Krævende svigermor?

Anonym skriver:

Tusind tak for svar, det varmer rigtig meget.

Jeg er jo enormt ked af, hvis min søn skal miste kontakten med hende fuldstændig. Jeg har selv mistet kontakten til en stor del af min familie da jeg var barn og det betyder meget for mig, at han ikke skal få samme oplevelse. Hun gør uden tvivl også en masse gode farmor-ting, så jeg kan jo ikke afskrive hende fuldstændig. Hun gør det bare ikke særligt nemt for os.

Nej og din kæreste hjælper slet ikke på det.

Min familie har også altid været meget rodet og jeg vil altså at hans barndom skal præges af andet end kaos og utryghed. Så det forstår jeg fuldt ud hvorfor er så vigtigt for dig.

Jeg tror godt hun ville kunne forstå det og hvis din kæreste ikke kan tage modet til sig, så er du i din fulde ret til at gøre noget ved det.

Ville mest fortælle dig at jeg synes det er rigtigt flot at du tager det her på en rigtig sund måde. Du er sgu en god kæreste, mor og svigerdatter

Anonym skriver:

Jeg har et stykke tid fulgt med på sidelinjen, men nu har jeg selv brug for at få lidt luft.

Min svigermor har nu igen "bedt" om at få min søn på weekend (fredag - søndag). Egentligt burde jeg være lykkelig for sådan en "engageret" farmor, men det er jeg slet ikke.

Hun er meget krævende og vil kun se HAM. Sådan er det hver gang. Hun inviterer aldrig min kæreste og jeg, men hvis vi er heldige kan vi få lov til at hente ham søndag eftermiddag/aften. Sådan har det stået på i et år.

I starten syntes jeg, at han var alt for lille til at blive passet så længe, min min svigermor er ikke en kvinde man diskuterer med. Jeg har sågar oplevet, at hun troppede op herhjemme for at hente min søn, selvom vi havde sagt, at vi gerne ville holde ham hjemme, så vi kunne hygge med ham til Sankt Hans. Det endte med, at hun tog ham med hjem alligevel, for som hun sagde " vejret er alt for dårligt og Sankt Hans er overvurderet". Da min kæreste hentede min søn om søndagen havde han fået lungebetændelse, fordi hun alligevel havde taget ham med til sin egen Sankt Hans uden at klæde ham ordentligt på.

Jeg er generelt utryg ved, at hun passer ham. Hun har ladet ham side alene i hendes badekar da han var helt lille, selvom han først lige havde lært at sidde selv og han er faldet ned af hendes trapper, fordi hun lige "vendte ryggen til".

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har prøvet at tale med hende, men hun går hurtigt til modforsvar og min kæreste han et lidt af en vatnisse . Det underligste er, at hun slet ikke gider min søn, hvis vi er til stede, f.eks. ved familiefester og lignende. Hun gider ham kun, hvis hun kan have ham for sig selv.

Det skal lige siges, at hun selv aldrig rigtig har prøvet at være mor på fuld tid, da hun gav sin søn fra sig (min kæreste) da han var meget lille. Jeg tænker om hendes adfærd kan have noget med det at gøre?

Tak fordi I læste med.

Aldrig i livet om min svigermor eller mor for den sag skyld skal komme og tage min søn med sig, hvis vi har sagt nej! Jeg havde givet ordet rasende en helt ny betydning.  Jeg synes I skal sige fra og holde fast i at jeres søn ikke skal med hjem til jeres svigermor alene nogensinde igen hvis I er utrygge ved det. Hun opfører sig meget usympatisk og helt uden empati.

KH Malene

det første jeg tænker er: hvordan helvede er det hende muligt at få jeres barn med når i ikke ønsker det?

håber virkelig du får sagt fra! 

Anonym skriver:

Ja, du har fuldstændig ret. Jeg ærgrer mig virkelig også over, at jeg ikke skar igennem og sagde fra. Jeg havde en lorteweekend efterfølgende. Jeg synes bare det er enormt svært, når min kæreste står og taler sin mor efter munden og svigermor er taget hele vejen fra fyn til sjælland.

Hvis min mor (har ingen svigermor) var kommet hele vejen fra sjælland til sønderjylland for at hygge med mine unger/tage dem med og det ikke passede mig... Ja så havde hun stame fået lov til at tage turen hjem ALENE!!!

Min mor vil meget gerne passe min store pige og tage hende alle mulige steder med hjem. Drengene vil hun ikke rigtig og Leah vil hun oxo gerne tage med alle mulige steder og som det er pt så kan hun se dem her SAMMEN MED OS og ikk andet indtil hun har vist at hun oxo kan tage drengene.

Og jeg havde været komplet kold hvis det var mig. Havde fortalt hende at jeg ikke mente det passede denne weekend og havde efterfølgende ladet hende køre tomhændet hjem hvis hun var troppet op hos mig.

 

Det er jeres søn og hun skal rette sig efter JERES ønsker. og undskyld mig meget, men din kæreste må godt nok finde sine nosser frem (undskyld udtrykket) og få sagt fra overfor sin mor.

 

/Mette

Pyyyhh stakkels du!

For det første er det fuldstændig uhørt at din svigermor ikke forstår at et "nej" sagt første gang, er definitivt NEJ!
Men på den anden side, så er det nej I har givet, ikke rigtigt et nej alligevel, når hun alligevel kan tage derfra med jeres søn

I må virkelig stå fast på jeres ret, hos jer er det altså jer der bestemmer og IKKE farmor! Uanset hvad hun siger. Og så synes jeg altså også at noget af ansvaret ligger hos din kæreste. Det er hans mor. Han må altså mande sig op!! Din svigermor kan bestemme hjemme hos sig selv.

Nu har jeg ikke læst alle svar, men jeg må sige at jeg er helt uforstående overfor hvordan hun bare kan får lov til at komme og forlange at tage ham med.

ALDRIG i livet om jeg ville lade mig tromle af nogen hvis det drejede sig om min søn og noget jeg ikke var klart til eller tryg ved.

Du må simpelthen banke i bordet og sige fra!
Det må hun da kunne forstå når hun tænker lidt efter - om ikke andet må din kæreste altså mande sig op, det er trods alt hans mor.

Held og lykke med det

Jeg synes det er rigtig fint at hun vil passe jeres søn, men IKKE en hel weekend, og slet ikke "ofte" 

og SLET SLET IKKE når hun bare dukker op og nægter at samarbejde. 

- og endnu mindre hvis du føler dig utryg ved det. 

Jeg ville nok sige at hvis hun troppede op efter at i havde sagt nej, så ville jeg sende hende hjem igen, eller sige at hvis hun skulle "passe" ham så skulle det være hos jer for at i også kunne bruge weekenden med ham. 

Så er det HENDES valg om hun vil se ham eller ej, men det skal foregå på JERES primisser, IKKE hendes! 

Jeg forstår din frustation fuldt ud, for du vil jo gerne have din søn skal have sin farmor i sit liv, men hvad nytter det hvis det "ødelægger" jeres forhold til farmor? Så må hun jo vælge om hun kan klare det på jeres primisser eller hvad hun vælger  
Det kan være hårdt, men nødvendigt  

Bertris skriver:

Jeg synes det er rigtig fint at hun vil passe jeres søn, men IKKE en hel weekend, og slet ikke "ofte" 

og SLET SLET IKKE når hun bare dukker op og nægter at samarbejde. 

- og endnu mindre hvis du føler dig utryg ved det. 

Jeg ville nok sige at hvis hun troppede op efter at i havde sagt nej, så ville jeg sende hende hjem igen, eller sige at hvis hun skulle "passe" ham så skulle det være hos jer for at i også kunne bruge weekenden med ham. 

Så er det HENDES valg om hun vil se ham eller ej, men det skal foregå på JERES primisser, IKKE hendes! 

Jeg forstår din frustation fuldt ud, for du vil jo gerne have din søn skal have sin farmor i sit liv, men hvad nytter det hvis det "ødelægger" jeres forhold til farmor? Så må hun jo vælge om hun kan klare det på jeres primisser eller hvad hun vælger  
Det kan være hårdt, men nødvendigt  

ENIG

ej.. hun bruger jo klart din søn til at lappe sit behov for at være mor, og det klarer hun virkelig ikke særlig godt.... så du skal slå det fast at det skal altså ikke være på hendes premisser at hun har jeres søn.

Det er da dejligt at hun gerne vil passe ham. men ligefrem at KRÆVE det.... det er ikke i orden.. og ikke når hun bruger ham til at hvis man kan sige, tilfredsstille sit eget behov... (jeg mener det jo selvfølgelig ikke sexuelt) men mere.. når hun selv har gevet sit barn væk da han var ganske lille, så står hun jo med muligheden for at gøre det om, hun bruger så bare jeres søn som substitut hvis du forstår. 

det er virkelig ikke okay...