Trist ved besøg

LilleChelle skriver:

Jeg har en dreng på knapt 6 uger, som bare er det dejligste. Han er så nem som man kunne ønske sig en lille baby skulle være  

Han har dog nogle dage hvor han bare er pyldret og mest har lyst til at ligge hos mig dagen lang. 

 

Nu til mit 'problem' - Jeg har nu flere gange oplevet at jeg helst vil blive hjemme, når vi skal noget. Og når jeg ikke bliver hjemme og tager med ud til f.eks. familiekomsamner, fødselsdage osv. så er jeg trist og på grådens rand hele tiden :/ Og vil egentlig helst bare sidde med min søn for mig selv. 

Er der andre der har prøvet noget lignende? 

Bliv hjemme! Du skal have lov til at falde til i din rolle som mor, og hvis din dreng er mest tryg ved at være hjemme, så er der intet i vejen for at I tager den med ro i jeres eget tempo og venter med de sociale arrangementer til I begge er klar.

Ved du hvad søde Michelle.. Du skal sige fra når folk står og nedstirre dig når du ammer ham.. Og sig fra når folk hiver i dig for at få lov at pille rode rage på Mathias.. Jeg havde det på nøjagtig samme måde da Marcus var spæd som du har det nu. Og det eneste der hjalp for mig var at sige fra.. Simpelthen.. Måske du har brug for bare at få lov til at være dig, C og lille Mathias i et par uger?

LilleChelle skriver:

Jeg har en dreng på knapt 6 uger, som bare er det dejligste. Han er så nem som man kunne ønske sig en lille baby skulle være  

Han har dog nogle dage hvor han bare er pyldret og mest har lyst til at ligge hos mig dagen lang. 

 

Nu til mit 'problem' - Jeg har nu flere gange oplevet at jeg helst vil blive hjemme, når vi skal noget. Og når jeg ikke bliver hjemme og tager med ud til f.eks. familiekomsamner, fødselsdage osv. så er jeg trist og på grådens rand hele tiden :/ Og vil egentlig helst bare sidde med min søn for mig selv. 

Er der andre der har prøvet noget lignende? 

jep - sådan havde jeg det også  

LilleChelle skriver:

Jeg har en dreng på knapt 6 uger, som bare er det dejligste. Han er så nem som man kunne ønske sig en lille baby skulle være  

Han har dog nogle dage hvor han bare er pyldret og mest har lyst til at ligge hos mig dagen lang. 

 

Nu til mit 'problem' - Jeg har nu flere gange oplevet at jeg helst vil blive hjemme, når vi skal noget. Og når jeg ikke bliver hjemme og tager med ud til f.eks. familiekomsamner, fødselsdage osv. så er jeg trist og på grådens rand hele tiden :/ Og vil egentlig helst bare sidde med min søn for mig selv. 

Er der andre der har prøvet noget lignende? 

er det for meget folk vil holde ham og kigger på når du ammer så sig på en pæn måde du trækker dig tilbage når han skal have mad.. i et andet lokale Evt og gør klart for familien at du ikke ønsker at de holder ham endnu Pt.. på en pæn måde selvfølgelig ... Vær opmærksom på dine reaktioner søde... og snak med din Sp.. det kan måske være en lille form for Angst eller efterfødsels reaktion 

Tusind tak for svar alle sammen. Jeg kan ikke lige overskue at svarer hver og en af jer - men alle svarene er blevet læst, og vil blive taget til efterretning. Og så ringer jeg nok til min sundhedsplejerske på mandag for at aftale et møde med hende og for at få snakket om hvordan jeg har det Havde slet ikke selv tænkt på at hun kunne være med på det punkt, men det kan hun selvfølgelig

LilleChelle skriver:

Tusind tak for svar alle sammen. Jeg kan ikke lige overskue at svarer hver og en af jer - men alle svarene er blevet læst, og vil blive taget til efterretning. Og så ringer jeg nok til min sundhedsplejerske på mandag for at aftale et møde med hende og for at få snakket om hvordan jeg har det Havde slet ikke selv tænkt på at hun kunne være med på det punkt, men det kan hun selvfølgelig

LilleChelle skriver:

Jeg har en dreng på knapt 6 uger, som bare er det dejligste. Han er så nem som man kunne ønske sig en lille baby skulle være  

Han har dog nogle dage hvor han bare er pyldret og mest har lyst til at ligge hos mig dagen lang. 

 

Nu til mit 'problem' - Jeg har nu flere gange oplevet at jeg helst vil blive hjemme, når vi skal noget. Og når jeg ikke bliver hjemme og tager med ud til f.eks. familiekomsamner, fødselsdage osv. så er jeg trist og på grådens rand hele tiden :/ Og vil egentlig helst bare sidde med min søn for mig selv. 

Er der andre der har prøvet noget lignende? 

LilleChelle skriver:

Jeg har en dreng på knapt 6 uger, som bare er det dejligste. Han er så nem som man kunne ønske sig en lille baby skulle være  

Han har dog nogle dage hvor han bare er pyldret og mest har lyst til at ligge hos mig dagen lang. 

 

Nu til mit 'problem' - Jeg har nu flere gange oplevet at jeg helst vil blive hjemme, når vi skal noget. Og når jeg ikke bliver hjemme og tager med ud til f.eks. familiekomsamner, fødselsdage osv. så er jeg trist og på grådens rand hele tiden :/ Og vil egentlig helst bare sidde med min søn for mig selv. 

Er der andre der har prøvet noget lignende? 

Åh, du skal lytte til dig selv og få sagt fra med det samme, der er noget, der ikke passer dig! Jeg ved, det er nemmere sagt end gjort. Men ellers kan man fortryde det i lang tid efter, hvis man lader andre mase sig ind på én.

Jeg har stadig halvvejs traume over min søns start på livet. Da han var mindre end et døgn gammel, kom hans farmor og sad med ham i fire-fem timer i træk! Jeg kunne bare slet ikke få sagt at jeg gerne ville have mit barn tilbage! Og dagen efter gjorde hun det samme! Og da han var 14 dage gammel var de her en hel weekend, hvor min kæreste ikke holdt sin søn én eneste gang, fordi hun rendte rundt med ham konstant. Og de blev helt mærkelige og sure, når jeg tog ham for at pusle ham og give ham mad. De kunne simpelthen ikke forstå at jeg havde brug for at være tæt på mit barn og de både sendte onde øjne og svarede igen, når jeg prøvede at pippe lidt for at sige fra. Det faldt helt til jorden, for de var så voldsomme. Hvis jeg kunne gøre noget om i mit liv, så skulle det være at jeg havde sagt helt klart fra i starten.

Så det er det bedste råd, jeg kan give dig. Hold på dit, uanset hvad folk siger og tænker..

marloutti skriver:

Åh, du skal lytte til dig selv og få sagt fra med det samme, der er noget, der ikke passer dig! Jeg ved, det er nemmere sagt end gjort. Men ellers kan man fortryde det i lang tid efter, hvis man lader andre mase sig ind på én.

Jeg har stadig halvvejs traume over min søns start på livet. Da han var mindre end et døgn gammel, kom hans farmor og sad med ham i fire-fem timer i træk! Jeg kunne bare slet ikke få sagt at jeg gerne ville have mit barn tilbage! Og dagen efter gjorde hun det samme! Og da han var 14 dage gammel var de her en hel weekend, hvor min kæreste ikke holdt sin søn én eneste gang, fordi hun rendte rundt med ham konstant. Og de blev helt mærkelige og sure, når jeg tog ham for at pusle ham og give ham mad. De kunne simpelthen ikke forstå at jeg havde brug for at være tæt på mit barn og de både sendte onde øjne og svarede igen, når jeg prøvede at pippe lidt for at sige fra. Det faldt helt til jorden, for de var så voldsomme. Hvis jeg kunne gøre noget om i mit liv, så skulle det være at jeg havde sagt helt klart fra i starten.

Så det er det bedste råd, jeg kan give dig. Hold på dit, uanset hvad folk siger og tænker..

Jeg må prøve at få sagt på en pæn måde at jeg har brug for han kun sidder ved mig. Og at jeg nok selv skal komme og spørger om de vil sidde med ham når jeg er klar til at give ham væk. 

Jeg er bare så bange for at folk synes jeg er en dum kælling, der ikke vil lade dem se og holde ham. 

LilleChelle skriver:

Jeg må prøve at få sagt på en pæn måde at jeg har brug for han kun sidder ved mig. Og at jeg nok selv skal komme og spørger om de vil sidde med ham når jeg er klar til at give ham væk. 

Jeg er bare så bange for at folk synes jeg er en dum kælling, der ikke vil lade dem se og holde ham. 

Undskyld, jeg ikke svarer før nu... Jeg har ikke lige været på com.

Jeg synes helt klart, du skal tænke på at det her ikke handler om, hvad folk tænker om dig! Det handler om at du ikke lader folk overskride dine grænser. Og det handler om at du gør med dit barn, som kun du har brug for!

Jeg tænkte også meget på, at folk ikke måtte tænke om mig at jeg ikke kunne slippe mit barn! Men det er så fucking ligegyldigt hvad folk tænker! De må sgu selv stå til ansvar for deres følelser og tanker!!

Og det er bare så meget nemmere sagt end gjort! Det ved jeg. Men jeg får så ondt indeni, når jeg tænker på at jeg har ladet andre styre mig så meget og ladet dem vold-overskride mine grænser af frygt for, hvad de ville tænke om mig, hvis jeg sagde fra! Det må bare aldrig ske mere!

Derfor håber jeg virkelig, du kan få sagt fra og huske på at du og dit barn er det vigtigste i dit liv!!! Og alle andre kan tænke og mene om det hvad de vil!!! Det kan du ikke bruge til noget... Du må bare ikke ende med at sidde flere år efter og føle fortrydelse og sorg over at du ikke sagde fra, når det var nødvendigt...

En masse held og lykke herfra... Og store