Gaarrhh, hvorfor kan hun ikke sige nogle flere ord..

Har ikke læst alle svarene, men til dit indlæg vil jeg bare sige; Min datter er 15 måneder, hun siger "huu aa" - det er en fælles betegnelse for mor og far, og det er alt hun kan sige, som minder om et genkendeligt ord

Jeg vil ikke være dte mindste nervøs. Tror man skal passe på ikke at sammenligne for meget. - Hvis de små trives, er glade, nysgerrige og trygge, så tror jeg ikke man skal fokusere så meget på, om venindens børn kan mere eller mindre i samme alder.

Tror det er de færreste børn på 14 mdr der kan sige noget endnu, andre end måske hej, nej og i den dur. Min datter begyndte for alvor omkring 18 mdr. og hun var en af de hurtige (sammenlignet med mødregruppen). Til gengæld har hun altid været lidt langsom(mere) motorisk, men er helt alderssvarende nu, som 2,8 årig.

Tá det roligt, det skal nok komme

Jeg ville slet ikke være nervøs for Roses sprog. Min datter er 17 måneder, og indtil videre siger hun kun moar, far, ma(d), mer, vov vov og "a det" (hvad er det). Men som Rose, så har hun været fremme i skoene med det motoriske, og så er det bare det. Tror måske også, at det hænger sammen med, at nogle forældre mener deres børn taler så fint, men i virkeligheden giver det, børnene siger, ikke en fis mening. Forældrene kan få nærmest alt det barnet siger, til at betyde hvad som helst, og det har vi valgt ikke at gøre. Vi vil høre ordene rigtigt, før vi mener at det gælder. En fra min mands arbejde mente, at hans søn, på 7 måneder, kunne sige mor og far! 

Hvis du vil fremme kommunikationen mellem Rose og jer, så kan du måske have lyst til at lave tegn til tale med hende? Det hjælper rigtig meget hos os, og min datter bruger det flittigt.

 

Frøken J. skriver:

Hvordan havde du det med det? Ved godt man bare bør smile og "go with the flow", for det skal jo nok komme på et tidspunkt. Det er jo de færreste voksne der ikke formår at sige "Hej mor", med mindre de fejler noget. Det er bare lettere sagt end gjort, når folk bliver ved med at spørge hvor meget hun nu kan sige. - Ikke noget ud over et uklart nej.

har hun været fremme med hendes udvikling indtil nu? altså jeg tænker om nu her med sproget er første gang hvor Rose ikke lige er først ved havelågen?

for så tror jeg bare du skal "hærdes" eller vænne dig til hvordan det er "på den anden side"

Nina blir snart 9 måneder og er den eneste i MG der på ingen måde kravler/møver sig fremad

tilgengæld har hun koncentration som et barn og kan snildt se tegnefilm i 1,5 time (brugte jeg en kort overgang da vi flyttede da hun var 5 måneder)

så jeg har i høj grad været "moren med pigen, der ikke havde travlt" - hverken med tænder, sidde selv eller noget som helst andet

Jeg er ikke ked af det over det - for jeg kan se:

1) Nina har det godt! Jeg er en god mor for hende

2) Nina charmer lige så mange damer og folk omkring os, som de babyer der kan en helt masse vildt hurtigt

3) Jeg kan se på hende at hun ikke fejler noget, hun har bare nogle andre præferencer, der gør at fx det der kravleri ikke er så vigtigt for hende pt

Så jeg tror måske det vil være godt hvis ikke du ser på "hvad kan min datter nu" (tror måske det er lidt ligesom fx en slankekur, så bliver man lidt afhængig af at man igen har smidt et kg = Rose igen er foran og ka noget) - og hvis man fx måler sin evne som mor og hendes trivsel ud fra hvad hun kan så rammer det hårdere end når man ser det som en udvikling, der går som den har lyst til

og så skal man heller ikke glemme at du er gravid nu, så er man måske mindre hård i filten, hvad angår ting omhandlende sit barn

Frøken J. skriver:

Ih du milde altså!! Jeg ved godt, at man skal fokusere på hvad de KAN, og jeg ved godt de ligger fokus forskelligt, men alligevel. Så læser det med sproget at "de fleste børn siger deres første ord ved 12 måneders alderen, og ved 14 måneders alderen siger de fleste børn adskillige ord". Ja okay så! Rose er 14 måneder (og 3 dage) og kan sige "nej", og det er ikke en gang helt rent. Det er det eneste.

Jeg ved godt, at hun har lagt fokus anderledes og har været super hurtig motorisk, og så er der måske nogen af de børn der taler super godt allerede, som ikke går endnu. Men jeg synes bare, når jeg læser om det, at det er som om at lige sproget er normalt at komme tidligt, motorikken er mere flydende aldersmæssigt.

Prøver at være ligeglad, for jeg elsker min pige for det hun kan og gør, og hun gør sig jo forståelig på så mange andre måder. Hun har sine egne lyde for ting, peger på det hun vil have og så videre. Men når man læser at en venindes søn, som er en måned yngre end Rose, nu kan sige "hej, farvel, tak for mad, skål, nej, ja, jo, nat" og Rose stadig kun kommer med et rimelig uklart "nej", så bliver man alligevel lidt ked af det, synes jeg

Jeg vil jo bare gerne, at hun kan udtrykke sig lidt mere, hvilket måske kunne fjerne noget af hendes frustration over at far og mor ikke altid forstår hvad hun vil.

Vi gør meget ud af at benævne de ting, som hun er i samspil med. Fx når hun peger på sit glas: "Vil du have dit GLAS, Rose?/Vil du have VAND?", samme når vi kigger i hendes bog med dyr og den slags. Vi synger børnesange og hører børnemusik osv. osv., men hun virker bare ikke interesseret i at forsøge at gentage vores ord, heller ikke når vi spørger.

Ved bare ikke hvad jeg mere kan gøre.. I vuggestuen siger de, at det er helt fint, og der nok kommer til at ske en masse henover juleferien, når hun kommer til at gå hjemme med os i en periode, og så tænker jeg bare: "Hvad så hvis der ikke gør? Skal jeg så føle mig som en fiasko, eller?"

Nå, håber i forstår mine tanker. Jeg er stolt af min pige - Hun kan så meget, hun forstår så meget. Jeg synes det er så fascinerende at se hendes fantasi udvikle sig, at hun leger fin dame der går rundt med tasker, at hun "fantasi-spiser" med legemad og tallerkner, at hun danser og danser. Og det er jo som sagt ikke fordi hun forstår. Hun kan ganske udmærket "lystre" forespørgslerne "Kan du danse/klappe/vinke" og "hvor stor er Rose?" Hun siger bare ikke noget..

din pige er helt som mange andre..

Min emilie som nu er 2 år , hun kunne ikke sige en skid da hun var 1 år. men det gik godt nok stærkt med ordene da hun blev halvandet ( 18 mdr )

 

Det er min datter du beskriver. Og hun er lige en måned ældre end din.

Hun kan sige nogle enkelte ord, men forstår en hel masse. Og ligesom dig, har jeg en veninde som har en der er 5 uger ældre og hun kan nærmest sige alt. Bare hun får det af vide en gang. Hun husker som en elefant og er bare helt eksemplarisk.

Min datters kusine var super hurtig til at gå og kravle og spise selv og den slags, og der er også kun 1 måned mellem dem.

Min datter... langsom til det meste... (Uden at der er noget galt med hende)

Jeg er ikke bekymret, men ligesom dig kunne jeg da også godt tænke mig, til tider, at hun kunne lidt mere. Men har vendt den lidt om og siger til mig selv at jeg skal nyde at hun stadig er lidt "baby". Glæder mig enormt til at holde jul med hende i år, fordi hun først nu er sådan mere bevidst om gaver og hygge og den slags.

Så bare rolig... Det kommer. Det er de færreste børn, der ikke lærer at tale

Idag fik vi forresten noget der mindede om "farvel" for første gang

Tror virkelig ikke at der er noget unormalt i det. Min niece snakkede som et vandfald, da hun var 12 måneder gammel og talte nærmest perfekt inden hun fyldt 2 år.

Min nevø derimod siger ikke ret meget. Han er 32 måneder og er først på det sidste begyndt at snakke mere. Men det er stadig et begrænset ordforråd. Vi i familien tror bare at han først begynder at snakke, når han kan det helt. Han begyndte ligeledes først at kravle, da han var 11 måneder og gik første gang, da han var knap 14 måneder, og han er på ingen måde bagud. 

Det har både min søster og jeg gjort.

 

Slap lidt af, og nyd at Rose er med på mange andre punkter. Det skal tids nok komme 

Frøken J. skriver:

Ih du milde altså!! Jeg ved godt, at man skal fokusere på hvad de KAN, og jeg ved godt de ligger fokus forskelligt, men alligevel. Så læser det med sproget at "de fleste børn siger deres første ord ved 12 måneders alderen, og ved 14 måneders alderen siger de fleste børn adskillige ord". Ja okay så! Rose er 14 måneder (og 3 dage) og kan sige "nej", og det er ikke en gang helt rent. Det er det eneste.

Jeg ved godt, at hun har lagt fokus anderledes og har været super hurtig motorisk, og så er der måske nogen af de børn der taler super godt allerede, som ikke går endnu. Men jeg synes bare, når jeg læser om det, at det er som om at lige sproget er normalt at komme tidligt, motorikken er mere flydende aldersmæssigt.

Prøver at være ligeglad, for jeg elsker min pige for det hun kan og gør, og hun gør sig jo forståelig på så mange andre måder. Hun har sine egne lyde for ting, peger på det hun vil have og så videre. Men når man læser at en venindes søn, som er en måned yngre end Rose, nu kan sige "hej, farvel, tak for mad, skål, nej, ja, jo, nat" og Rose stadig kun kommer med et rimelig uklart "nej", så bliver man alligevel lidt ked af det, synes jeg

Jeg vil jo bare gerne, at hun kan udtrykke sig lidt mere, hvilket måske kunne fjerne noget af hendes frustration over at far og mor ikke altid forstår hvad hun vil.

Vi gør meget ud af at benævne de ting, som hun er i samspil med. Fx når hun peger på sit glas: "Vil du have dit GLAS, Rose?/Vil du have VAND?", samme når vi kigger i hendes bog med dyr og den slags. Vi synger børnesange og hører børnemusik osv. osv., men hun virker bare ikke interesseret i at forsøge at gentage vores ord, heller ikke når vi spørger.

Ved bare ikke hvad jeg mere kan gøre.. I vuggestuen siger de, at det er helt fint, og der nok kommer til at ske en masse henover juleferien, når hun kommer til at gå hjemme med os i en periode, og så tænker jeg bare: "Hvad så hvis der ikke gør? Skal jeg så føle mig som en fiasko, eller?"

Nå, håber i forstår mine tanker. Jeg er stolt af min pige - Hun kan så meget, hun forstår så meget. Jeg synes det er så fascinerende at se hendes fantasi udvikle sig, at hun leger fin dame der går rundt med tasker, at hun "fantasi-spiser" med legemad og tallerkner, at hun danser og danser. Og det er jo som sagt ikke fordi hun forstår. Hun kan ganske udmærket "lystre" forespørgslerne "Kan du danse/klappe/vinke" og "hvor stor er Rose?" Hun siger bare ikke noget..

Syntes ikke du skal bekymre dig det skal nok komme. Jeg har tænkt det samme flere gange med min søn han er 20 mdr og er først nu begyndt at sige forstående ord. Men jeg er blevet overbevist om at det nok skal komme han har haft krudt i rumpen helt fra fødsel så han har ikke haft tid til at lære og snakke.og tror helt sikkert os det skal komme hos din datter

Frøken J. skriver:

Ih du milde altså!! Jeg ved godt, at man skal fokusere på hvad de KAN, og jeg ved godt de ligger fokus forskelligt, men alligevel. Så læser det med sproget at "de fleste børn siger deres første ord ved 12 måneders alderen, og ved 14 måneders alderen siger de fleste børn adskillige ord". Ja okay så! Rose er 14 måneder (og 3 dage) og kan sige "nej", og det er ikke en gang helt rent. Det er det eneste.

Jeg ved godt, at hun har lagt fokus anderledes og har været super hurtig motorisk, og så er der måske nogen af de børn der taler super godt allerede, som ikke går endnu. Men jeg synes bare, når jeg læser om det, at det er som om at lige sproget er normalt at komme tidligt, motorikken er mere flydende aldersmæssigt.

Prøver at være ligeglad, for jeg elsker min pige for det hun kan og gør, og hun gør sig jo forståelig på så mange andre måder. Hun har sine egne lyde for ting, peger på det hun vil have og så videre. Men når man læser at en venindes søn, som er en måned yngre end Rose, nu kan sige "hej, farvel, tak for mad, skål, nej, ja, jo, nat" og Rose stadig kun kommer med et rimelig uklart "nej", så bliver man alligevel lidt ked af det, synes jeg

Jeg vil jo bare gerne, at hun kan udtrykke sig lidt mere, hvilket måske kunne fjerne noget af hendes frustration over at far og mor ikke altid forstår hvad hun vil.

Vi gør meget ud af at benævne de ting, som hun er i samspil med. Fx når hun peger på sit glas: "Vil du have dit GLAS, Rose?/Vil du have VAND?", samme når vi kigger i hendes bog med dyr og den slags. Vi synger børnesange og hører børnemusik osv. osv., men hun virker bare ikke interesseret i at forsøge at gentage vores ord, heller ikke når vi spørger.

Ved bare ikke hvad jeg mere kan gøre.. I vuggestuen siger de, at det er helt fint, og der nok kommer til at ske en masse henover juleferien, når hun kommer til at gå hjemme med os i en periode, og så tænker jeg bare: "Hvad så hvis der ikke gør? Skal jeg så føle mig som en fiasko, eller?"

Nå, håber i forstår mine tanker. Jeg er stolt af min pige - Hun kan så meget, hun forstår så meget. Jeg synes det er så fascinerende at se hendes fantasi udvikle sig, at hun leger fin dame der går rundt med tasker, at hun "fantasi-spiser" med legemad og tallerkner, at hun danser og danser. Og det er jo som sagt ikke fordi hun forstår. Hun kan ganske udmærket "lystre" forespørgslerne "Kan du danse/klappe/vinke" og "hvor stor er Rose?" Hun siger bare ikke noget..

min søn er næsten 1½ år,. han sagde mam og se på et tidspunkt omkring en 12 mdr's alder,. men siger intet mere meget sjældent siger han mam,. Ellers ingen tegn på ord,. Det skal nok komme når de er klar,.