Andre med meget sensitive børn som kan give mig lidt råd??

Ej men jeg er fuldstændig færdig indeni..  
Bliver lidt langt, men vil prøve fortælle lidt om hvordan min datter er, så man bedre kan se hvad det handler om..
Min datter er 21 mdr. Hun har altid været "anderledes" end hvad jeg kan se i mange andre børn.. Hun har aldrig haft "roen" i kroppen.. kunne ikke falde i søvn ved en, hun har skulle vippes og vugges. Hun har altid sovet dårlig og kort tid af gangen. Hun har aldrig kunne klare komme fra arm til arm. Hun er svær at have med ude, hun kan ikke lide opmærksomhed, hun kan ikke klare forandringer, nye børn i dagplejen osv. Hun kan ikke lide når andre børn græder og begynder selv, hun kan ikke lide de andre forældre når de kommer ind i dagplejen, hun skal "tø op" i timer når vi har gæster før hun tør gå væk fra mig (også selvom det hendes bedsteforældre), hun hænger på mig og skriger hvis hendes far nærmer sig, men når vi så ikke er sammen er far ok, hvis vi tager på besøg hos nogen "må" de ikke kigge på hende når hun laver noget, man "må" ikke grine af hende så bliver hun ulykkelig, hun har aldrig kunne lege selv, hvis nogen i supermarked kigger på hende bliver hun ulykkelig, hvis vi skal holde fødselsdag skal vi forklare helt vildt hvad der skal ske før hun er mere tryg. Indtil gæsterne kommer så tør hun ikke gå rundt selv.
Nu har de sidste to uger været endnu hårdere fordi der er kommet en lille ny i dagplejen og en af de "store" som hun ellers legede med holdt op. Hun kan ikke lide det og vil ikke i dagpleje, hun græder lige fra jeg begynder tage hendes nattøj af.. Og den pige hun bare er så glad for holder op på torsdag da hun skal i børnehave. Hun snakker ikke om andet end hende legekammeraten. Jeg FRYGTER hvordan hun tager det efter torsdag hvor der så kommer en ny lille baby mere som hverken kan kravle eller noget.. Så hun pludselig den "store" i dagplejen.. og hun har selv brug for så meget tid..
Idag da jeg afleverede hende var dagpleje moderen ude og putte den nye dreng og jeg prøvede gå ind i lege værelset hvor de to andre sad og tegnede og snakkede med dem og spurgte min datter om hun ikke også ville tegne, var mega positiv, men hun græd og græd og ville bare være oppe i armene..
Og vi havde lige haft "kampen" derhjemme fordi hun skal have tøj på, hvor hun bliver så ked.. føler bare jeg lever i en verden med så følsom en pige og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal stille op længere
Vil jo ikke ynke hende/forstærke det. Men altså hun skal jo også vide jeg er der og at jeg vil hjælpe hende..
Gal det svært og jeg er bare ved at gå helt ned over det.. Nogen med råd??

Den lykkelige skriver:

Ej men jeg er fuldstændig færdig indeni..  
Bliver lidt langt, men vil prøve fortælle lidt om hvordan min datter er, så man bedre kan se hvad det handler om..
Min datter er 21 mdr. Hun har altid været "anderledes" end hvad jeg kan se i mange andre børn.. Hun har aldrig haft "roen" i kroppen.. kunne ikke falde i søvn ved en, hun har skulle vippes og vugges. Hun har altid sovet dårlig og kort tid af gangen. Hun har aldrig kunne klare komme fra arm til arm. Hun er svær at have med ude, hun kan ikke lide opmærksomhed, hun kan ikke klare forandringer, nye børn i dagplejen osv. Hun kan ikke lide når andre børn græder og begynder selv, hun kan ikke lide de andre forældre når de kommer ind i dagplejen, hun skal "tø op" i timer når vi har gæster før hun tør gå væk fra mig (også selvom det hendes bedsteforældre), hun hænger på mig og skriger hvis hendes far nærmer sig, men når vi så ikke er sammen er far ok, hvis vi tager på besøg hos nogen "må" de ikke kigge på hende når hun laver noget, man "må" ikke grine af hende så bliver hun ulykkelig, hun har aldrig kunne lege selv, hvis nogen i supermarked kigger på hende bliver hun ulykkelig, hvis vi skal holde fødselsdag skal vi forklare helt vildt hvad der skal ske før hun er mere tryg. Indtil gæsterne kommer så tør hun ikke gå rundt selv.
Nu har de sidste to uger været endnu hårdere fordi der er kommet en lille ny i dagplejen og en af de "store" som hun ellers legede med holdt op. Hun kan ikke lide det og vil ikke i dagpleje, hun græder lige fra jeg begynder tage hendes nattøj af.. Og den pige hun bare er så glad for holder op på torsdag da hun skal i børnehave. Hun snakker ikke om andet end hende legekammeraten. Jeg FRYGTER hvordan hun tager det efter torsdag hvor der så kommer en ny lille baby mere som hverken kan kravle eller noget.. Så hun pludselig den "store" i dagplejen.. og hun har selv brug for så meget tid..
Idag da jeg afleverede hende var dagpleje moderen ude og putte den nye dreng og jeg prøvede gå ind i lege værelset hvor de to andre sad og tegnede og snakkede med dem og spurgte min datter om hun ikke også ville tegne, var mega positiv, men hun græd og græd og ville bare være oppe i armene..
Og vi havde lige haft "kampen" derhjemme fordi hun skal have tøj på, hvor hun bliver så ked.. føler bare jeg lever i en verden med så følsom en pige og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal stille op længere
Vil jo ikke ynke hende/forstærke det. Men altså hun skal jo også vide jeg er der og at jeg vil hjælpe hende..
Gal det svært og jeg er bare ved at gå helt ned over det.. Nogen med råd??

Jeg har ikke bare en men tre styks meget sensitive børn-

Her hjemme gør vi aldrig noget i uplanlagt da det vælter hele systemet specielt hos min den mindste. Som nu er 4.

Alle dage er ens. Vi står op samme tid og går i seng samme tid. Spiser på samme tid. Får vi gæster eller skal noget får hun det af vide flere dage i forvejen. Og hun får det af vide hver dag indtil de kommer. Det hjælper. Vi har en tavle i køkkenet hvor der står hvad vi skal og hun sætter krydser da hun så selv kan tælle med i hvor mange dage der er til det sker. Udover at være sensitiv er hun meget udviklet alder mæssigt kan meget mere end hun burde og det sætter også tingene på prøve. Hun kender alle uge dage kan skrive alle familiens navne regne osv så hun skal også aktiveres på den rigtige måde. I børnehaven tager de hensyn til at hun har det sådan. Så hvis der skal vikarer ind eller de skal på tur advarer de os så vi kan forberede hende eller hvis der kommer vikar holde hende hjemme da blot en enkelt dag med andet personale kan vælte det hele og gør hun græder hele natten. Hun skal ik møde inden 9 som de andre børn hun kommer når hun føler for det. Og hvis de skal på tur skal hun selvfølgelig være der til den bestemte tid.

Mit råd er planlæg hverdagen så den altid er ens. Og med hensyn til dagpleje så forbered hende lang tid i forvejen på nu kommer der nyt barn osv. Fortæl dagplejemor at du gerne vil vide vigtige ændringer eller hvis de skal på tur så du kan forberede hende. Så er jeg sikker på det blir lettere det virker i hvert fald her.

Den lykkelige skriver:

Ej men jeg er fuldstændig færdig indeni..  
Bliver lidt langt, men vil prøve fortælle lidt om hvordan min datter er, så man bedre kan se hvad det handler om..
Min datter er 21 mdr. Hun har altid været "anderledes" end hvad jeg kan se i mange andre børn.. Hun har aldrig haft "roen" i kroppen.. kunne ikke falde i søvn ved en, hun har skulle vippes og vugges. Hun har altid sovet dårlig og kort tid af gangen. Hun har aldrig kunne klare komme fra arm til arm. Hun er svær at have med ude, hun kan ikke lide opmærksomhed, hun kan ikke klare forandringer, nye børn i dagplejen osv. Hun kan ikke lide når andre børn græder og begynder selv, hun kan ikke lide de andre forældre når de kommer ind i dagplejen, hun skal "tø op" i timer når vi har gæster før hun tør gå væk fra mig (også selvom det hendes bedsteforældre), hun hænger på mig og skriger hvis hendes far nærmer sig, men når vi så ikke er sammen er far ok, hvis vi tager på besøg hos nogen "må" de ikke kigge på hende når hun laver noget, man "må" ikke grine af hende så bliver hun ulykkelig, hun har aldrig kunne lege selv, hvis nogen i supermarked kigger på hende bliver hun ulykkelig, hvis vi skal holde fødselsdag skal vi forklare helt vildt hvad der skal ske før hun er mere tryg. Indtil gæsterne kommer så tør hun ikke gå rundt selv.
Nu har de sidste to uger været endnu hårdere fordi der er kommet en lille ny i dagplejen og en af de "store" som hun ellers legede med holdt op. Hun kan ikke lide det og vil ikke i dagpleje, hun græder lige fra jeg begynder tage hendes nattøj af.. Og den pige hun bare er så glad for holder op på torsdag da hun skal i børnehave. Hun snakker ikke om andet end hende legekammeraten. Jeg FRYGTER hvordan hun tager det efter torsdag hvor der så kommer en ny lille baby mere som hverken kan kravle eller noget.. Så hun pludselig den "store" i dagplejen.. og hun har selv brug for så meget tid..
Idag da jeg afleverede hende var dagpleje moderen ude og putte den nye dreng og jeg prøvede gå ind i lege værelset hvor de to andre sad og tegnede og snakkede med dem og spurgte min datter om hun ikke også ville tegne, var mega positiv, men hun græd og græd og ville bare være oppe i armene..
Og vi havde lige haft "kampen" derhjemme fordi hun skal have tøj på, hvor hun bliver så ked.. føler bare jeg lever i en verden med så følsom en pige og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal stille op længere
Vil jo ikke ynke hende/forstærke det. Men altså hun skal jo også vide jeg er der og at jeg vil hjælpe hende..
Gal det svært og jeg er bare ved at gå helt ned over det.. Nogen med råd??

Jeg har ikke selv et sensitivt barn, men er selv sensitiv. Kan dog ikke huske hvordan jeg var som barn.

Men på de her hjemmeside kan du læse mere og evt få nogle gode råd du kan bruge

http://www.sensitiv.dk/srligt_sensitive_brn_og_unge

http://www.plusbog.dk/tilbud/9788721036041/saerligt-sensitive-boern.aspx

http://www.lmsnyt.dk/Files/PDF/LMS_nr%2038_side16_17.pdf

http://www.highly-sensitive-person.dk/born.htm

http://www.hsp-foreningen.dk/

Nårh, den lille ven!

(Jeg kender godt til det. Dog ikke så ekstremt, som du beskriver. Jeg har en pige på 3, der er sensitiv, og så har jeg en handicappet datter på knap to, som qua handicappet er meget sensitiv...)

Jeg er sikker på, du er god til at tackle hende, - det fornemmer jeg på dit indlæg. At du er en god og omsorgsgivende mor. 

Jeg tænker, at du ska huske at booste hendes selvværd - tro på egne evner - når der IKKE er konflikt. Altså ikke forsøge at booste, når situationen med ikke at ville tegne er der, men booste, når hun har det godt og trygt. Indstillingen skal være "godt klaret!", "Sådan!" og "Super sejt!!".  Det kan handle om bare at sætte sin kop over på køkkenbordet derhjemme. Overdriv (oprigtigt), når hun lykkedes i det små.

Om aftenen ved put, kan du fortælle godnathistorie om hende. "I dag stod den store pige X op kl 7 nul dut, for der var SÅ meget, hun skulle nå... osv."

Når der er problemer med utryghed, så "giv trolden et navn". Når hun ikke vil ud af din favn over for fremmede, så sig højt. "Det er OK at være genert. Så kan man jo bare gå over til farfar, når man har lyst." Så alle kan høre det. Og din pige ved, at alle har hørt, den trygge holdning, som mor har. Konstatere - ikke problematisere. 

Over for min datter (på 3) fortæller jeg ofte en lidt fjollet historie, - men også gerne med alvor. Fx " Da jeg var en stor pige, der gik i børnehave, der HADEDE jeg bare, når min far sagde farvel om morgenen i børnhaven. Jeg hylede og skreg, jeg tror aldrig nogen af de voksne havde set en stor pige hyle så meget. jeg græd, så der lå en hel vandpyt på gulvet af mine tårer. Så en morgen fandt min bedste ven Julius på at trække i sine gummistøvler og hoppe rundt i den vandpyt, jeg havde lavet. Det så helt vildt fjollet ud, - for jeg vidste slet ikke, man kunne pjaske i vandpytter indenfor. Faktisk var vi allesammen ved at dø af grin!" Noget i den dur. Gerne meget skørt, men også med udtryk for, at stærke følelser er naturlige og mest af alt OK - selv mor kender dem jo!

Du har sikkert forsøgt det meste, - men mit råd går alligevel ud på at sætte ord på. Og ikke problematisere. Trøste, men ikke skabe et offer.  Motivere men ikke presse. Så kommer det af sig selv. Men måske går der et stykke tid endnu. Din datter har jo heldigvis lov at være "lille" mange år endnu :-)

Håber, jeg gav mening.. Ellers spørg!

 

Enirt skriver:

Jeg har ikke selv et sensitivt barn, men er selv sensitiv. Kan dog ikke huske hvordan jeg var som barn.

Men på de her hjemmeside kan du læse mere og evt få nogle gode råd du kan bruge

http://www.sensitiv.dk/srligt_sensitive_brn_og_unge

http://www.plusbog.dk/tilbud/9788721036041/saerligt-sensitive-boern.aspx

http://www.lmsnyt.dk/Files/PDF/LMS_nr%2038_side16_17.pdf

http://www.highly-sensitive-person.dk/born.htm

http://www.hsp-foreningen.dk/

Tusind tak! Ja den bog om særlig sensitive børn har jeg lige bestilt!

Jeg har selv en stor dreng der er sensitiv. Så kender det godt.

jeg har desværre ingen gode råd men vil give dig en kæmpe

Her hjemme er struktur alfa / Omega.

Vi forbereder ham hele tiden ( om 5 min er der sengetid )

Laver sjældent noget spontant da han har svært ved hurtige skift.

Vi har minimeret aktiviteterne i hverdagen da det øger hans stress ( ½ time efter i klub er nok )

 

 

Frk. Himmelblå skriver:

Nårh, den lille ven!

(Jeg kender godt til det. Dog ikke så ekstremt, som du beskriver. Jeg har en pige på 3, der er sensitiv, og så har jeg en handicappet datter på knap to, som qua handicappet er meget sensitiv...)

Jeg er sikker på, du er god til at tackle hende, - det fornemmer jeg på dit indlæg. At du er en god og omsorgsgivende mor. 

Jeg tænker, at du ska huske at booste hendes selvværd - tro på egne evner - når der IKKE er konflikt. Altså ikke forsøge at booste, når situationen med ikke at ville tegne er der, men booste, når hun har det godt og trygt. Indstillingen skal være "godt klaret!", "Sådan!" og "Super sejt!!".  Det kan handle om bare at sætte sin kop over på køkkenbordet derhjemme. Overdriv (oprigtigt), når hun lykkedes i det små.

Om aftenen ved put, kan du fortælle godnathistorie om hende. "I dag stod den store pige X op kl 7 nul dut, for der var SÅ meget, hun skulle nå... osv."

Når der er problemer med utryghed, så "giv trolden et navn". Når hun ikke vil ud af din favn over for fremmede, så sig højt. "Det er OK at være genert. Så kan man jo bare gå over til farfar, når man har lyst." Så alle kan høre det. Og din pige ved, at alle har hørt, den trygge holdning, som mor har. Konstatere - ikke problematisere. 

Over for min datter (på 3) fortæller jeg ofte en lidt fjollet historie, - men også gerne med alvor. Fx " Da jeg var en stor pige, der gik i børnehave, der HADEDE jeg bare, når min far sagde farvel om morgenen i børnhaven. Jeg hylede og skreg, jeg tror aldrig nogen af de voksne havde set en stor pige hyle så meget. jeg græd, så der lå en hel vandpyt på gulvet af mine tårer. Så en morgen fandt min bedste ven Julius på at trække i sine gummistøvler og hoppe rundt i den vandpyt, jeg havde lavet. Det så helt vildt fjollet ud, - for jeg vidste slet ikke, man kunne pjaske i vandpytter indenfor. Faktisk var vi allesammen ved at dø af grin!" Noget i den dur. Gerne meget skørt, men også med udtryk for, at stærke følelser er naturlige og mest af alt OK - selv mor kender dem jo!

Du har sikkert forsøgt det meste, - men mit råd går alligevel ud på at sætte ord på. Og ikke problematisere. Trøste, men ikke skabe et offer.  Motivere men ikke presse. Så kommer det af sig selv. Men måske går der et stykke tid endnu. Din datter har jo heldigvis lov at være "lille" mange år endnu :-)

Håber, jeg gav mening.. Ellers spørg!

 

TUSIND TAK for dit svar!!
Lyder som om du også kan have dit at se til!!
Ja jeg prøver alt hvad jeg kan at rose og give komplimenter. De går også fint. Men jeg er sådan i tvivl om situationen når hun f.eks. vil op til mig.. når vi er ude og handle.. Om jeg skal tage hende op eller.. ved godt det måske lyder underligt.. men jeg vil jo ikke negligere hendes følelser.. det jo ok hun har de følelser.. men altså har svært ved at skelne hvornår jeg skal stå ved at hun er så "stor" så de ting kan hun godt selv.. f.eks. i fredags sagde dagpleje moderen at hun havde lagt mærke til at jeg bære hende ind om morgenen.. og at hun da skal gå selv.. og at når jeg aflevere hende skal jeg gå ind med hende og ikke bære hende ind.. men når jeg tager hende ud af bilen stiller jeg hende op og hun går ind langs indkørslen (som er ret lang).. men lige når vi kommer til hoveddøren så vil hun op.. og bliver dybt ulykkelig hvis jeg ikke tager hende op.. Så derfor bære jeg hende ind.. Og når hun har fået overtøj af og sutsko på så vil hun op når vi skal ind.. men aner ikke hvornår jeg skal være konsekvent og hvornår jeg skal acceptere hendes behov for at være hos mig..

Åh hvor jeg føler med dig. Jeg har selv en pige på 27 mdr som har mange af de samme tegn... Måske ikke helt så udtalt.... Så ved ikke helt hvordan jeg kan hjælpe dig...
Vores pige kunne heller ikke klare at være "vandrepokal" da hun var lille. Hun skreg og skreg, var utrøstelig i flere timer, sov dårligt, spiste ikke ordenligt. Og bedsteforældrene var og er stadig SÅ uforstående det har kostet blod og tårer at være barnets "advokat" og familien som skulle støtte i stedet var var sure. Far er god nok, men mor er at foretrække. Det tog ca 1 mdr at køre hende ind i dp, men her var der også skrig og skrål. Heldigvis er dp super god til "børn med andre behov". Legestuen er et total mareridt fra hun kommer til hun bliver hentet. Hun græder og sidder kun hos dp... Og hun sover dårligt efter disse dage, vågner stortudet op.
Gæstedp er heller Ikke godt, der spiser og drikker hun ikke, hun sidder i en krog med legetøjet rundt om sig som et fort.
.BNår vi skal have gæster- selv bedsteforældrene skal hun info i god tid, det samme hvis vi skal handle m.lign. hun kan heldigvis selv sige fra over for besøgende nu, hun gider ikke sidde hos dem, men praktisk ting, fx give sutsko på, kan de og Så er hun væk igen.

Da der kom nyt barn i dp forberedt vi hende ved at fortælle at X kom, var lille baby, mm. Snakkede meget om hende, hvilket hjalp lidt...
Vores datter havde også en bedste ven som flyttede, nu taler vi om han og "ringer" til ham, laver tegninger mm til ham.

Min mand føler "vi beskyttelser" hende for meget, men jeg mener at vi skal lytte til hende og vise vi støtter hende og hører hende.

Kunne du måske tale med dp om hvordan i kan hjælpe din datter bedst? Hvad med sundhedsplejersken?

Den lykkelige skriver:

Tusind tak! Ja den bog om særlig sensitive børn har jeg lige bestilt!

Er glad for at kunne hjælpe, er spændt på om min søn som jeg skal føde her til den 22 dec bliver sensitiv eller hvordan han bliver.

Så følger lige med, synes det er et rigtig godt emne

bøllen skriver:

Jeg har selv en stor dreng der er sensitiv. Så kender det godt.

jeg har desværre ingen gode råd men vil give dig en kæmpe

Her hjemme er struktur alfa / Omega.

Vi forbereder ham hele tiden ( om 5 min er der sengetid )

Laver sjældent noget spontant da han har svært ved hurtige skift.

Vi har minimeret aktiviteterne i hverdagen da det øger hans stress ( ½ time efter i klub er nok )

 

 

Tusind tak
Ja herhjemme prøver vi også virkelig struktur, men tit som om det ikke er "nok".. men måske vi skal "sætte mere ind" på alle punkter..
Nogle gange synes jeg bare ikke overskuddet er der i dagplejen til hendes behov.. frygter for når hun skal i børnehave