Anonym skriver:
Hej alle sammen!
Jeg vil gerne høre fra jer der der har været igennem samvær sag og hvor eksen fik afslag på samvær.
Vil i dele med mig om hvorfor han fik afslag, i må gerne være anonyme. Jeg håber så meget at min eks får afslag. Vores liv er blevet så godt, da jeg endelig blev fri fra ham.
Samt hvis nogen her ved om hvor stor chancen er for at der bliver lagt samvær når han bor i Kbh og jeg skal flytte til silkeborg her i juli 2013. Skal sige ingen af os har bil, ( han hat i få tilfælde mulighed for at låne) samt jeg har den fulde forældremyndighed.
Igår ringede jeg til møderehjælpen og hende jeg snakkede med spurgte omhun kunne ringe tilbage om 2 min, og hørte aldrig tilbage fra hende hvilket jeg syntes der er for dårligt.
Håber nogen her kannhjælpe mig
For mig lyder det mest som om du er på et hævntogt.
Din datters far har begravet sin bror og du kan ikke trække en snor mellem den oplevelse og en bestemt opførsel?
Lad mig dele lidt fra mit liv, med en far der var ægte psykopat. For det kommer ikke pludseligt, det er noget der ligger i deres personlighed, som ikke kommer frem fordi de møder modstand af livet, det kommer når de møder modstand fra mennesker. Som datter af en voldsmand har jeg haft ansvaret for min mor, der blev gennemtæsket og voldtaget hver eneste dag, mine 2 søskende der var 5 år yngre end jeg og aldrig skulle med ud i badekaret og have de oplevelser som jeg havde.
Din datter skal have beskyttelse hvis han er syg, men så skal han have hjælp. At du ikke gider er ikke et argument. Og du burde passe på med hvilke betegnelser du bruger om din datters far - især som hun bliver ældre og vil kunne forstå. Nej, det er ikke noget der vil komme langsomt, som 2-årig kan vi mennesker forstå alt fra sprog, til sociale sammenhænge og et skifte i personstemningen hos de voksne. Du har travlt.
Jeg synes du skulle falde lidt ned og få skabt et overblik. Du kan ikke bare sidde i din ende og sige "nej, jeg gider ikke" - statsforvaltningen ser ikke på om du mener han gider hende pga det og det, men om I vil samarbejde og om I kan finde ud af at omtale den anden med bare en smule forståelse. Det handler om indlevelse når man er mor og far - ikke kun overfor jeres barn, men også overfor det andet menneske som man selv frivilligt lavede en baby på...
Jeg tager ikke hans parti, men du skal passe på med at stemple mennesker, er han ked af det fordi hans bror er væk, så er det jo et meget håndgribeligt problem der kan ordnes, men det har intet at gøre med evnerne som far. Du kan ikke vælge om du vil dele din datter - for det accepterede du da du valgte faderen.