Gaarrhh, hvorfor kan hun ikke sige nogle flere ord..

Ih du milde altså!! Jeg ved godt, at man skal fokusere på hvad de KAN, og jeg ved godt de ligger fokus forskelligt, men alligevel. Så læser det med sproget at "de fleste børn siger deres første ord ved 12 måneders alderen, og ved 14 måneders alderen siger de fleste børn adskillige ord". Ja okay så! Rose er 14 måneder (og 3 dage) og kan sige "nej", og det er ikke en gang helt rent. Det er det eneste.

Jeg ved godt, at hun har lagt fokus anderledes og har været super hurtig motorisk, og så er der måske nogen af de børn der taler super godt allerede, som ikke går endnu. Men jeg synes bare, når jeg læser om det, at det er som om at lige sproget er normalt at komme tidligt, motorikken er mere flydende aldersmæssigt.

Prøver at være ligeglad, for jeg elsker min pige for det hun kan og gør, og hun gør sig jo forståelig på så mange andre måder. Hun har sine egne lyde for ting, peger på det hun vil have og så videre. Men når man læser at en venindes søn, som er en måned yngre end Rose, nu kan sige "hej, farvel, tak for mad, skål, nej, ja, jo, nat" og Rose stadig kun kommer med et rimelig uklart "nej", så bliver man alligevel lidt ked af det, synes jeg

Jeg vil jo bare gerne, at hun kan udtrykke sig lidt mere, hvilket måske kunne fjerne noget af hendes frustration over at far og mor ikke altid forstår hvad hun vil.

Vi gør meget ud af at benævne de ting, som hun er i samspil med. Fx når hun peger på sit glas: "Vil du have dit GLAS, Rose?/Vil du have VAND?", samme når vi kigger i hendes bog med dyr og den slags. Vi synger børnesange og hører børnemusik osv. osv., men hun virker bare ikke interesseret i at forsøge at gentage vores ord, heller ikke når vi spørger.

Ved bare ikke hvad jeg mere kan gøre.. I vuggestuen siger de, at det er helt fint, og der nok kommer til at ske en masse henover juleferien, når hun kommer til at gå hjemme med os i en periode, og så tænker jeg bare: "Hvad så hvis der ikke gør? Skal jeg så føle mig som en fiasko, eller?"

Nå, håber i forstår mine tanker. Jeg er stolt af min pige - Hun kan så meget, hun forstår så meget. Jeg synes det er så fascinerende at se hendes fantasi udvikle sig, at hun leger fin dame der går rundt med tasker, at hun "fantasi-spiser" med legemad og tallerkner, at hun danser og danser. Og det er jo som sagt ikke fordi hun forstår. Hun kan ganske udmærket "lystre" forespørgslerne "Kan du danse/klappe/vinke" og "hvor stor er Rose?" Hun siger bare ikke noget..

Min søn sagde ikke et kvæk før han var næsten tre år og nu er han fuldstændig med (han er lige blevet 5 år)

 

Han var generelt bare langsom til alt.

Der er 2-3 børn i min mødregruppe der ikke kan sige noget endnu, og de er samme alder.

Min dreng kan sige en håndfuld ord, men til gengæld er han ikke lige så langt fremme som din datter m.h.t. at lege "voksne" ting med legemad o.s.v. Og han er også først lige begyndt at gå indenfor de sidste par uger.

Det er absolut IKKE unormalt at et barn på 14 mdr. ikke kan sige ord endnu!

Frøken J. skriver:

Ih du milde altså!! Jeg ved godt, at man skal fokusere på hvad de KAN, og jeg ved godt de ligger fokus forskelligt, men alligevel. Så læser det med sproget at "de fleste børn siger deres første ord ved 12 måneders alderen, og ved 14 måneders alderen siger de fleste børn adskillige ord". Ja okay så! Rose er 14 måneder (og 3 dage) og kan sige "nej", og det er ikke en gang helt rent. Det er det eneste.

Jeg ved godt, at hun har lagt fokus anderledes og har været super hurtig motorisk, og så er der måske nogen af de børn der taler super godt allerede, som ikke går endnu. Men jeg synes bare, når jeg læser om det, at det er som om at lige sproget er normalt at komme tidligt, motorikken er mere flydende aldersmæssigt.

Prøver at være ligeglad, for jeg elsker min pige for det hun kan og gør, og hun gør sig jo forståelig på så mange andre måder. Hun har sine egne lyde for ting, peger på det hun vil have og så videre. Men når man læser at en venindes søn, som er en måned yngre end Rose, nu kan sige "hej, farvel, tak for mad, skål, nej, ja, jo, nat" og Rose stadig kun kommer med et rimelig uklart "nej", så bliver man alligevel lidt ked af det, synes jeg

Jeg vil jo bare gerne, at hun kan udtrykke sig lidt mere, hvilket måske kunne fjerne noget af hendes frustration over at far og mor ikke altid forstår hvad hun vil.

Vi gør meget ud af at benævne de ting, som hun er i samspil med. Fx når hun peger på sit glas: "Vil du have dit GLAS, Rose?/Vil du have VAND?", samme når vi kigger i hendes bog med dyr og den slags. Vi synger børnesange og hører børnemusik osv. osv., men hun virker bare ikke interesseret i at forsøge at gentage vores ord, heller ikke når vi spørger.

Ved bare ikke hvad jeg mere kan gøre.. I vuggestuen siger de, at det er helt fint, og der nok kommer til at ske en masse henover juleferien, når hun kommer til at gå hjemme med os i en periode, og så tænker jeg bare: "Hvad så hvis der ikke gør? Skal jeg så føle mig som en fiasko, eller?"

Nå, håber i forstår mine tanker. Jeg er stolt af min pige - Hun kan så meget, hun forstår så meget. Jeg synes det er så fascinerende at se hendes fantasi udvikle sig, at hun leger fin dame der går rundt med tasker, at hun "fantasi-spiser" med legemad og tallerkner, at hun danser og danser. Og det er jo som sagt ikke fordi hun forstår. Hun kan ganske udmærket "lystre" forespørgslerne "Kan du danse/klappe/vinke" og "hvor stor er Rose?" Hun siger bare ikke noget..

Der er nogen børn, som ikke rigtig siger noget før de kan det til perfektion.

Min mor fortalte mig at jeg sagde morfar som 10 mdr gammel og så sagde jeg ikke rigtig noget før omkring 18 mdr alderen, hvor jeg så tilgengæld kunne mange ord til perfektion. Blandt andet har vi en video hvor jeg siger juledekoration

Det skal nok komme - det er jeg sikker på! Og som du selv siger, børn udvikler sig forskelligt!

132319 skriver:

Min søn sagde ikke et kvæk før han var næsten tre år og nu er han fuldstændig med (han er lige blevet 5 år)

 

Han var generelt bare langsom til alt.

Hvordan havde du det med det? Ved godt man bare bør smile og "go with the flow", for det skal jo nok komme på et tidspunkt. Det er jo de færreste voksne der ikke formår at sige "Hej mor", med mindre de fejler noget. Det er bare lettere sagt end gjort, når folk bliver ved med at spørge hvor meget hun nu kan sige. - Ikke noget ud over et uklart nej.

Lunae skriver:

Der er nogen børn, som ikke rigtig siger noget før de kan det til perfektion.

Min mor fortalte mig at jeg sagde morfar som 10 mdr gammel og så sagde jeg ikke rigtig noget før omkring 18 mdr alderen, hvor jeg så tilgengæld kunne mange ord til perfektion. Blandt andet har vi en video hvor jeg siger juledekoration

Det skal nok komme - det er jeg sikker på! Og som du selv siger, børn udvikler sig forskelligt!

Haha! Det er sguda pænt nice. Kan lige forestille mig det, men har gået der og ikke hørt et kvæk, og så kommer der sådan et langt og avanceret ord Det kan da godt ske det er noget lignende. Det virker bare som om det sproglige slet ikke interesserer hende - hun skal da også have lov at bruge al sin krudt på leg og motorik, hvis hun vil det, ønsker bare for hende, at hun kunne sige lidt for sin egen skyld

Frøken J. skriver:

Hvordan havde du det med det? Ved godt man bare bør smile og "go with the flow", for det skal jo nok komme på et tidspunkt. Det er jo de færreste voksne der ikke formår at sige "Hej mor", med mindre de fejler noget. Det er bare lettere sagt end gjort, når folk bliver ved med at spørge hvor meget hun nu kan sige. - Ikke noget ud over et uklart nej.

I starten havde jeg det svært med det, fordi man altid kun hører om og ser de børn der bare er lynhurtige til alt.

 

Han kravlede da han var 14 måneder og gik da han  var 18½ måned og jeg var evig panikken over at han ikke udviklede sig "normalt". Hvilket han gjorde, for en præmatur.

 

Jeg bander langt væk over at jeg ikke bare slappede lidt mere af og lod ham udvikle sig i sit tempo.

 

Men sproget var jeg dog mere rolig efter vi fandt ud af at han havde haft -70% hørenedsættelse fra han var 1-2 år. 

 

Men at en 14 mdr. lille pige ikke siger noget, ville jeg nu ikke være bekymret for. Det gjorde min datter heller ikke og hun er endda lillesøster.

modesty skriver:

Der er 2-3 børn i min mødregruppe der ikke kan sige noget endnu, og de er samme alder.

Min dreng kan sige en håndfuld ord, men til gengæld er han ikke lige så langt fremme som din datter m.h.t. at lege "voksne" ting med legemad o.s.v. Og han er også først lige begyndt at gå indenfor de sidste par uger.

Det er absolut IKKE unormalt at et barn på 14 mdr. ikke kan sige ord endnu!

Jeg har nemlig også tit tænkt at de ofte "kan" enten det ene eller andet, men så synes jeg bare jeg har fået at vide, at det nærmere er sådan at de er hurtige både motorisk og sprogligt eller langsomme til begge. Men det kan man jo selvfølgelig heller ikke lave en facitliste om..

Jeg finder trøst i, at hun forstår rigtig, rigtig meget. Det er der ingen tvivl om, og det må næsten også være vigtigere, så hun ikke går rundt i en verden hvor hun absolut intet forstår. Lidt ord ville bare være rare.

Det er også blot forvirrende, for nogen gange tror man den er der, men så ikke alligevel. Hun har længe sagt "Buuuar" i sammenhænge hvor det ganske logisk ville betyde mor (jeg har det med at udtale det mo-ar, når jeg benævner mig selv),men så er hun også bare begyndt at rende rundt og sige det uden sammenhæng hele tiden, så det er åbenbart bare en sjov lyd. Samme med "mamamama", som i sammenhængende både kunne betyde mor eller mad, men hun siger det ofte generelt hvis der er noget hun vil have fat i. Så rækker hun ud efter det (whatever det er) og siger "mamama!" - også hvis det er en sut eller legetøj. Så det var så heller ikke mad det betød.

Nå, det blev et længere svar, sorry Tak for dit svar!

Isabella er/var også temmelig langsom med ordene.... Hende tog først til omkring 2 år... Hun er næsten 2 1/2 og snakker slet ikke rent endnu overhovedet....
Der kommer klart flere og flere ord på hver dag, meeeen vi har godt nok også ventet på dem syntes jeg.....

Syntes egentlig ikke det har frustreret mig så meget (kun lige lidt når man gerne vil have ens barn er lige så hurtig som alle andre) men mest fordi det bare er SÅ meget lettere at hjælpe hende med hendes behov når hun selv siger tørstig, mad, av osv.
Men glæder mig da klart til hun taler rent, ingen tvivl....

132319 skriver:

I starten havde jeg det svært med det, fordi man altid kun hører om og ser de børn der bare er lynhurtige til alt.

 

Han kravlede da han var 14 måneder og gik da han  var 18½ måned og jeg var evig panikken over at han ikke udviklede sig "normalt". Hvilket han gjorde, for en præmatur.

 

Jeg bander langt væk over at jeg ikke bare slappede lidt mere af og lod ham udvikle sig i sit tempo.

 

Men sproget var jeg dog mere rolig efter vi fandt ud af at han havde haft -70% hørenedsættelse fra han var 1-2 år. 

 

Men at en 14 mdr. lille pige ikke siger noget, ville jeg nu ikke være bekymret for. Det gjorde min datter heller ikke og hun er endda lillesøster.

Det var også nogle trælse omstændigheder, din søn er faldet under så - så må det have været dejligt, da først der kom gang i det hele!

Jeg vil også gerne prøve at tage den med ro, og det er jeg de fleste dage også i stand til, indtil man fx lige får en besked fra hende veninden om, at hendes barn nu siger alle de ord. Du ved, de situationer, hvor man lige får det klasket ind i ansigtet - Altså ikke at hun mener det sådan ved at fortælle det, forstå mig ret.

Måske har du ret i det er normalt. Synes bare alle jeg kender med jævnaldrende eller endda lidt yngre børn, har børn der siger mange ord. Så føler man nemt, at man falder udenfor kategori