Raserianfald....

Min store datter på 2,8 har et heftigt temperament, men jeg synes det er blevet meget bedre... Indtil i morges. 3 kvarter med skrig og skrål, spark og slag - udløst af sorte strømpebukser! De skulle være lyserøde og desværre var der ingen lyserøde tilbage (mor er bagud med vasketøjet). Intet hjalp. Lagde naturligvis ud med den helt pædagogiske tone, men må indrømme, at jeg efter en halv time (hvor modellen med at lade hende være og falde ned også var prøvet) blev en anelse mere irriteret, end jeg havde lyst til. Så skulle det være far der gav hende tøj på, så skulle det ikke foregå på puslebordet men i hendes seng, så skulle vi vente lidt med cardiganen og det gider jeg simpelthen ikke stå model til. Og så startede det forfra, da jeg forklarede hende, at det altså var mig der bestemte.

Afsted i vuggestue kom hun og far da!

Andre med hidsige børn i den alder?

Hilsen Tulle, der i den grad trænger til en halv time med fred og ro i ørerne.

jeg må sige hvis det havde være mig så kommer tonen engang ja jeg ved du ikke kan lig dine strømpebukser men du SKAL Have dem på... og ja så giver jeg dem på. og hvis de ryger af jamen så kommer de på igen og hvis min dreng skriger og skåler, jamen så skråler jeg med på en sjov måde, for jeg gider ikke høre på det....

og vi havde turen da jeg skulle have flyverdragt på jeg kan ikke lig den sagde han, så sagde jeg bare nej det kan jeg heller ikke men du kommer til at fryse hvis du ikke får den på. og ja så skreg han lig men han fik sen på 5minutter efter vi var ude af døren var det slut....

 

Tulle28 skriver:

Min store datter på 2,8 har et heftigt temperament, men jeg synes det er blevet meget bedre... Indtil i morges. 3 kvarter med skrig og skrål, spark og slag - udløst af sorte strømpebukser! De skulle være lyserøde og desværre var der ingen lyserøde tilbage (mor er bagud med vasketøjet). Intet hjalp. Lagde naturligvis ud med den helt pædagogiske tone, men må indrømme, at jeg efter en halv time (hvor modellen med at lade hende være og falde ned også var prøvet) blev en anelse mere irriteret, end jeg havde lyst til. Så skulle det være far der gav hende tøj på, så skulle det ikke foregå på puslebordet men i hendes seng, så skulle vi vente lidt med cardiganen og det gider jeg simpelthen ikke stå model til. Og så startede det forfra, da jeg forklarede hende, at det altså var mig der bestemte.

Afsted i vuggestue kom hun og far da!

Andre med hidsige børn i den alder?

Hilsen Tulle, der i den grad trænger til en halv time med fred og ro i ørerne.

Ja for pokker, vores søn er 2 år og 4,5 måned.. Pyyyyh som de da vil alting selv, ( Som jo er godt ) og bestemme de mest makværdige ting, der er tit jeg ikke engang må gå ned af trappen eller noget helt tredje og fjerde - Det går vel over igen... Men jeg kender alt til fornemmelsen om at pyyyyyyyh nu er der fred.

Åh det kunne være mit indlæg, Lærke er 2 år og 8 mdr og puha hun kan blive gal på mig især ang tøjet da hun har sin helt egen mening om det ! Desværre byder vejret ikke at frøkenen kan gå i strutskørter pt så vi har en del konflikter, for most piger har altså kjoler på

Tulle28 skriver:

Min store datter på 2,8 har et heftigt temperament, men jeg synes det er blevet meget bedre... Indtil i morges. 3 kvarter med skrig og skrål, spark og slag - udløst af sorte strømpebukser! De skulle være lyserøde og desværre var der ingen lyserøde tilbage (mor er bagud med vasketøjet). Intet hjalp. Lagde naturligvis ud med den helt pædagogiske tone, men må indrømme, at jeg efter en halv time (hvor modellen med at lade hende være og falde ned også var prøvet) blev en anelse mere irriteret, end jeg havde lyst til. Så skulle det være far der gav hende tøj på, så skulle det ikke foregå på puslebordet men i hendes seng, så skulle vi vente lidt med cardiganen og det gider jeg simpelthen ikke stå model til. Og så startede det forfra, da jeg forklarede hende, at det altså var mig der bestemte.

Afsted i vuggestue kom hun og far da!

Andre med hidsige børn i den alder?

Hilsen Tulle, der i den grad trænger til en halv time med fred og ro i ørerne.

Det kunne min dreng også sagtens finde på. Vi kører meget i hvis tur det er, mor eller far. Hvor hvad skal foregå henne, tøj, børste tænder osv.

Jeg deltager heller ikke i det, ikke om mit hus skal styres af en 2½ årig

For det første så beder jeg (vi) ham om at stoppe med at råbe af mig (os), vi kan simpelthen ikke have en samtale hvis han skal råbe af mig (os). Det er på ingen måde en konstruktiv måde at løse sine problemer, så jeg viser med mit kropssprog at jeg er klar til ham, sætter mig på gulvet og flyver ikke rundt over det hele. Og når en beslutning er taget, er den taget.

Så kan han så få at vide at vi græder kun når vi er ked af det, det giver han os ret i, han kan få at vide at jeg sagtens kan forstå hvorfor han gerne vil have Mickey Mouse trøje på - men den er altså til vask, beskidt og derfor kan vi ikke bruge den. At det er mors der lige klarer det her, fordi far laver noget andet osv...

Det gav i starten nogen vældige kampe, at holde fast og han ikke fik sin vilje. Vi, forældre, har så lært at vi ikke kan tillade os at komme susende ind fra højre og forvente han smider alt han har i hænderne, fordi vi skal have ham til et eller andet. Han bliver virkeligt vred hvis han ikke lige får lov til at stille sine ting på plads - det er jo også et krav han mødes med.. Så der skal være balance i tingene, ellers er det bare os der starter den kamp

LilyMarleen skriver:



Ja for pokker, vores søn er 2 år og 4,5 måned.. Pyyyyh som de da vil alting selv, ( Som jo er godt ) og bestemme de mest makværdige ting, der er tit jeg ikke engang må gå ned af trappen eller noget helt tredje og fjerde - Det går vel over igen... Men jeg kender alt til fornemmelsen om at pyyyyyyyh nu er der fred.

Synes det er SÅ hårdt! Heldigvis er der længe imellem de der helt ude i skoven raserianfald - gudskelov! Da hun var mindre fik hun dem så tit og vi var ved at gå i opløsning, der var det især mig det gik udover.

Heldigvis vokser man jo lidt med opgaven

Lærke&Liam. skriver:

Åh det kunne være mit indlæg, Lærke er 2 år og 8 mdr og puha hun kan blive gal på mig især ang tøjet da hun har sin helt egen mening om det ! Desværre byder vejret ikke at frøkenen kan gå i strutskørter pt så vi har en del konflikter, for most piger har altså kjoler på

Åh en lidelsesfælle! Der er INGEN af mine veninders børn, der har så klar en mening om, hvad de skal have på?! De får bare det på mor tager frem. Den går ikke her... Og jep, kjolen diskuterer vi også ofte om

Har ingen råd eller erfaring, men ville da lige give et. Det lyder ret hårdt med en så bestemt dame i huset.

Gardenia skriver:

Det kunne min dreng også sagtens finde på. Vi kører meget i hvis tur det er, mor eller far. Hvor hvad skal foregå henne, tøj, børste tænder osv.

Jeg deltager heller ikke i det, ikke om mit hus skal styres af en 2½ årig

For det første så beder jeg (vi) ham om at stoppe med at råbe af mig (os), vi kan simpelthen ikke have en samtale hvis han skal råbe af mig (os). Det er på ingen måde en konstruktiv måde at løse sine problemer, så jeg viser med mit kropssprog at jeg er klar til ham, sætter mig på gulvet og flyver ikke rundt over det hele. Og når en beslutning er taget, er den taget.

Så kan han så få at vide at vi græder kun når vi er ked af det, det giver han os ret i, han kan få at vide at jeg sagtens kan forstå hvorfor han gerne vil have Mickey Mouse trøje på - men den er altså til vask, beskidt og derfor kan vi ikke bruge den. At det er mors der lige klarer det her, fordi far laver noget andet osv...

Det gav i starten nogen vældige kampe, at holde fast og han ikke fik sin vilje. Vi, forældre, har så lært at vi ikke kan tillade os at komme susende ind fra højre og forvente han smider alt han har i hænderne, fordi vi skal have ham til et eller andet. Han bliver virkeligt vred hvis han ikke lige får lov til at stille sine ting på plads - det er jo også et krav han mødes med.. Så der skal være balance i tingene, ellers er det bare os der starter den kamp

Ja altså den der med at tage en beslutning, synes jeg jo også jeg gjorde i morges med de sorte strømpebukser - det viste sig så bare at være en HELT forkert beslutning Vi prøver altid at forberede hende på, hvad der skal ske, f.eks. når vi har læst bogen, skal vi ind og have tøj på, og det hjælper som regel. Vi prøver også så vidt muligt at have god tid om morgen, så vi ikke skal stresse ud af døren og hun får som regel to ting at vælge imellem, afhængig af hvad vi taler om selvfølgelig, så hun har lidt medbestemmelse. Men der er grænser! Som du siger, så vil jeg heller ikke lade mig diktere af en på 2,8 år i mit eget hus.

Men ja, nogen dage går det jo desværre bare op i en spids Pyyyh!

nielsen80 skriver:

Har ingen råd eller erfaring, men ville da lige give et. Det lyder ret hårdt med en så bestemt dame i huset.

Tak Og oooooh yes! Det er LIGE FØR det er værre end skrigende baby! Heldigvis lader det til at lillesøster har et lidt mildere sind, meeen man ved jo aldrig når man rammer selvstændighedsalderen...