dårlig dårlig mor

det er hvad jeg er... 4 måner gammel og har længe gjort antræk til at vende fra ryg til mave...

op fra lur i voksi og ligger på puffen... jeg åbner den og vender mig et sekund om for at slukke babyalarm modtageren der står og bibber...

og bang... der bliver trillet ud over kanten 40 cm ned... heldigvis på et vamset tykt tæppe... men nøj et skrig...

har brugt resten af dagen på at sige undskyld

min mand kommer snart hjem og jeg ved ik om jeg tør fortælle ham det

Anonym skriver:

det er hvad jeg er... 4 måner gammel og har længe gjort antræk til at vende fra ryg til mave...

op fra lur i voksi og ligger på puffen... jeg åbner den og vender mig et sekund om for at slukke babyalarm modtageren der står og bibber...

og bang... der bliver trillet ud over kanten 40 cm ned... heldigvis på et vamset tykt tæppe... men nøj et skrig...

har brugt resten af dagen på at sige undskyld

min mand kommer snart hjem og jeg ved ik om jeg tør fortælle ham det

Altså ting kan ske, altså så længe det ikke er noget man gør bevidst er der jo ikke noget ondt i det, alle kommer til at gøre noget forkert, og man må bare lære af sine fejl

Simon Isaksen skriver:

Altså ting kan ske, altså så længe det ikke er noget man gør bevidst er der jo ikke noget ondt i det, alle kommer til at gøre noget forkert, og man må bare lære af sine fejl

jamen jeg burde bare vide bedre!

Ved du hvad, det er sket for mange før dig.... Måske ingen trøst, men bare en realitet...

Selvfølgelig skal du fortælle ham det, jeg synes, det lyder forkert i mine ører, at du er bange for at sige det.

Han skulle da helst kunne forstå, at det ikke er noget, du har gjort med vilje og med fuldt overlæg....

Stort 

Anonym skriver:

det er hvad jeg er... 4 måner gammel og har længe gjort antræk til at vende fra ryg til mave...

op fra lur i voksi og ligger på puffen... jeg åbner den og vender mig et sekund om for at slukke babyalarm modtageren der står og bibber...

og bang... der bliver trillet ud over kanten 40 cm ned... heldigvis på et vamset tykt tæppe... men nøj et skrig...

har brugt resten af dagen på at sige undskyld

min mand kommer snart hjem og jeg ved ik om jeg tør fortælle ham det

Selvfølgelig tør du det 

Det er da bestemt ikke sjovt, men babyer er heldigvis hårdfør, så baby 'tænker' mere på den måde du trøster på end faldet. Hvis du bare har taget dig godt af baby bagefter, så er det dét underbevidstheden husker - at mor trøster når der sker noget slemt. 

Så ved du i hvert fald at det kan ske hehe. 

Du er ikke en dårlig mor! Og jeg er sikker på at dit barn er OK! Min datter er faldet ud af min seng, og ned fra en sofa på en cafe - og hun er helt okay :-) 

kæmpe kram til dig! 

Anonym skriver:

jamen jeg burde bare vide bedre!

Jamen så kald det en tanke torsk, du er med 9999999% garanti ikke den første der gør det, og selvfølig skal du sige det, det kan ske for alle og der er ikke en der går fri for at gøre noget hvor man efter tænkte at det skulle man ikke have gjort. det er bare op igen og videre, og ja børn slår sig og græder, men de kommer altid videre  

Gigl skriver:

Selvfølgelig tør du det 

Det er da bestemt ikke sjovt, men babyer er heldigvis hårdfør, så baby 'tænker' mere på den måde du trøster på end faldet. Hvis du bare har taget dig godt af baby bagefter, så er det dét underbevidstheden husker - at mor trøster når der sker noget slemt. 

Så ved du i hvert fald at det kan ske hehe. 

det var dejligt at høre... har brugt hele resten af dagen på at trøste og putte

Ork det skal du da ikke være bange for at fortælle.

Naia 1 år fald ned at trappen i sidste uge over hos sin dp, men vi stod og snakkede så et kæmpe blåt øje har hun nu randt rund med i en uge og det var ikke første gang hun tog turen.

Vores søn fald ud gange sengen 3 gange da han var helt lille, der vil altid ske uheld, det tror jeg ikke vil kunne undgås.

Så lad endelig være med at holde det hemmeligt, det kan kun skade forholdet at lade være

Anonym skriver:

det er hvad jeg er... 4 måner gammel og har længe gjort antræk til at vende fra ryg til mave...

op fra lur i voksi og ligger på puffen... jeg åbner den og vender mig et sekund om for at slukke babyalarm modtageren der står og bibber...

og bang... der bliver trillet ud over kanten 40 cm ned... heldigvis på et vamset tykt tæppe... men nøj et skrig...

har brugt resten af dagen på at sige undskyld

min mand kommer snart hjem og jeg ved ik om jeg tør fortælle ham det