Vi startede med at gå til lægen i sLutningen af oktober. der fik min kæreste et 'sperma kit' som lægen så lækkert kaldte det 
det var meget nemt, 3-4 dage siden sidste udløsning, der kunne afleveres på en laberatorie på vej til hans job. han ringede til lægen 10 arbejdsdage senere, og fik svar.
Jeg havde første tid hos gynækologen sidst i november. Hos en anden gynækolog ville jeg nok komme til før, men hende her kendte jeg og har rigtig god erfaring med, så ville gerne vente de ekstra par uger På at få en tid. der havde vi elikørs snak om cyklus og vores forløb, og hun undersøgte mig. hun kunne ikke lave undersøgelsen i æggelederne, da jeg havde haft ægløsningvia princippet kunne hun ødelægge en graviditet, hvis ægget nu var blevet befrugtet. Derfor har jeg en tid først i januar, inden jeg har ægløsning. Jeg var så ikke gravid, så i pricippet kunne hun sagtens have lavet undersøgelsen ved første besøg.
Som jeg har forståt det, lyder det meget som 'IG' beskriver det. Jeg skal bare have lavet undersøgelsen hos gynækologen. Men det er vist for at kontrollere om dine æg kan transpotere sig ned gennem æggelederne.
min cyklus har i en lang periode været regelmæssig på 28 dage, så jeg har vidst hvornår jeg havde ægløsning, men har bare følt mig mere sikker med tests. Lægen forventede ingen ting, han spurgte bare ind til hvor længe vi havde prøvet, og gav min kæreste et kit og ville vente med min henvisning til mig. Insisterede dog på at få henvisningen mænd det samme pga ventetid, og det gik han med til. Gynækologen var dog glad for at vide, hvordan min cyklus var. går ud fra, at det er underordnet, hvordan den er. Bare den er der. Det er jo enormt individuelt.
Men jeg synes faktisk at det hele er gået smurt, selvom jeg heller ikke selv har den helt store tiltro til det offentlige, selvom jeg også er en del af degn 
men jeg synes bare i skal komme i gang. Det har givet mig meget mere ro på, og gjort det en kende mere acceptabelt når jeg så begynder at bløde. For det er jo lige rundt om hjørnet, at der er nogen der vil hjælpe os, nu hvor vi ikke selv kan.
hvor gammel er du og din kæreste, siden han ikke vil sende jer videre? Og prøv bare at insister på, at i skal undersøges. Et år plejer at være grænsen
og til sidst, min familie ved ingen ting. Vil jo stadig gerne kunne overraske dem det meste af min vennekreds ved det - vi har ikke kunne holde mund omkring det. Det startede med et par stykker, men nu er det så stor en del os, at stort set alle ved det. Og hvis vi skal i behandling, må jeg også fortælle det til Til min ledelse. De nærmeste på jobbet ved det godt. Men det er nok fordi tre af dem er gravide, og har længe vidst at min kæreste og jeg også prøvede.
