Frøken J. skriver:
Ih du milde altså!! Jeg ved godt, at man skal fokusere på hvad de KAN, og jeg ved godt de ligger fokus forskelligt, men alligevel. Så læser det med sproget at "de fleste børn siger deres første ord ved 12 måneders alderen, og ved 14 måneders alderen siger de fleste børn adskillige ord". Ja okay så! Rose er 14 måneder (og 3 dage) og kan sige "nej", og det er ikke en gang helt rent. Det er det eneste.
Jeg ved godt, at hun har lagt fokus anderledes og har været super hurtig motorisk, og så er der måske nogen af de børn der taler super godt allerede, som ikke går endnu. Men jeg synes bare, når jeg læser om det, at det er som om at lige sproget er normalt at komme tidligt, motorikken er mere flydende aldersmæssigt.
Prøver at være ligeglad, for jeg elsker min pige for det hun kan og gør, og hun gør sig jo forståelig på så mange andre måder. Hun har sine egne lyde for ting, peger på det hun vil have og så videre. Men når man læser at en venindes søn, som er en måned yngre end Rose, nu kan sige "hej, farvel, tak for mad, skål, nej, ja, jo, nat" og Rose stadig kun kommer med et rimelig uklart "nej", så bliver man alligevel lidt ked af det, synes jeg 
Jeg vil jo bare gerne, at hun kan udtrykke sig lidt mere, hvilket måske kunne fjerne noget af hendes frustration over at far og mor ikke altid forstår hvad hun vil.
Vi gør meget ud af at benævne de ting, som hun er i samspil med. Fx når hun peger på sit glas: "Vil du have dit GLAS, Rose?/Vil du have VAND?", samme når vi kigger i hendes bog med dyr og den slags. Vi synger børnesange og hører børnemusik osv. osv., men hun virker bare ikke interesseret i at forsøge at gentage vores ord, heller ikke når vi spørger.
Ved bare ikke hvad jeg mere kan gøre.. I vuggestuen siger de, at det er helt fint, og der nok kommer til at ske en masse henover juleferien, når hun kommer til at gå hjemme med os i en periode, og så tænker jeg bare: "Hvad så hvis der ikke gør? Skal jeg så føle mig som en fiasko, eller?"
Nå, håber i forstår mine tanker. Jeg er stolt af min pige - Hun kan så meget, hun forstår så meget. Jeg synes det er så fascinerende at se hendes fantasi udvikle sig, at hun leger fin dame der går rundt med tasker, at hun "fantasi-spiser" med legemad og tallerkner, at hun danser og danser. Og det er jo som sagt ikke fordi hun forstår. Hun kan ganske udmærket "lystre" forespørgslerne "Kan du danse/klappe/vinke" og "hvor stor er Rose?" Hun siger bare ikke noget..
Har lige selv haft de samme frustrationer som du, min dreng er dog lidt ældre. Han var super hurtig til gå (11 mdr) og alt det andet motoriske, men sproget har bare haltet efter så længe og det har frustreret ham meget, samtidig med at han har et hidsigt temperament = dårlig kombination 
Han har længe kunnet en håndfuld ord, hvor flere var selvopfundet, men som vi forstod. Det var så også det, og der kom bare ikke flere ord på til både vores og hans frustration. Det blev så slemt med hans temperament, at vi blev indkaldt til samtaler med dagplejepædagogen fordi de mente, at der kunne være noget unormalt ved hans hidsige adfærd. Spørg lige om det gjorde os som forældre totalt urolige for at vores barn var unormalt 
MEN så for 14 dage siden sagde drengen (knap 26 mdr) lige pludselig BUS, hvilket vi havde terpet med ham så længe. Lige siden da har ordene fløjet ud af munden på ham og man kan bare se på ham hvor glad han bliver hver gang han siger et nyt ord rigtigt. Og det bedste af det hele: Vi har fået verdens sødeste dreng der ikke hidser sig op hver andet minut og er mild som dagen er lang 
Hvilket dagplejen også måtte sande
Men min pointe er, at jeg ved hvor frustreret du må føle dig, men det kommer lige pludselig. Der er bare ingen der ved hvornår.
(her til aften sagde han endda "mund far" fordi han talte under tegnefilmen. Måske det går for hurtigt 
)
