lidt sensitiv og derfor skal have lidt mere tid til at absorbere indtryk og nye erfaringer? Husk, selv radioen der kører i baggrunden kan for en træt baby være et stort tryk...

Gardenia skriver:

Ved ikke hvad jeg skal sige til dig. Jeg håber du er klar over det er en periode, at du bare skal hænge i, række ud efter hjælp i dine omgivelser og unde dig selv lidt tid?

Har du overvejet akupunktur?

Græder hun også efter et langt varmt bad?

Du siger hun kun sover om natten, er det sammenhængende søvn eller afbrydes den?

Hvad for indtryk får hun om dagen? Sker der meget omkring hende, eller får hun tid til at absorbere inden der sker noget nyt?

Især din bemærkning om søvnen i løbet af dagen får mig til at tænke på om hun mon oveni er lidt sensitiv og derfor skal have lidt mere tid til at absorbere indtryk og nye erfaringer? Husk, selv radioen der kører i baggrunden kan for en træt baby være et stort tryk...

Tak fordi du fa dig tid til at læse og svare.

hun sover dejligt om natten, vågner kun fordi hun er sulten højest to gange for det meste kun en.

Vi går hjemme, ca hver anden dag er vi nede i en meget lille Aldi og handle ellers går vi tur. Her er meget rolig omkring hende, ingen støj eller larm, højst to hunde der kan finde på at gø (sker ikke tit).

SP, siger hun er meget følsom overfor nye lyde lugte mm, så vi tager det i små bider og i hendes tempo.

jeg skulle ha startet i skole her til april, så hun skulle ha begyndt i dagpleje til marts, men jeg har valgt at gi alberte lidt mere tid, og har derfor søgt om barsel til august og starte i skole der i stedet.

JS<3 skriver:

I bliver de lyttende øre, som jeg læsser af til. nogle af jer vil sikke ryste på hovedet, mens andre måske kan sætte sig i samme båd. - jeg er heldigvis kun et menneske.

Jeg har en smuk lille pige der putter dejligt i hendes barnevogn, midt inde i stuen, den kan "vugge" hende, og den snyder også gerne så hun tror hun går tur.

Jeg elsker hende højere end jeg før har elsket, og hvor er det mærkeligt at den lille trold er helt mig egen, hun lå engang inden i min mave.. Ventetiden var så enorm, flere gange fik jeg fortalt og mindet om at jeg inderligt skulle nyde at hun lå inde i maven, for det er nemt at blive forældre, men svært at være det. "Jaja, tænkte jeg, jeg glæder mig og jeg kan da bekæmpe hver en krig" jeg trækker mig tilbage, det (undskyld) fucking hårdt, og hvor har jeg dog ondt af mig selv.

Min lille pige har forsøgt at fortælle mig noget lige fra starten, men hvad er det dog hun vil fortælle? Jeg forstår det ikke

til at starte med havde hun problemer med at rá på, hvilke vi hurtigt fik rettet op på. Så kom en grim øjnbetændelse og overfaldte hende, herre Gud, hun er en baby det er hvad der kan ske. MEN, så begyndte grædeturene, hun har fra start af sover fra ca 22 og vågnet 1 gang, næsten hver nat, skønt! Men om dagen er det en kamp vi ikke kan bekæmpe. Hun er så.. Vågn og græder af overtræthed, vågner 15-20 efter hun endelig er faldet i søvn, med et KÆMPE skrig.

Til at starte med var det hendes modermælkserstatning, vi skiftede derfor fra nan til allimin, sublere melle grøn og blå (pga forstoppelse) efterfølgende fik vi af vide at hun har det såkaldte "banan form" og går derfor til kiropraktor, med spændinger i både ryg og mave. Men hun græder stadig! Det hjælper self ikke første gang, men en lille forskel burde der være, hvilke der slet ikke er! 

det lille pus har slet ikke sovet hele week kun om natten, og er blevet forkølet, stoppet godt og grundigt ALLE vegne.

SP har været forbi idag, og "tilfældigvis" fik alberte et af sine anfald, hun så jeg gjorte ALT, og sagde til sidst "Simone hun har ondt" ja, Gu fanden har hun ondt, det har jeg fortalt jer alle, men jeg er ikke læge og i hjælper ikke når jeg rækker ud efter jer, jeg er ikke læge, og det er alt for nemt at sige hun har kolik.

jeg magter ikke mere, skal jeg virkelig gi mig og sige fint hun har kolik men utrolig ondt et sted?

Åh for pokker! .. Det er  da forståeligt du har det på den måde! ... der er ikke noget værre end et barn der græder, græder og græder.. man føler sig så Magtesløs! ... Kan det være luft i tarmene der gør ondt eller   . Ja jeg har ikke så meget forstand på det ? .. hvordan sover hun udenfor? nu skriver du jo hun sover i stuen i barnevognen.. 

Jeg kan godt forstå det er HÅRDT for dig! virkelig.. 

ville ikke gå forbi uden at svare dig.. 

Men nej synes du skal ringe til lægen og få hende undersøgt fra top til tå måske... når nu hun har så ondt! 

KÆMPE kram herfra...

kan kun sige at jeg føler med dig og ved hvor hårdt det er...

Vores søn sov ikke mere end 30 min ad gangen MAX både dag og nat de første 6 mdr. Så kan sagtens sætte mig ind i at være en træt mor... Han sover stadig ikke hele natten men er det i mindste begyndt at kunne sove videre uden at blive taget op...

Han havde også hyleture pga maven og idag får han Movicol mod sin forstoppelse og går til tjek på hospitalet hver 3. mdr da han ikke tog nok på da han var mindre... Han tog ikke nok på fordi desværre ikke blev sat nok fokus på hvorfor han ikke spiste og tog på udover at SP mente det var pga vi var dårlige som forældre pga vores egen barndom...

har i prøvet at sætte liften lidt på skrå når hun skal sove om dagen? det hjalp vores søn faktisk... han endte med at sove 1 hel time efter vi for sjov prøvede det en dag...

JS<3 skriver:

I bliver de lyttende øre, som jeg læsser af til. nogle af jer vil sikke ryste på hovedet, mens andre måske kan sætte sig i samme båd. - jeg er heldigvis kun et menneske.

Jeg har en smuk lille pige der putter dejligt i hendes barnevogn, midt inde i stuen, den kan "vugge" hende, og den snyder også gerne så hun tror hun går tur.

Jeg elsker hende højere end jeg før har elsket, og hvor er det mærkeligt at den lille trold er helt mig egen, hun lå engang inden i min mave.. Ventetiden var så enorm, flere gange fik jeg fortalt og mindet om at jeg inderligt skulle nyde at hun lå inde i maven, for det er nemt at blive forældre, men svært at være det. "Jaja, tænkte jeg, jeg glæder mig og jeg kan da bekæmpe hver en krig" jeg trækker mig tilbage, det (undskyld) fucking hårdt, og hvor har jeg dog ondt af mig selv.

Min lille pige har forsøgt at fortælle mig noget lige fra starten, men hvad er det dog hun vil fortælle? Jeg forstår det ikke

til at starte med havde hun problemer med at rá på, hvilke vi hurtigt fik rettet op på. Så kom en grim øjnbetændelse og overfaldte hende, herre Gud, hun er en baby det er hvad der kan ske. MEN, så begyndte grædeturene, hun har fra start af sover fra ca 22 og vågnet 1 gang, næsten hver nat, skønt! Men om dagen er det en kamp vi ikke kan bekæmpe. Hun er så.. Vågn og græder af overtræthed, vågner 15-20 efter hun endelig er faldet i søvn, med et KÆMPE skrig.

Til at starte med var det hendes modermælkserstatning, vi skiftede derfor fra nan til allimin, sublere melle grøn og blå (pga forstoppelse) efterfølgende fik vi af vide at hun har det såkaldte "banan form" og går derfor til kiropraktor, med spændinger i både ryg og mave. Men hun græder stadig! Det hjælper self ikke første gang, men en lille forskel burde der være, hvilke der slet ikke er! 

det lille pus har slet ikke sovet hele week kun om natten, og er blevet forkølet, stoppet godt og grundigt ALLE vegne.

SP har været forbi idag, og "tilfældigvis" fik alberte et af sine anfald, hun så jeg gjorte ALT, og sagde til sidst "Simone hun har ondt" ja, Gu fanden har hun ondt, det har jeg fortalt jer alle, men jeg er ikke læge og i hjælper ikke når jeg rækker ud efter jer, jeg er ikke læge, og det er alt for nemt at sige hun har kolik.

jeg magter ikke mere, skal jeg virkelig gi mig og sige fint hun har kolik men utrolig ondt et sted?

Puha det lyder fuldstændig som vores dreng... Fra han var 3-4 uger til han blev 4 mdr var han sådan... Lige nøjagtig som du fortæller... Og vi fik også bare at vide gang på gang at det "bare" var kolik og det gik over igen... Men han havde SÅ ondt....

Jeg blev ved med at kontakte læge og SP og sågar børneafdelingen på sygehuset ringede jeg til for at spørge om det virkelig kunne være rigtigt at jeg bare skulle finde mig i kolik-diagnosen... Det mente de dog ikke, og sagde at der da helt sikkert var noget galt med de anfald han fik og at jeg skulle presse på for at få gjort noget ved det...

Igen ringede jeg til SP som så snakkede med vores læge, og vi blev til sidst enige om at stoppe med laktulose (som han havde fået mod forstoppelse, og som lægen havde sagt vi skulle fortsætte med indtil han skulle have grød), og fra den ene dag til den anden stoppede anfaldene.... Så her var det altså en reaktion på laktulose han havde og som jeg jo ikke vidste de kunne få, jeg fik bare at vide at han skulle fortsætte med det...

Derudover ville han ikke ligge på maven og løfte hovedet og igen fik vi at vide at det bare var "dovenskab" og at vi skulle blive ved med at lægge ham på maven, og jeg siger dig han SKREG hver gang... Til sidst trodsede jeg lægernes anbefalinger og gik til kiropraktor med ham og det viste sig han havde nogle ret voldsomme låste led... Allerede efter første behandling kunne han ligge på maven og løfte hovedet med et smil på læberne... Han fik 5 eller 6 behandlinger (kan ikke huske det) og har ikke flere problemer nu...

Men mit råd: NEJ du skal ikke tage til takke med kolik-diagnosen medmindre alt andet er udelukket.. Du skal bare presse på for at få hende undersøgt, det kan tænkes det er noget simpelt som der kan gøres noget ved....

Camillos skriver:

Åh for pokker! .. Det er  da forståeligt du har det på den måde! ... der er ikke noget værre end et barn der græder, græder og græder.. man føler sig så Magtesløs! ... Kan det være luft i tarmene der gør ondt eller   . Ja jeg har ikke så meget forstand på det ? .. hvordan sover hun udenfor? nu skriver du jo hun sover i stuen i barnevognen.. 

Jeg kan godt forstå det er HÅRDT for dig! virkelig.. 

ville ikke gå forbi uden at svare dig.. 

Men nej synes du skal ringe til lægen og få hende undersøgt fra top til tå måske... når nu hun har så ondt! 

Hun sover dejligt uden for, men vågner også. vejret har bare ikke været til det, barnevognen står inde da det simpelthen er meget nemmere at få hende til at sove, mine arme bliver så trætte af at rende med hende.

Vi massere mave, cykler og alle andre gode tricks for at få luften ud, og hun prutter også fint Derud af (:

jeg havde selv utrolig ondt i mine knæ som baby og endda stadig, da jeg spørger lægen om han vil tjekke hende, og samtlige tjekke hende fra top til tå siger han "babyer skal græde, og har de knæ problemer kan vi ikke gøre noget, jeg vil gerne tjekke hende fra top til tå, men så må du bestille en anden tid, du vil også den dag få af vide at jeg vil betragte det som kolik" .. øv

Wampires skriver:

KÆMPE kram herfra...

kan kun sige at jeg føler med dig og ved hvor hårdt det er...

Vores søn sov ikke mere end 30 min ad gangen MAX både dag og nat de første 6 mdr. Så kan sagtens sætte mig ind i at være en træt mor... Han sover stadig ikke hele natten men er det i mindste begyndt at kunne sove videre uden at blive taget op...

Han havde også hyleture pga maven og idag får han Movicol mod sin forstoppelse og går til tjek på hospitalet hver 3. mdr da han ikke tog nok på da han var mindre... Han tog ikke nok på fordi desværre ikke blev sat nok fokus på hvorfor han ikke spiste og tog på udover at SP mente det var pga vi var dårlige som forældre pga vores egen barndom...

har i prøvet at sætte liften lidt på skrå når hun skal sove om dagen? det hjalp vores søn faktisk... han endte med at sove 1 hel time efter vi for sjov prøvede det en dag...

Dejligt at vide at man ikke er alene med umulige børn.

det var da en hård omgang i har været igennem, og så klager jeg.

Hun bruger ikke lift længere, det er hun for urolig til (: jeg har taget bøger under de to ben i trammesengen så hun er lidt højere med hovedet.

Masig skriver:

Puha det lyder fuldstændig som vores dreng... Fra han var 3-4 uger til han blev 4 mdr var han sådan... Lige nøjagtig som du fortæller... Og vi fik også bare at vide gang på gang at det "bare" var kolik og det gik over igen... Men han havde SÅ ondt....

Jeg blev ved med at kontakte læge og SP og sågar børneafdelingen på sygehuset ringede jeg til for at spørge om det virkelig kunne være rigtigt at jeg bare skulle finde mig i kolik-diagnosen... Det mente de dog ikke, og sagde at der da helt sikkert var noget galt med de anfald han fik og at jeg skulle presse på for at få gjort noget ved det...

Igen ringede jeg til SP som så snakkede med vores læge, og vi blev til sidst enige om at stoppe med laktulose (som han havde fået mod forstoppelse, og som lægen havde sagt vi skulle fortsætte med indtil han skulle have grød), og fra den ene dag til den anden stoppede anfaldene.... Så her var det altså en reaktion på laktulose han havde og som jeg jo ikke vidste de kunne få, jeg fik bare at vide at han skulle fortsætte med det...

Derudover ville han ikke ligge på maven og løfte hovedet og igen fik vi at vide at det bare var "dovenskab" og at vi skulle blive ved med at lægge ham på maven, og jeg siger dig han SKREG hver gang... Til sidst trodsede jeg lægernes anbefalinger og gik til kiropraktor med ham og det viste sig han havde nogle ret voldsomme låste led... Allerede efter første behandling kunne han ligge på maven og løfte hovedet med et smil på læberne... Han fik 5 eller 6 behandlinger (kan ikke huske det) og har ikke flere problemer nu...

Men mit råd: NEJ du skal ikke tage til takke med kolik-diagnosen medmindre alt andet er udelukket.. Du skal bare presse på for at få hende undersøgt, det kan tænkes det er noget simpelt som der kan gøres noget ved....

Jeg tænker nemlig også at der må gøres et eller andet. Det jo utrolig synd for hende. Jeg ved udemærket godt at det ikke er nemt at undersøge små babyer der ikke svare hvor det gør ondt, men lægen kan sku lukke døren ligeså vi er gået, det kan jeg ikke.

hun får også laktulose, men vi er så småt begyndt at trappe ned på det. Der er bare så mange delte meninger om alt, og uanset hvor jeg søger svar eller hjælp lukker de mig af og siger "kolik".. Jeg forbander der ord langt væk, ja undskyld mig. Men hver eneste gang det bliver nævnt får jeg lysten til at sige "nej, hun har ikke kolik, det bare alt for nemt for dig at feje mig af med det"

dejligt at i har fået det bedre derhjemme 

JS<3 skriver:

Jeg tænker nemlig også at der må gøres et eller andet. Det jo utrolig synd for hende. Jeg ved udemærket godt at det ikke er nemt at undersøge små babyer der ikke svare hvor det gør ondt, men lægen kan sku lukke døren ligeså vi er gået, det kan jeg ikke.

hun får også laktulose, men vi er så småt begyndt at trappe ned på det. Der er bare så mange delte meninger om alt, og uanset hvor jeg søger svar eller hjælp lukker de mig af og siger "kolik".. Jeg forbander der ord langt væk, ja undskyld mig. Men hver eneste gang det bliver nævnt får jeg lysten til at sige "nej, hun har ikke kolik, det bare alt for nemt for dig at feje mig af med det"

dejligt at i har fået det bedre derhjemme 

Jamen jeg forstår dig så godt, jeg havde det på nøjagtig samme måde... Det kan være det hjælper at trappe ud af laktulosen, hvis hun så får forstoppelse igen, så brug movicol junior istedet...

Og hvis hun ellers fortsætter så er det altså bare at presse på hos lægen og bed om at få hende undersøgt, evt bed om en henvisning til en børnelæge som ved mere om det.... Små børn skal ikke have så ondt!!!