Jeg synes ikke den er så benhårdt som hun beskriver her, men kan godt følge nogle af pointerne. Jeg har aldrig været ved at kaste nogen baby ud fra 4. sal - dels fordi vi bor i et et-planshus, men også fordi jeg blev velsignede med relativt nemme unger. Tja jo, sov ikke rigtigt de første tre år, men man kan vænne sig til meget, ikke sandt 
Men livet er da, nu, en lang række af pligter og en helvedes masse ansvar. Hele tiden!!!! Og man er aldrig alene, og man kan aldrig bare sige "mig først" eller " Jeg SKAL" eller noget som helst. Det savner jeg. Og jeg rydder op hele tiden. Og har altid travlt, og er altid bagud. Men så er det heller ikke værre jo. Måske er det faktisk kun fedt de 10%, men så er de jo virkelig det værd, for jeg har aldrig fortrudt - jeg har set tilbage til mit gamle liv før børn med længsel, men jeg har aldrig fortrudt.
Anmeld