Krævende svigermor?

Jeg har et stykke tid fulgt med på sidelinjen, men nu har jeg selv brug for at få lidt luft.

Min svigermor har nu igen "bedt" om at få min søn på weekend (fredag - søndag). Egentligt burde jeg være lykkelig for sådan en "engageret" farmor, men det er jeg slet ikke.

Hun er meget krævende og vil kun se HAM. Sådan er det hver gang. Hun inviterer aldrig min kæreste og jeg, men hvis vi er heldige kan vi få lov til at hente ham søndag eftermiddag/aften. Sådan har det stået på i et år.

I starten syntes jeg, at han var alt for lille til at blive passet så længe, min min svigermor er ikke en kvinde man diskuterer med. Jeg har sågar oplevet, at hun troppede op herhjemme for at hente min søn, selvom vi havde sagt, at vi gerne ville holde ham hjemme, så vi kunne hygge med ham til Sankt Hans. Det endte med, at hun tog ham med hjem alligevel, for som hun sagde " vejret er alt for dårligt og Sankt Hans er overvurderet". Da min kæreste hentede min søn om søndagen havde han fået lungebetændelse, fordi hun alligevel havde taget ham med til sin egen Sankt Hans uden at klæde ham ordentligt på.

Jeg er generelt utryg ved, at hun passer ham. Hun har ladet ham side alene i hendes badekar da han var helt lille, selvom han først lige havde lært at sidde selv og han er faldet ned af hendes trapper, fordi hun lige "vendte ryggen til".

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har prøvet at tale med hende, men hun går hurtigt til modforsvar og min kæreste han et lidt af en vatnisse . Det underligste er, at hun slet ikke gider min søn, hvis vi er til stede, f.eks. ved familiefester og lignende. Hun gider ham kun, hvis hun kan have ham for sig selv.

Det skal lige siges, at hun selv aldrig rigtig har prøvet at være mor på fuld tid, da hun gav sin søn fra sig (min kæreste) da han var meget lille. Jeg tænker om hendes adfærd kan have noget med det at gøre?

Tak fordi I læste med.

Anonym skriver:

Jeg har et stykke tid fulgt med på sidelinjen, men nu har jeg selv brug for at få lidt luft.

Min svigermor har nu igen "bedt" om at få min søn på weekend (fredag - søndag). Egentligt burde jeg være lykkelig for sådan en "engageret" farmor, men det er jeg slet ikke.

Hun er meget krævende og vil kun se HAM. Sådan er det hver gang. Hun inviterer aldrig min kæreste og jeg, men hvis vi er heldige kan vi få lov til at hente ham søndag eftermiddag/aften. Sådan har det stået på i et år.

I starten syntes jeg, at han var alt for lille til at blive passet så længe, min min svigermor er ikke en kvinde man diskuterer med. Jeg har sågar oplevet, at hun troppede op herhjemme for at hente min søn, selvom vi havde sagt, at vi gerne ville holde ham hjemme, så vi kunne hygge med ham til Sankt Hans. Det endte med, at hun tog ham med hjem alligevel, for som hun sagde " vejret er alt for dårligt og Sankt Hans er overvurderet". Da min kæreste hentede min søn om søndagen havde han fået lungebetændelse, fordi hun alligevel havde taget ham med til sin egen Sankt Hans uden at klæde ham ordentligt på.

Jeg er generelt utryg ved, at hun passer ham. Hun har ladet ham side alene i hendes badekar da han var helt lille, selvom han først lige havde lært at sidde selv og han er faldet ned af hendes trapper, fordi hun lige "vendte ryggen til".

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har prøvet at tale med hende, men hun går hurtigt til modforsvar og min kæreste han et lidt af en vatnisse . Det underligste er, at hun slet ikke gider min søn, hvis vi er til stede, f.eks. ved familiefester og lignende. Hun gider ham kun, hvis hun kan have ham for sig selv.

Det skal lige siges, at hun selv aldrig rigtig har prøvet at være mor på fuld tid, da hun gav sin søn fra sig (min kæreste) da han var meget lille. Jeg tænker om hendes adfærd kan have noget med det at gøre?

Tak fordi I læste med.

Synes helt klart du skal sige fra overfor din svigermor så hun forstår det, jeg havde aldrig ladet nogen tage min søn med sig når vi havde sagt nej der må være grænser for hvad man finder sig i

Det der havde jeg slet ikke fundet mig i!
Ingen skulle tage min søn mod min vilje!
Du er nød til at sige fra særligt når du selv er utryg ved det.
Hvad er det væreste der kan ske?

christinak skriver:

Synes helt klart du skal sige fra overfor din svigermor så hun forstår det, jeg havde aldrig ladet nogen tage min søn med sig når vi havde sagt nej der må være grænser for hvad man finder sig i

Ja, du har fuldstændig ret. Jeg ærgrer mig virkelig også over, at jeg ikke skar igennem og sagde fra. Jeg havde en lorteweekend efterfølgende. Jeg synes bare det er enormt svært, når min kæreste står og taler sin mor efter munden og svigermor er taget hele vejen fra fyn til sjælland.

Bøllemyr skriver:

Det der havde jeg slet ikke fundet mig i!
Ingen skulle tage min søn mod min vilje!
Du er nød til at sige fra særligt når du selv er utryg ved det.
Hvad er det væreste der kan ske?

Jeg har skam også sagt fra adskillige gange, men hun går helt i baglås. Det er åbenbart enten/eller for hende. Konsekvensen er desværre, at vi ikke ser hende så ofte mere. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor hun ikke kan acceptere at passe ham en enkelt dag eller være sammen med ham, når vi er til stede. Det er helt vildt underligt.

 

EEjjjj jeg for det helt dårligt. Det lyder ikke helt som at din svigermor er egnet til at passe et barn og hvad nu hvis der sker din søn noget. 

Jeg synes at næste gang svigermor ringer og vil passe ham en hel weekend så finder du på et andet sted at tage hen og siger at i (jer alle 3) kommer og er hos hende søndag (endelig ikke lørdag for så vil hun måske ikke have at i tager jeres søn med hjem igen). Så må hun sige nej hvis hun ikke også gider at se dig og din kæreste og dermed nej til at se jeres søn. 

 

 

 

taah skriver:

 

EEjjjj jeg for det helt dårligt. Det lyder ikke helt som at din svigermor er egnet til at passe et barn og hvad nu hvis der sker din søn noget. 

Jeg synes at næste gang svigermor ringer og vil passe ham en hel weekend så finder du på et andet sted at tage hen og siger at i (jer alle 3) kommer og er hos hende søndag (endelig ikke lørdag for så vil hun måske ikke have at i tager jeres søn med hjem igen). Så må hun sige nej hvis hun ikke også gider at se dig og din kæreste og dermed nej til at se jeres søn. 

 

 

 

Det er rart at høre, at det ikke bare er mig, der er sart. Og tak for forslaget, det kunne være, at jeg skal prøve det næste gang. Denne weekend kunne han "desværre" ikke passes, da vi har planlagt julehygge og juletræsfældning med ham hele weekenden.

Anonym skriver:

Jeg har et stykke tid fulgt med på sidelinjen, men nu har jeg selv brug for at få lidt luft.

Min svigermor har nu igen "bedt" om at få min søn på weekend (fredag - søndag). Egentligt burde jeg være lykkelig for sådan en "engageret" farmor, men det er jeg slet ikke.

Hun er meget krævende og vil kun se HAM. Sådan er det hver gang. Hun inviterer aldrig min kæreste og jeg, men hvis vi er heldige kan vi få lov til at hente ham søndag eftermiddag/aften. Sådan har det stået på i et år.

I starten syntes jeg, at han var alt for lille til at blive passet så længe, min min svigermor er ikke en kvinde man diskuterer med. Jeg har sågar oplevet, at hun troppede op herhjemme for at hente min søn, selvom vi havde sagt, at vi gerne ville holde ham hjemme, så vi kunne hygge med ham til Sankt Hans. Det endte med, at hun tog ham med hjem alligevel, for som hun sagde " vejret er alt for dårligt og Sankt Hans er overvurderet". Da min kæreste hentede min søn om søndagen havde han fået lungebetændelse, fordi hun alligevel havde taget ham med til sin egen Sankt Hans uden at klæde ham ordentligt på.

Jeg er generelt utryg ved, at hun passer ham. Hun har ladet ham side alene i hendes badekar da han var helt lille, selvom han først lige havde lært at sidde selv og han er faldet ned af hendes trapper, fordi hun lige "vendte ryggen til".

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har prøvet at tale med hende, men hun går hurtigt til modforsvar og min kæreste han et lidt af en vatnisse . Det underligste er, at hun slet ikke gider min søn, hvis vi er til stede, f.eks. ved familiefester og lignende. Hun gider ham kun, hvis hun kan have ham for sig selv.

Det skal lige siges, at hun selv aldrig rigtig har prøvet at være mor på fuld tid, da hun gav sin søn fra sig (min kæreste) da han var meget lille. Jeg tænker om hendes adfærd kan have noget med det at gøre?

Tak fordi I læste med.

Du er da nødt til at sige fra, hvis du er så utryg ved at lade ham passe ved hende - og derudover så skulle ingen komme og tage min datter uden min fulde accept. Så forstår godt din frustration. Din mand er altså også nødt til at mande sig lidt op og sige sin mor imod. Der kommer intet ud af, at tale andre efter munden, i hvert fald ikke hvis man er uenig.

Egentlig synes jeg at det burde være din mands opgave at tage snakken med sin mor, men hvis han ikke vil så er du nødt til det og synes sagtens du kan gøre det uden at have dårlig samvittighed - du er trods alt moderen.

/Fenja

Anonym skriver:

Jeg har et stykke tid fulgt med på sidelinjen, men nu har jeg selv brug for at få lidt luft.

Min svigermor har nu igen "bedt" om at få min søn på weekend (fredag - søndag). Egentligt burde jeg være lykkelig for sådan en "engageret" farmor, men det er jeg slet ikke.

Hun er meget krævende og vil kun se HAM. Sådan er det hver gang. Hun inviterer aldrig min kæreste og jeg, men hvis vi er heldige kan vi få lov til at hente ham søndag eftermiddag/aften. Sådan har det stået på i et år.

I starten syntes jeg, at han var alt for lille til at blive passet så længe, min min svigermor er ikke en kvinde man diskuterer med. Jeg har sågar oplevet, at hun troppede op herhjemme for at hente min søn, selvom vi havde sagt, at vi gerne ville holde ham hjemme, så vi kunne hygge med ham til Sankt Hans. Det endte med, at hun tog ham med hjem alligevel, for som hun sagde " vejret er alt for dårligt og Sankt Hans er overvurderet". Da min kæreste hentede min søn om søndagen havde han fået lungebetændelse, fordi hun alligevel havde taget ham med til sin egen Sankt Hans uden at klæde ham ordentligt på.

Jeg er generelt utryg ved, at hun passer ham. Hun har ladet ham side alene i hendes badekar da han var helt lille, selvom han først lige havde lært at sidde selv og han er faldet ned af hendes trapper, fordi hun lige "vendte ryggen til".

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har prøvet at tale med hende, men hun går hurtigt til modforsvar og min kæreste han et lidt af en vatnisse . Det underligste er, at hun slet ikke gider min søn, hvis vi er til stede, f.eks. ved familiefester og lignende. Hun gider ham kun, hvis hun kan have ham for sig selv.

Det skal lige siges, at hun selv aldrig rigtig har prøvet at være mor på fuld tid, da hun gav sin søn fra sig (min kæreste) da han var meget lille. Jeg tænker om hendes adfærd kan have noget med det at gøre?

Tak fordi I læste med.

Jeg ville ikke lade mit barn være hos hende en weekend, jeg ville være super nervøs for om der skete noget. jeg ved godt at det med trappen kan ske for alle, men at efterlade en baby i badekarret er ikke ok.
Jeg vil sige til hende, at I er jeres familie ikke kun består af jeres søn med også jer. og at det ikke er ok at vælge sit eget barn fra for sit barnebarn.

Anonym skriver:

Jeg har et stykke tid fulgt med på sidelinjen, men nu har jeg selv brug for at få lidt luft.

Min svigermor har nu igen "bedt" om at få min søn på weekend (fredag - søndag). Egentligt burde jeg være lykkelig for sådan en "engageret" farmor, men det er jeg slet ikke.

Hun er meget krævende og vil kun se HAM. Sådan er det hver gang. Hun inviterer aldrig min kæreste og jeg, men hvis vi er heldige kan vi få lov til at hente ham søndag eftermiddag/aften. Sådan har det stået på i et år.

I starten syntes jeg, at han var alt for lille til at blive passet så længe, min min svigermor er ikke en kvinde man diskuterer med. Jeg har sågar oplevet, at hun troppede op herhjemme for at hente min søn, selvom vi havde sagt, at vi gerne ville holde ham hjemme, så vi kunne hygge med ham til Sankt Hans. Det endte med, at hun tog ham med hjem alligevel, for som hun sagde " vejret er alt for dårligt og Sankt Hans er overvurderet". Da min kæreste hentede min søn om søndagen havde han fået lungebetændelse, fordi hun alligevel havde taget ham med til sin egen Sankt Hans uden at klæde ham ordentligt på.

Jeg er generelt utryg ved, at hun passer ham. Hun har ladet ham side alene i hendes badekar da han var helt lille, selvom han først lige havde lært at sidde selv og han er faldet ned af hendes trapper, fordi hun lige "vendte ryggen til".

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har prøvet at tale med hende, men hun går hurtigt til modforsvar og min kæreste han et lidt af en vatnisse . Det underligste er, at hun slet ikke gider min søn, hvis vi er til stede, f.eks. ved familiefester og lignende. Hun gider ham kun, hvis hun kan have ham for sig selv.

Det skal lige siges, at hun selv aldrig rigtig har prøvet at være mor på fuld tid, da hun gav sin søn fra sig (min kæreste) da han var meget lille. Jeg tænker om hendes adfærd kan have noget med det at gøre?

Tak fordi I læste med.

kæreste du og glædelig jul

jeg har simpelhen tændt fuldstendig af, hvis min svigermor ikke fattede det vi sagde, og hun så kom alligevel... mangel på respekt

sikke frygteligt med lundebetændelsen, til sankthans

Jeg ved ik om du søger råd eller om du bare lige skulle ha lettet hjertet

jeg har en mor som er frygtelig !!! HUN forstår slet ingenting, og hun er fuldstendig ligeglad med hvad jeg siger.

nåe men, jeg syntes i Hvertfald ikke hun skal passes hos svigermoren, når du ikke er tryg ved det, og desuden er det jer der bestemmer, ikke hende. så jeg kan ik forstå at du så alligevel ha ladet hende tage din søn med hjem en week hvor du i forvejen havde sagt at han skal blive hos jer.

men vi er jo alle forskellige og intet nigativt til dig

hvor gammel er din søn

knus