Andre med meget sensitive børn som kan give mig lidt råd??

EllaRo skriver:

"Mine" dagplejebørn under 2,5 år plejede at sove 2,5-3  timer fordi vi var meget udendørs om formiddagen. Det kan være 2 t. er også fint nok.

Jeg ville side i en stol ved side af hende nu, fordi hun har behov for ekstra tryghed.....senere ville jeg prøve at gå i 5 min....

Kh Ella

 

 

Hun har altid i min barsel kun sovet 45 min af gangen, så det at hun er begyndt at sove 1,5-2 timer er lykken, fordi hun er gladere når hun vågner.. Ok jeg prøver at sidde ved siden af hende om aftenen.. Og når det så ikke gør ondt i tanden så prøve gå ind hvert 5. minut..
Tak for hjælpen!

Den lykkelige skriver:

Hun har altid i min barsel kun sovet 45 min af gangen, så det at hun er begyndt at sove 1,5-2 timer er lykken, fordi hun er gladere når hun vågner.. Ok jeg prøver at sidde ved siden af hende om aftenen.. Og når det så ikke gør ondt i tanden så prøve gå ind hvert 5. minut..
Tak for hjælpen!

Selv tak

Når dagplejebørn vågnede, sagde jeg til dem, at de gerne måtte sove lidt mere....og de gjørde de så...

Kh

Ella

Den lykkelige skriver:

Tusind tak
Ja herhjemme prøver vi også virkelig struktur, men tit som om det ikke er "nok".. men måske vi skal "sætte mere ind" på alle punkter..
Nogle gange synes jeg bare ikke overskuddet er der i dagplejen til hendes behov.. frygter for når hun skal i børnehave

Nu ved jeg ikke hvor meget i laver efter en dag i dagplejen ?

Struktur er som sagt alfa / omega herhjemme. Og tænker at hvis hun er så sensitiv kan selv små ting have kæmpe betydning.

Har du overvejet en FYS / ergo til hende som ved noget om HSP børn ? Måske hun ville have glæde af børstning ( ved dog ikke hvor gammel de skal være )

Tror de er vigtig at se hendes behov og skub når du kan mærke det er ok. Tænker at hvis du mærker godt efter ved du nok hvornår er hvad. Det er bare med at stole på det. Da det kan være svært hvis omgivelserne ikke forstår

bøllen skriver:

Nu ved jeg ikke hvor meget i laver efter en dag i dagplejen ?

Struktur er som sagt alfa / omega herhjemme. Og tænker at hvis hun er så sensitiv kan selv små ting have kæmpe betydning.

Har du overvejet en FYS / ergo til hende som ved noget om HSP børn ? Måske hun ville have glæde af børstning ( ved dog ikke hvor gammel de skal være )

Tror de er vigtig at se hendes behov og skub når du kan mærke det er ok. Tænker at hvis du mærker godt efter ved du nok hvornår er hvad. Det er bare med at stole på det. Da det kan være svært hvis omgivelserne ikke forstår

Hvad er børstning  
Jo jeg synes faktisk godt jeg kan mærke forskel, men ja det med at stole på det er strakt sværre..
Vi laver ikke så meget efter dagpleje, handler eller leger på værelse eller tegner, går en tur i området eller lignende..

Den lykkelige skriver:

Hvad er børstning  
Jo jeg synes faktisk godt jeg kan mærke forskel, men ja det med at stole på det er strakt sværre..
Vi laver ikke så meget efter dagpleje, handler eller leger på værelse eller tegner, går en tur i området eller lignende..

Åh det er jeg nok ikke den bedste til at forklare  men ved det kan have STOR effekt, har arbejdet i en børnehave har de børne der blev børstet fik det bedre med deres vanskeligheder . Det er en børste som minder om en negle børste, som barnet skal børstes med. Det skulle gøre noget ved sanserne ( men er ikke så meget inde i det ) Ved det er vigtig man får korrekt instruktioner af fagfolk.

Det har også været på tale min dreng skal børstes men det kræver samarbejde med skolen da det er 6 gange om dagen i starten. Og den hjælp kan de så ikke give

Det er svært, min dreng er 11 år og først nu ved vi det skyldes HSP. Har længe haft mistanken men har ikke vist hvad jeg stillede op. Vi har prøvet så godt vi kunne og tilpasse vores hverdag og vi lærer hele tiden nyt omkring ham.

Husk på selv små ting, kan have KÆMPE betydning efter en dag i dagplejen.

Som sagt her går det galt bare han er en ½ time længere i klub en han plejer. Det gør han bliver stresset og alt er galt når han kommer hjem. Tænk på hvor mange resourser hun bruger for at komme igennem dagen i dagplejen.

Den lykkelige skriver:

Hvor har du bare ret!! Ja jeg har det præcis som dig, jeg vil også hellere bære hende de to meter over dør trin og ind som så gør hun ikke er ked når vi siger farvel osv.. end at jeg tvinger hende til at gå selv og hun så er ked.. Men det så vildt svært hvornår man skal "opdrage", være konsekvent og hvornår man skal være forstående/støttende i det sensitive.. F.eks. sad vi til fødselsdag og hun skulle op i en høj stol, folk kigger på hende (bare fordi de jo synes hun er sød osv).. Men hun kunne ikke klare alle de øjne på hende.. hun græd og vred sig.. jeg prøvede sige "ej se en lækker bolle, skal du ikke smage osv".. hun kiggede bare rundt på folk mens hun græd og græd.. Så tog hende op..
Eller da vi skulle holde fødselsdag herhjemme.. vi dækkede borde om morgenen og jeg fortalte hve, der kom osv.. hun blev lagt ud og sove og vågnede først EFTER alle mennesker var kommet.. så det var VILDT overvældende for hende at huset var fuld af mennesker.. og alle folk snakkede til hende da hun kom ind fra luren "ej hvor er du fin" "har du sovet godt" osv.. hun var så skræmt selvom det hendes familie hun har set 100 gange.. Men der nåede hun aldrig tø op før hun blev lagt i seng om aftenen..

Ja, hold da op, hvor jeg tror, vi har oplevet meget af det samme!

Det er bare så vigtigt, at vi husker at lytte til vores egen indre stemme, selvom så mange andre, snakker løs...  Og så igen det der med at sige tingene højt. Eventuelt også til familien, når man fx henter barnet ind fra lur: Giv hende tid, vent med at tale direkte til hende, hun skal lige vågne. (Også sige det, når barnet hører det).

Kender det bare så godt!

Frk. Himmelblå skriver:

Nårh, den lille ven!

(Jeg kender godt til det. Dog ikke så ekstremt, som du beskriver. Jeg har en pige på 3, der er sensitiv, og så har jeg en handicappet datter på knap to, som qua handicappet er meget sensitiv...)

Jeg er sikker på, du er god til at tackle hende, - det fornemmer jeg på dit indlæg. At du er en god og omsorgsgivende mor. 

Jeg tænker, at du ska huske at booste hendes selvværd - tro på egne evner - når der IKKE er konflikt. Altså ikke forsøge at booste, når situationen med ikke at ville tegne er der, men booste, når hun har det godt og trygt. Indstillingen skal være "godt klaret!", "Sådan!" og "Super sejt!!".  Det kan handle om bare at sætte sin kop over på køkkenbordet derhjemme. Overdriv (oprigtigt), når hun lykkedes i det små.

Om aftenen ved put, kan du fortælle godnathistorie om hende. "I dag stod den store pige X op kl 7 nul dut, for der var SÅ meget, hun skulle nå... osv."

Når der er problemer med utryghed, så "giv trolden et navn". Når hun ikke vil ud af din favn over for fremmede, så sig højt. "Det er OK at være genert. Så kan man jo bare gå over til farfar, når man har lyst." Så alle kan høre det. Og din pige ved, at alle har hørt, den trygge holdning, som mor har. Konstatere - ikke problematisere. 

Over for min datter (på 3) fortæller jeg ofte en lidt fjollet historie, - men også gerne med alvor. Fx " Da jeg var en stor pige, der gik i børnehave, der HADEDE jeg bare, når min far sagde farvel om morgenen i børnhaven. Jeg hylede og skreg, jeg tror aldrig nogen af de voksne havde set en stor pige hyle så meget. jeg græd, så der lå en hel vandpyt på gulvet af mine tårer. Så en morgen fandt min bedste ven Julius på at trække i sine gummistøvler og hoppe rundt i den vandpyt, jeg havde lavet. Det så helt vildt fjollet ud, - for jeg vidste slet ikke, man kunne pjaske i vandpytter indenfor. Faktisk var vi allesammen ved at dø af grin!" Noget i den dur. Gerne meget skørt, men også med udtryk for, at stærke følelser er naturlige og mest af alt OK - selv mor kender dem jo!

Du har sikkert forsøgt det meste, - men mit råd går alligevel ud på at sætte ord på. Og ikke problematisere. Trøste, men ikke skabe et offer.  Motivere men ikke presse. Så kommer det af sig selv. Men måske går der et stykke tid endnu. Din datter har jo heldigvis lov at være "lille" mange år endnu :-)

Håber, jeg gav mening.. Ellers spørg!

 

Jeg er selv sensitiv og min datter på næsten 2 er det også.

Dit indlæg er rigtig godt skrevet og jeg ville håbe at alle sensitive børn kunne have sådan en mor som du beskriver her

Den lykkelige skriver:

Tusind tak
Ja herhjemme prøver vi også virkelig struktur, men tit som om det ikke er "nok".. men måske vi skal "sætte mere ind" på alle punkter..
Nogle gange synes jeg bare ikke overskuddet er der i dagplejen til hendes behov.. frygter for når hun skal i børnehave

Det er altid et problem når dp ikke accepterer barnets særlige behov. Vi har måttet skifte dp fordi den oprindelige dp ikke fattede hvad det vil sige at være sensitiv som vores datter er. Ved den nye dp satte vi ord på hendes behov og hvad der var brug for og tjeckede ligesom op på dp'ens holdninger før vi godkendte et samarbejde.

Det har gjort en enormt stor forskel at Amanda er kommet i ny dp. Hun er harmonisk på en hel anden måde. Meget nemmere at aflevere og især at hente igen. Hvor hun før tit var overvældet af indtryk og ked af det om eftermiddagen trives hun nu så fint og er typisk glad. Jeg kan stadig mærke at hun har meget meget stort behov for nærvær om eftermiddagen især og også rigtig meget fysisk kontakt (fx sidde på skødet og kramme osv), men hun trives på en helt anden måde. Hvis samarbejdet med dp ikke virker, så ville jeg virkelig overveje at skifte hvis det var mig. Mht børnehave, så skal det italesættes og planlægges i samarbejde med børnehaven og du skal sikre dig at det er en børnehave som har den rette pædagogiske indgangsvinkel til opgaven.

Stor kram til dig, for det er bare rigtig hårdt det du står i kan jeg godt læse ud af dit indlæg      

Amandas-mor skriver:

Jeg er selv sensitiv og min datter på næsten 2 er det også.

Dit indlæg er rigtig godt skrevet og jeg ville håbe at alle sensitive børn kunne have sådan en mor som du beskriver her

Hvor er du sød! Tak!

Amandas-mor skriver:

Jeg er selv sensitiv og min datter på næsten 2 er det også.

Dit indlæg er rigtig godt skrevet og jeg ville håbe at alle sensitive børn kunne have sådan en mor som du beskriver her

Hvor er du sød! Tak!