Andre med meget sensitive børn som kan give mig lidt råd??

livhemdrup skriver:

Jeg har ikke bare en men tre styks meget sensitive børn-

Her hjemme gør vi aldrig noget i uplanlagt da det vælter hele systemet specielt hos min den mindste. Som nu er 4.

Alle dage er ens. Vi står op samme tid og går i seng samme tid. Spiser på samme tid. Får vi gæster eller skal noget får hun det af vide flere dage i forvejen. Og hun får det af vide hver dag indtil de kommer. Det hjælper. Vi har en tavle i køkkenet hvor der står hvad vi skal og hun sætter krydser da hun så selv kan tælle med i hvor mange dage der er til det sker. Udover at være sensitiv er hun meget udviklet alder mæssigt kan meget mere end hun burde og det sætter også tingene på prøve. Hun kender alle uge dage kan skrive alle familiens navne regne osv så hun skal også aktiveres på den rigtige måde. I børnehaven tager de hensyn til at hun har det sådan. Så hvis der skal vikarer ind eller de skal på tur advarer de os så vi kan forberede hende eller hvis der kommer vikar holde hende hjemme da blot en enkelt dag med andet personale kan vælte det hele og gør hun græder hele natten. Hun skal ik møde inden 9 som de andre børn hun kommer når hun føler for det. Og hvis de skal på tur skal hun selvfølgelig være der til den bestemte tid.

Mit råd er planlæg hverdagen så den altid er ens. Og med hensyn til dagpleje så forbered hende lang tid i forvejen på nu kommer der nyt barn osv. Fortæl dagplejemor at du gerne vil vide vigtige ændringer eller hvis de skal på tur så du kan forberede hende. Så er jeg sikker på det blir lettere det virker i hvert fald her.

Tusind tak for svar!  
Hold da op du kender til det så!!
Jeg må nok prøve med endnu mere struktur, intet spontant osv.
Men har så svært ved hvornår man skal "trøste", for jeg vil jo heller ikke gøre sådan at hun bliver "ynket".. Hun skal jo også lære være selvstændig.. Ej jeg synes det mega svært og jeg synes bare ikke overskuddet/tiden er der i dagplejen til at hun kan være som hun er. Jeg frygter virkelig når hun skal i børnehave..

Frk. Himmelblå skriver:

Nårh, den lille ven!

(Jeg kender godt til det. Dog ikke så ekstremt, som du beskriver. Jeg har en pige på 3, der er sensitiv, og så har jeg en handicappet datter på knap to, som qua handicappet er meget sensitiv...)

Jeg er sikker på, du er god til at tackle hende, - det fornemmer jeg på dit indlæg. At du er en god og omsorgsgivende mor. 

Jeg tænker, at du ska huske at booste hendes selvværd - tro på egne evner - når der IKKE er konflikt. Altså ikke forsøge at booste, når situationen med ikke at ville tegne er der, men booste, når hun har det godt og trygt. Indstillingen skal være "godt klaret!", "Sådan!" og "Super sejt!!".  Det kan handle om bare at sætte sin kop over på køkkenbordet derhjemme. Overdriv (oprigtigt), når hun lykkedes i det små.

Om aftenen ved put, kan du fortælle godnathistorie om hende. "I dag stod den store pige X op kl 7 nul dut, for der var SÅ meget, hun skulle nå... osv."

Når der er problemer med utryghed, så "giv trolden et navn". Når hun ikke vil ud af din favn over for fremmede, så sig højt. "Det er OK at være genert. Så kan man jo bare gå over til farfar, når man har lyst." Så alle kan høre det. Og din pige ved, at alle har hørt, den trygge holdning, som mor har. Konstatere - ikke problematisere. 

Over for min datter (på 3) fortæller jeg ofte en lidt fjollet historie, - men også gerne med alvor. Fx " Da jeg var en stor pige, der gik i børnehave, der HADEDE jeg bare, når min far sagde farvel om morgenen i børnhaven. Jeg hylede og skreg, jeg tror aldrig nogen af de voksne havde set en stor pige hyle så meget. jeg græd, så der lå en hel vandpyt på gulvet af mine tårer. Så en morgen fandt min bedste ven Julius på at trække i sine gummistøvler og hoppe rundt i den vandpyt, jeg havde lavet. Det så helt vildt fjollet ud, - for jeg vidste slet ikke, man kunne pjaske i vandpytter indenfor. Faktisk var vi allesammen ved at dø af grin!" Noget i den dur. Gerne meget skørt, men også med udtryk for, at stærke følelser er naturlige og mest af alt OK - selv mor kender dem jo!

Du har sikkert forsøgt det meste, - men mit råd går alligevel ud på at sætte ord på. Og ikke problematisere. Trøste, men ikke skabe et offer.  Motivere men ikke presse. Så kommer det af sig selv. Men måske går der et stykke tid endnu. Din datter har jo heldigvis lov at være "lille" mange år endnu :-)

Håber, jeg gav mening.. Ellers spørg!

 

tweety2060 skriver:

Åh hvor jeg føler med dig. Jeg har selv en pige på 27 mdr som har mange af de samme tegn... Måske ikke helt så udtalt.... Så ved ikke helt hvordan jeg kan hjælpe dig...
Vores pige kunne heller ikke klare at være "vandrepokal" da hun var lille. Hun skreg og skreg, var utrøstelig i flere timer, sov dårligt, spiste ikke ordenligt. Og bedsteforældrene var og er stadig SÅ uforstående det har kostet blod og tårer at være barnets "advokat" og familien som skulle støtte i stedet var var sure. Far er god nok, men mor er at foretrække. Det tog ca 1 mdr at køre hende ind i dp, men her var der også skrig og skrål. Heldigvis er dp super god til "børn med andre behov". Legestuen er et total mareridt fra hun kommer til hun bliver hentet. Hun græder og sidder kun hos dp... Og hun sover dårligt efter disse dage, vågner stortudet op.
Gæstedp er heller Ikke godt, der spiser og drikker hun ikke, hun sidder i en krog med legetøjet rundt om sig som et fort.
.BNår vi skal have gæster- selv bedsteforældrene skal hun info i god tid, det samme hvis vi skal handle m.lign. hun kan heldigvis selv sige fra over for besøgende nu, hun gider ikke sidde hos dem, men praktisk ting, fx give sutsko på, kan de og Så er hun væk igen.

Da der kom nyt barn i dp forberedt vi hende ved at fortælle at X kom, var lille baby, mm. Snakkede meget om hende, hvilket hjalp lidt...
Vores datter havde også en bedste ven som flyttede, nu taler vi om han og "ringer" til ham, laver tegninger mm til ham.

Min mand føler "vi beskyttelser" hende for meget, men jeg mener at vi skal lytte til hende og vise vi støtter hende og hører hende.

Kunne du måske tale med dp om hvordan i kan hjælpe din datter bedst? Hvad med sundhedsplejersken?

Ej tusind tak for dit svar!  
Lyder præcis som min datter!!
Og min kæreste siger også at vi ikke skal pylre for meget.. men jeg føler ikke jeg pylre, jeg prøver at forstå hende.. og vise hende at det ok.. Men her er det også svært i forhold til familien.. mine forældre acceptere at hun skal "tø" op.. Selvom de lige kan have passet hende weekenden inden, så er hun genert og skal se dem an hvis de kommer weekenden efter.. Men min kæreste siger tit "årh det noget fis det der, du kan da sagtens xxxx" eller igår da hun ikke ville sove.. Jeg var på vej ud og motionere og hun græd da vi lagde hende.. jeg stod og tog tøj på og sagde "går du ikke op til hende, hun skal ikke ligge og græde".. Så siger han "vi giver hende lige lidt tid.. hun kan jo sagtens sove uden vi sidder hos hende".. Men jeg synes ikke hun skal græde sig selv i søvn, så jeg tog alt mit tøj af igen og satte mig op ved hendes seng til hun faldt i søvn.. Igår da hun var træt (det altid helt overdevet om mandagen) og hun har en kindtand på vej og er meget plaget af den. Hun græd og brokkede da jeg lavede aftensmad.. så sagde han også "arhhhh nu stopper du".. Jeg synes det så svært når vi som forældre har forskellige grænser og meninger..

TUSIND TAK for dit svar!!
Lyder som om du også kan have dit at se til!!
Ja jeg prøver alt hvad jeg kan at rose og give komplimenter. De går også fint. Men jeg er sådan i tvivl om situationen når hun f.eks. vil op til mig.. når vi er ude og handle.. Om jeg skal tage hende op eller.. ved godt det måske lyder underligt.. men jeg vil jo ikke negligere hendes følelser.. det jo ok hun har de følelser.. men altså har svært ved at skelne hvornår jeg skal stå ved at hun er så "stor" så de ting kan hun godt selv.. f.eks. i fredags sagde dagpleje moderen at hun havde lagt mærke til at jeg bære hende ind om morgenen.. og at hun da skal gå selv.. og at når jeg aflevere hende skal jeg gå ind med hende og ikke bære hende ind.. men når jeg tager hende ud af bilen stiller jeg hende op og hun går ind langs indkørslen (som er ret lang).. men lige når vi kommer til hoveddøren så vil hun op.. og bliver dybt ulykkelig hvis jeg ikke tager hende op.. Så derfor bære jeg hende ind.. Og når hun har fået overtøj af og sutsko på så vil hun op når vi skal ind.. men aner ikke hvornår jeg skal være konsekvent og hvornår jeg skal acceptere hendes behov for at være hos mig..

:-)

Du skal bære hende. Uden tvivl. En dag fortæller du hende på forhånd, at hun skal gå selv i dag. For det vil DU have. (Ikke noget med, "det er bedst for dig" elller "så er du dygtig") Bare sig, i dag skal du prøve at gå selv, for det vil jeg have. Hvis hun så ikke vil, må du vurdere, om du kan stå fast. Kan du ikke, må du sige "Jeg kan mærke, du ikke har lyst til at gå i dag, så jeg tager dig op." På den måde, kommer hun aldrig i tvivl, om hun kan stole på dig. Du forstår hende. 
Du skal ikke høre på andre i forhold til, hvad din datter kan og skal. Jeg bærer ofte min 3-årige ind i børnehaven. Ikke fordi, hun ikke kan gå selv, men fordi, vi synes, det er hyggeligt og trygt at imødekomme hendes behov for at være "oppe". Jeg kan i øvrigt garantere, at slæbte jeg hende ved hånden ind i børnahaven, ville vi IKKE efterfølgende få et postitivt vinke-farvel-udfald.

Jeg tror, det er alfa omega, at vores børn VED, de kan regne med os. Så skal de nok selv "komme ud af deres skjold", når tid er. Forestil dig, at du var bange for at tale i forsamlinger, og at du så ovenikøbet aldrig vidste, om din nærmeste familie ville annoncere dig som "næste taler", hver gang I var ude til et større arrangement. - Den følelse må børnene aldrig få. De skal vide, at de er i trygge hænder. Og at de er super seje lige som de er.

:-)

Enirt skriver:

Er glad for at kunne hjælpe, er spændt på om min søn som jeg skal føde her til den 22 dec bliver sensitiv eller hvordan han bliver.

Så følger lige med, synes det er et rigtig godt emne

Ja det håber jeg ikke for dig! Og for den lille.. kan ikke være sjovt at leve med for den lille heller.. Når jeg ser veninder, familie osv med deres børn så er deres børn så tillidsfulde, leger selv, sover, virker rolige, leger med det samme de bliver "sluppet fri" i legestuen, bliver ikke forskrækket over lyde, mennesker osv.. Det vildt svært når det er omvendt... Held og lykke

Frk. Himmelblå skriver:

:-)

Du skal bære hende. Uden tvivl. En dag fortæller du hende på forhånd, at hun skal gå selv i dag. For det vil DU have. (Ikke noget med, "det er bedst for dig" elller "så er du dygtig") Bare sig, i dag skal du prøve at gå selv, for det vil jeg have. Hvis hun så ikke vil, må du vurdere, om du kan stå fast. Kan du ikke, må du sige "Jeg kan mærke, du ikke har lyst til at gå i dag, så jeg tager dig op." På den måde, kommer hun aldrig i tvivl, om hun kan stole på dig. Du forstår hende. 
Du skal ikke høre på andre i forhold til, hvad de datter kan og skal. Jeg bærer ofte min 3-årige ind i børnehaven. Ikke fordi, hun ikke kan gå selv, men fordi, vi synes, det er hyggeligt og trygt at imødekomme hendes behov for at være "oppe". Jeg kan i øvrigt garantere, at slæbte jeg hende ved hånden ind i børnahaven, ville vi IKKE efterfølgende få et postitivt vinke-farvel-udfald.

Jeg tror, det er alfa omega, at vores børn VED, de kan regne med os. Så skal de nok selv "komme ud af deres skjold", når tid er. Forestil dig, at du var bange for at tale i forsamlinger, og at din så ovenikøbet aldrig vidste, om din nærmeste familie ville annoncere dig som "næste taler", hver gang I var ude til et større arrangement. - Den følelse må børnene aldrig få. De skal vide, at de er i trygge hænder. Og at de er super seje lige som de er.

:-)

Hvor har du bare ret!! Ja jeg har det præcis som dig, jeg vil også hellere bære hende de to meter over dør trin og ind som så gør hun ikke er ked når vi siger farvel osv.. end at jeg tvinger hende til at gå selv og hun så er ked.. Men det så vildt svært hvornår man skal "opdrage", være konsekvent og hvornår man skal være forstående/støttende i det sensitive.. F.eks. sad vi til fødselsdag og hun skulle op i en høj stol, folk kigger på hende (bare fordi de jo synes hun er sød osv).. Men hun kunne ikke klare alle de øjne på hende.. hun græd og vred sig.. jeg prøvede sige "ej se en lækker bolle, skal du ikke smage osv".. hun kiggede bare rundt på folk mens hun græd og græd.. Så tog hende op..
Eller da vi skulle holde fødselsdag herhjemme.. vi dækkede borde om morgenen og jeg fortalte hve, der kom osv.. hun blev lagt ud og sove og vågnede først EFTER alle mennesker var kommet.. så det var VILDT overvældende for hende at huset var fuld af mennesker.. og alle folk snakkede til hende da hun kom ind fra luren "ej hvor er du fin" "har du sovet godt" osv.. hun var så skræmt selvom det hendes familie hun har set 100 gange.. Men der nåede hun aldrig tø op før hun blev lagt i seng om aftenen..

tweety2060 skriver:

, så "giv trolden et navn". Når hun ikke vil ud af din favn over for fremmede, så sig højt. "Det er OK at være genert. Så kan man jo bare gå over til farfar, når man har lyst." Så alle kan høre det. Og din pige ved, at alle har hørt, den trygge holdning, som mor har.

Super godt skrevet!!!

Ja det er rigtig godt! Vil jeg helt sikkert huske på!!

Ej men jeg er fuldstændig færdig indeni..  
Bliver lidt langt, men vil prøve fortælle lidt om hvordan min datter er, så man bedre kan se hvad det handler om..
Min datter er 21 mdr. Hun har altid været "anderledes" end hvad jeg kan se i mange andre børn.. Hun har aldrig haft "roen" i kroppen.. kunne ikke falde i søvn ved en, hun har skulle vippes og vugges. Hun har altid sovet dårlig og kort tid af gangen. Hun har aldrig kunne klare komme fra arm til arm. Hun er svær at have med ude, hun kan ikke lide opmærksomhed, hun kan ikke klare forandringer, nye børn i dagplejen osv. Hun kan ikke lide når andre børn græder og begynder selv, hun kan ikke lide de andre forældre når de kommer ind i dagplejen, hun skal "tø op" i timer når vi har gæster før hun tør gå væk fra mig (også selvom det hendes bedsteforældre), hun hænger på mig og skriger hvis hendes far nærmer sig, men når vi så ikke er sammen er far ok, hvis vi tager på besøg hos nogen "må" de ikke kigge på hende når hun laver noget, man "må" ikke grine af hende så bliver hun ulykkelig, hun har aldrig kunne lege selv, hvis nogen i supermarked kigger på hende bliver hun ulykkelig, hvis vi skal holde fødselsdag skal vi forklare helt vildt hvad der skal ske før hun er mere tryg. Indtil gæsterne kommer så tør hun ikke gå rundt selv.
Nu har de sidste to uger været endnu hårdere fordi der er kommet en lille ny i dagplejen og en af de "store" som hun ellers legede med holdt op. Hun kan ikke lide det og vil ikke i dagpleje, hun græder lige fra jeg begynder tage hendes nattøj af.. Og den pige hun bare er så glad for holder op på torsdag da hun skal i børnehave. Hun snakker ikke om andet end hende legekammeraten. Jeg FRYGTER hvordan hun tager det efter torsdag hvor der så kommer en ny lille baby mere som hverken kan kravle eller noget.. Så hun pludselig den "store" i dagplejen.. og hun har selv brug for så meget tid..
Idag da jeg afleverede hende var dagpleje moderen ude og putte den nye dreng og jeg prøvede gå ind i lege værelset hvor de to andre sad og tegnede og snakkede med dem og spurgte min datter om hun ikke også ville tegne, var mega positiv, men hun græd og græd og ville bare være oppe i armene..
Og vi havde lige haft "kampen" derhjemme fordi hun skal have tøj på, hvor hun bliver så ked.. føler bare jeg lever i en verden med så følsom en pige og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal stille op længere
Vil jo ikke ynke hende/forstærke det. Men altså hun skal jo også vide jeg er der og at jeg vil hjælpe hende..
Gal det svært og jeg er bare ved at gå helt ned over det.. Nogen med råd??

Særligt sensitiv barn- Søvn

Jeg havde i 2 år en sensitiv pige i min dagpleje og derfor har lidt erfaring med det.

Jeg læste også Elaine Arons bøger.

Søvnmængden og søvnkvaliteten påvirker kroppen den øvrige tid af døgnet. Derfor tænker jeg på hvordan og hvorlænge sover din datter i dagplejen og hvor mange timer sover hun i løbet af døgnet?

Din datter skal have en meget tryg og rolig sovemiljø i dagplejen og muligvis har behov for mørkelægning. Vækker andre børn eller bilstøj hende?

Kh

Ella

( Jeg anbefaler "Særligt sensitives guide" skrevet af Ted Zeff.

EllaRo skriver:

Særligt sensitiv barn- Søvn

Jeg havde i 2 år en sensitiv pige i min dagpleje og derfor har lidt erfaring med det.

Jeg læste også Elaine Arons bøger.

Søvnmængden og søvnkvaliteten påvirker kroppen den øvrige tid af døgnet. Derfor tænker jeg på hvordan og hvorlænge sover din datter i dagplejen og hvor mange timer sover hun i løbet af døgnet?

Din datter skal have en meget tryg og rolig sovemiljø i dagplejen og muligvis har behov for mørkelægning. Vækker andre børn eller bilstøj hende?

Kh

Ella

( Jeg anbefaler "Særligt sensitives guide" skrevet af Ted Zeff.

 

 

 

Hun sover fra 19-6.30 ca..
I dagplejen sover hun 1,5 - 2 timer.. så det burde jo være ok..
Men de sidste 14 dage har hun ikke ville sove om aftenen.. hun er ved at få en kind tand og det der hud imellem de to tandspidser vil bare ikke gå ud over tanden eller sprække eller hvad det skal, så tror også hun har ondt.. samtidig er der kommet ny dreng i dagplejen som intet kan så dagpleje moderen er jo meget over ham.. Plus hun fik junior seng for 14 dage siden.. jeg tror alle de ting kan gøre hun ikke sover godt.. Hun begynder græde når man lukker døren. Så vi sidder i en stol ved siden af hende.. og nogen gange må jeg nusse hende for at hun falder i søvn.. men prøver at bare sidde oved siden af og det er tit nok til hun så kan sove.. Ved ikke om det er en "dårlig vane" at være begyndt på.. måske jeg bare skulle gå ind til hende hvert 5 minut.. og vise jeg er der men så gå igen..

Den lykkelige skriver:

Hun sover fra 19-6.30 ca..
I dagplejen sover hun 1,5 - 2 timer.. så det burde jo være ok..
Men de sidste 14 dage har hun ikke ville sove om aftenen.. hun er ved at få en kind tand og det der hud imellem de to tandspidser vil bare ikke gå ud over tanden eller sprække eller hvad det skal, så tror også hun har ondt.. samtidig er der kommet ny dreng i dagplejen som intet kan så dagpleje moderen er jo meget over ham.. Plus hun fik junior seng for 14 dage siden.. jeg tror alle de ting kan gøre hun ikke sover godt.. Hun begynder græde når man lukker døren. Så vi sidder i en stol ved siden af hende.. og nogen gange må jeg nusse hende for at hun falder i søvn.. men prøver at bare sidde oved siden af og det er tit nok til hun så kan sove.. Ved ikke om det er en "dårlig vane" at være begyndt på.. måske jeg bare skulle gå ind til hende hvert 5 minut.. og vise jeg er der men så gå igen..

"Mine" dagplejebørn under 2,5 år plejede at sove 2,5-3  timer fordi vi var meget udendørs om formiddagen. Det kan være 2 t. er også fint nok.

Jeg ville side i en stol ved side af hende nu, fordi hun har behov for ekstra tryghed.....senere ville jeg prøve at gå i 5 min....

Kh Ella