dårlig dårlig mor

Anonym skriver:

det er hvad jeg er... 4 måner gammel og har længe gjort antræk til at vende fra ryg til mave...

op fra lur i voksi og ligger på puffen... jeg åbner den og vender mig et sekund om for at slukke babyalarm modtageren der står og bibber...

og bang... der bliver trillet ud over kanten 40 cm ned... heldigvis på et vamset tykt tæppe... men nøj et skrig...

har brugt resten af dagen på at sige undskyld

min mand kommer snart hjem og jeg ved ik om jeg tør fortælle ham det

Puha, det er én af de ting jeg frygter allermest og jeg håber (7-9-13) aldrig det sker her... Kan godt forstå du føler dig som en dårlig mor, det ville jeg også... MEN det vil jeg altså langt fra kalde dig... Det kan ske, for selv den mest opmærksomme mor, der skal ikke mere end et splitsekund til at sådan noget sker... Og det er jo det der gør det så pisse svært for os at forberede os på....

40 cm er jo heldigvis ikke langt, men det skærer jo én i hjertet ligemeget hvor meget det er... GODT der ikke skete det lille pus noget og at du slipper med forskrækkelsen....

 Til jer begge...

Om du vil fortælle det eller ej, den kan jeg ikke svare på, for jeg ville selv være i tvivl om jeg "turde" sige det.... Men jeg tror det er godt at få lettet hjertet for dig

rikkeregnbue skriver:

Du er ikke en dårlig mor! Og jeg er sikker på at dit barn er OK! Min datter er faldet ud af min seng, og ned fra en sofa på en cafe - og hun er helt okay :-) 

kæmpe kram til dig! 

puhhh... bliver bare helt bange når hun er blevet ked af det her senere om hun har kommet til skade

Anonym skriver:

det var dejligt at høre... har brugt hele resten af dagen på at trøste og putte

Kan huske engang min søn faldt ned af sengen (lav seng dog, men ingen tæppe under..) - det var skrækkelig synd! Men de kommer hurtigt over, de små

Anonym skriver:

det er hvad jeg er... 4 måner gammel og har længe gjort antræk til at vende fra ryg til mave...

op fra lur i voksi og ligger på puffen... jeg åbner den og vender mig et sekund om for at slukke babyalarm modtageren der står og bibber...

og bang... der bliver trillet ud over kanten 40 cm ned... heldigvis på et vamset tykt tæppe... men nøj et skrig...

har brugt resten af dagen på at sige undskyld

min mand kommer snart hjem og jeg ved ik om jeg tør fortælle ham det

Tror altså det sker for de fleste mødre :-) Min datter trillede fra en seng ned på flisegulv, da hun var 6 mrd. BANG....jeg havde det også VILDT dårligt med det, men fandt siden ud af, at det sker sgu for de fleste. OGså værre ting end dette og det du har oplevet.

Sig det da endeligt til din mand. Det kunne lige så godt være sket for ham.

Kram

Dot D skriver:

Ved du hvad, det er sket for mange før dig.... Måske ingen trøst, men bare en realitet...

Selvfølgelig skal du fortælle ham det, jeg synes, det lyder forkert i mine ører, at du er bange for at sige det.

Han skulle da helst kunne forstå, at det ikke er noget, du har gjort med vilje og med fuldt overlæg....

Stort 

nej... men det er jo mig der går hjemme og skal passe på...

Simon Isaksen skriver:

Jamen så kald det en tanke torsk, du er med 9999999% garanti ikke den første der gør det, og selvfølig skal du sige det, det kan ske for alle og der er ikke en der går fri for at gøre noget hvor man efter tænkte at det skulle man ikke have gjort. det er bare op igen og videre, og ja børn slår sig og græder, men de kommer altid videre  

bare han ik siger det til hans mor hun bebrejder mig for alt i forvejen

Krussedulle skriver:

Tror at du har brug for et stort kram

Du er absolut IKKE en dårlig mor! Det kan ske for ALLE!

Herhjemme er det næsten en "tradition" at de skal falde ned af sofaen når de er 6 mdr!
Alle 3 har gjort det! Og GUD hvor har jeg hadet mig selv for det! At jeg ikke liiiiige holdt bedre fast eller greb dem..

Men det sker! du er ikke alene

ja tror også det er en krammer jeg har brug for

Anonym skriver:

nej... men det er jo mig der går hjemme og skal passe på...

Det er jeg også sikker på, at du gør rigtigt godt, og lige netop derfor skal du sige det til ham, for det vil han forstå

Anonym skriver:

bare han ik siger det til hans mor hun bebrejder mig for alt i forvejen

uhh den type sviger forældre.. dem kender jeg alt for godt .. 
 er dog mere i kridt huset ved dem nu men var sku ikke nemt i starten, men ja tag det som det kommer og ignorer hans forældre, de skal jo ikke bestemme hvordan i opdrager jeres børn .. 
 - de kan give råd osv, men det er jer der bestemmet 

Det bliver man ikke en dårlig mor af! Heldigvis, for de fleste af os har vist prøvet noget lignende. 

Man bebrejder bare sig selv rigtig meget - så jeg forstår udemærket hvordan du har det. 

Helt ærligt 40 cm og ned på et vamset tæppe... Det lyder ikke så slemt - jeg har i hvert fald præsteret noget som er meget værre! 

Det gode ved sådan noget er, at man forhåbentlig lærer at tænke sig bedre om en anden gang - og der skete jo heldigvis ikke noget. Lad være med at bebrejde dig selv!