Samvær hvor han fik afslag

Gardenia skriver:

For mig lyder det mest som om du er på et hævntogt.

Din datters far har begravet sin bror og du kan ikke trække en snor mellem den oplevelse og en bestemt opførsel?

Lad mig dele lidt fra mit liv, med en far der var ægte psykopat. For det kommer ikke pludseligt, det er noget der ligger i deres personlighed, som ikke kommer frem fordi de møder modstand af livet, det kommer når de møder modstand fra mennesker. Som datter af en voldsmand har jeg haft ansvaret for min mor, der blev gennemtæsket og voldtaget hver eneste dag, mine 2 søskende der var 5 år yngre end jeg og aldrig skulle med ud i badekaret og have de oplevelser som jeg havde.

Din datter skal have beskyttelse hvis han er syg, men så skal han have hjælp. At du ikke gider er ikke et argument. Og du burde passe på med hvilke betegnelser du bruger om din datters far - især som hun bliver ældre og vil kunne forstå. Nej, det er ikke noget der vil komme langsomt, som 2-årig kan vi mennesker forstå alt fra sprog, til sociale sammenhænge og et skifte i personstemningen hos de voksne. Du har travlt.

Jeg synes du skulle falde lidt ned og få skabt et overblik. Du kan ikke bare sidde i din ende og sige "nej, jeg gider ikke" - statsforvaltningen ser ikke på om du mener han gider hende pga det og det, men om I vil samarbejde og om I kan finde ud af at omtale den anden med bare en smule forståelse. Det handler om indlevelse når man er mor og far - ikke kun overfor jeres barn, men også overfor det andet menneske som man selv frivilligt lavede en baby på...

Jeg tager ikke hans parti, men du skal passe på med at stemple mennesker, er han ked af det fordi hans bror er væk, så er det jo et meget håndgribeligt problem der kan ordnes, men det har intet at gøre med evnerne som far. Du kan ikke vælge om du vil dele din datter - for det accepterede du da du valgte faderen. 

Gardenia skriver:

For mig lyder det mest som om du er på et hævntogt.

Din datters far har begravet sin bror og du kan ikke trække en snor mellem den oplevelse og en bestemt opførsel?

Lad mig dele lidt fra mit liv, med en far der var ægte psykopat. For det kommer ikke pludseligt, det er noget der ligger i deres personlighed, som ikke kommer frem fordi de møder modstand af livet, det kommer når de møder modstand fra mennesker. Som datter af en voldsmand har jeg haft ansvaret for min mor, der blev gennemtæsket og voldtaget hver eneste dag, mine 2 søskende der var 5 år yngre end jeg og aldrig skulle med ud i badekaret og have de oplevelser som jeg havde.

Din datter skal have beskyttelse hvis han er syg, men så skal han have hjælp. At du ikke gider er ikke et argument. Og du burde passe på med hvilke betegnelser du bruger om din datters far - især som hun bliver ældre og vil kunne forstå. Nej, det er ikke noget der vil komme langsomt, som 2-årig kan vi mennesker forstå alt fra sprog, til sociale sammenhænge og et skifte i personstemningen hos de voksne. Du har travlt.

Jeg synes du skulle falde lidt ned og få skabt et overblik. Du kan ikke bare sidde i din ende og sige "nej, jeg gider ikke" - statsforvaltningen ser ikke på om du mener han gider hende pga det og det, men om I vil samarbejde og om I kan finde ud af at omtale den anden med bare en smule forståelse. Det handler om indlevelse når man er mor og far - ikke kun overfor jeres barn, men også overfor det andet menneske som man selv frivilligt lavede en baby på...

Jeg tager ikke hans parti, men du skal passe på med at stemple mennesker, er han ked af det fordi hans bror er væk, så er det jo et meget håndgribeligt problem der kan ordnes, men det har intet at gøre med evnerne som far. Du kan ikke vælge om du vil dele din datter - for det accepterede du da du valgte faderen. 

Godt sagt.

uanset om du vil det eller ej, så kan han få tilkendt samvær og så er den ene vej af transporten altså noget du skal betale. Det hedder sig at samværsforælder henter til samvær og bopælsforælder efter samvær.

FÅR han samvær vil det blive anset for at være samarbejdschikane hvis DU nægter og kan i sidste ende koste dig bopælen og ene forældremyndigheden.

Ikke at jeg godt kan forstå du er bekymret for både dig selv og din datter, men så kan du jo evt. bede om overvåget samvær. Der skal altså ret meget til førend at der nægtes samvær. Selv dømte for vold overfor deres børn er set blive tilkendt samvær.

og ved tilkendt samvær kan du ikke opkræve udgiften til/fra samværsstedet.

Sisse

Anonym skriver:

Igen, han vælger at vil se sin unge så må han selv betale. Jeg betaler ikke når jeg ved manden tjener mange sorte penge.

Sikken omtalelse

 

 

 

Hvorfor har han mistet sin mc, hvis han tjene så mange penge?

 

 

Men hvis statsamtet fastlægger samvær, og at du skal betale til det, kan du jo ikke bare nægte. I stedet må du få samlet så mnge vidneudtalelser og beviser på hans sindssyge/ustabilitet, som muligt og så håbe på, at han bliver benægtet samvær.

 

Der skal desværre  Rigtig meget til før fædre ikke får samvær.. 

Jeg betalte ikke noget for hans transport udgift.. Ihvertfald ikke den tid han kom her, men senere skulle jeg have betalt halvdelen hvis ikke jeg ville hente eller bringe.. 

Men rolig, han kan ikke selv vælge transport metoden, og så skal du bare punge ud.. Har han ikke bil SKAL du betale fir den billigste måde at komme fra a til b med offentlig transport.. Det er ikke noget du kommer udenom hvis det når så langt.. 

har selv stået i samme situation, og her droppede han det allerede efter tre gange samvær .. 

Anonym skriver:

Igen, han vælger at vil se sin unge så må han selv betale. Jeg betaler ikke når jeg ved manden tjener mange sorte penge.

Smuk måde at omtale sit barn på

- og undskyld mig, men bare ærgerligt, for sådan er det!

Gud hvor fik jeg ondt i maven der

Du har selvfølgelig dine grunde, og jeg dømmer dig ikke, det ikke det du spørger om men må ud med det.

Min veninde har siden hun var utrolig lille fået fortalt af sin mor, at far var sindsyg, ikke ønskede kontakt, var uansvarlig osv osv. Det eneste billed hun havde af ham havde hendes mor skabt. Hun fortalte mug at det hårdste hun havde prøvet var da en dreng i børnehaven spurgte hvorfor hendes far aldrig hentede hende. Når hun hørte andre børn tale om ders fædre, flygtede hun for virkeligheden og drømte inderligt om at ha en far, og sætte billed på hvem han i virkeligheden var.

Da hun blev atten år, valgte hun at kontakte ham via det brev, hun skældte ham ud og undskyldte sig selv. Faren vendte tilbage, hun lærte ham at kende og det eneste "minus" hun kunne finde ved ham var et lille alkoholmisbrug. Han havde skabt sig en lille kærne familie, og hun elskede at tilbringe sin tid med ham.

Faren døde 8 mdr efter hun kontaktede ham. Som hun selv siger, i næsten 19år havde hun chancen for at ha en far, men en hendes mor stod ivejen for at selv lade hende ta en beslutning.

Den dag idag (22år), beskylder hun sin mor den sorg hun havde i uvisheden om hvem han var.

Et lille råd til dig: gi aldrig din datter et negativt billed af hendes far, og forbyd hende ikke at se ham.

 

Held og lykke til jer begge

Anonym skriver:

Igen, han vælger at vil se sin unge så må han selv betale. Jeg betaler ikke når jeg ved manden tjener mange sorte penge.

Hold da op - en udtalelse. 

 - Du kan ikke nægte at betale transporten den ene vej. Nægter du, risikerer du at miste forældremyndigheden og bopælsrettighederne. 

 

Og der skal MEGET til. Min far vil man karakteriserer som psykopat, og han har indtil nu haft samværd med min lillebror på 10 år. Eneste grund til at samværet er ophøret er at min lillebror har været i statsamtet og snakke med dem om at han ikke vil derop længere og de har vurderet han er gammel nok til selv at vælge. 

Men trods kørsel i alkoholpåvirket tilstand med børn, alkoholmisbrug, psykisk terror der har været igennem politiet, osv. så har han opretholdt sin samværsret. Og min mor har intet kunne gøre ved statsforvaltningens afgørelser. 

Så jeg tror ikke på han ikke får lov at se JERES barn. Udover det, så vil de også kigge på den måde man argumenterer på overfor hinanden og mod hinanden, og der vil du falde til jorden med dine argumenter. 

Gardenia skriver:

For mig lyder det mest som om du er på et hævntogt.

Din datters far har begravet sin bror og du kan ikke trække en snor mellem den oplevelse og en bestemt opførsel?

Lad mig dele lidt fra mit liv, med en far der var ægte psykopat. For det kommer ikke pludseligt, det er noget der ligger i deres personlighed, som ikke kommer frem fordi de møder modstand af livet, det kommer når de møder modstand fra mennesker. Som datter af en voldsmand har jeg haft ansvaret for min mor, der blev gennemtæsket og voldtaget hver eneste dag, mine 2 søskende der var 5 år yngre end jeg og aldrig skulle med ud i badekaret og have de oplevelser som jeg havde.

Din datter skal have beskyttelse hvis han er syg, men så skal han have hjælp. At du ikke gider er ikke et argument. Og du burde passe på med hvilke betegnelser du bruger om din datters far - især som hun bliver ældre og vil kunne forstå. Nej, det er ikke noget der vil komme langsomt, som 2-årig kan vi mennesker forstå alt fra sprog, til sociale sammenhænge og et skifte i personstemningen hos de voksne. Du har travlt.

Jeg synes du skulle falde lidt ned og få skabt et overblik. Du kan ikke bare sidde i din ende og sige "nej, jeg gider ikke" - statsforvaltningen ser ikke på om du mener han gider hende pga det og det, men om I vil samarbejde og om I kan finde ud af at omtale den anden med bare en smule forståelse. Det handler om indlevelse når man er mor og far - ikke kun overfor jeres barn, men også overfor det andet menneske som man selv frivilligt lavede en baby på...

Jeg tager ikke hans parti, men du skal passe på med at stemple mennesker, er han ked af det fordi hans bror er væk, så er det jo et meget håndgribeligt problem der kan ordnes, men det har intet at gøre med evnerne som far. Du kan ikke vælge om du vil dele din datter - for det accepterede du da du valgte faderen. 

super godt skrevet især det allersidste.

Hejsa.
Jeg har været i statsforvaltningen med mit barns far for et års tids siden, fordi han gerne ville have samvær. Jeg ønskede ikke samvær og fortalte grundene dertil og han fortalte hvorfor han ville.
I mine øjne er/var han ikke egnet som far, der ikke kan tage vare på et barn. Det fandt jeg bare ud af for sent. Kunne nu ikke undvære min troldeunge lige meget hvad. Der fik vi at vide at det altid er hans ret både at søge om samvær og have samvær. Jeg sagde så at hvis der skulle være samvær, så skulle det være overvåget, da jeg ikke stolede på ham og ikke ville have ham indenfor mine døre. Det fik vi så på plads.
men men men. Vi diskuterede jo lidt derinde og der fik jeg sagt at hvis han bare ville holde sig væk, så kunne jeg godt undvære hans børnebidrag. Det bed han mærke i, så efter mødet er overstået og vi er hjemme igen, bliver jeg ringet op af
statsforvaltningen og siger at mit barns far ville holde sig væk, hvis jeg virkelig mente at jeg ville undvære de penge. Ja for pokker, så det blev sat i værk og vi har ikke hørt noget til ham i det her år der er gået. Ja vi sidder lidt stramt i det men sikke en frihed ikke altid at skulle gå rundt og være bange for hvornår vi bliver indkaldt igen osv.
Næste projekt er så at jeg får den fulde forældremyndighed, for vi har desværre stadig fælles. Skriv til mig, hvis det er.